Tak for, at I ikke fredede Palads!

Fredninger kan være farlige og skal behandles med stor forsigtighed.

Bygningen er der ikke meget godt at sige om, men bemalingen er et tidstypisk og klart bevaringsværdigt kunstværk. En fredning ville ikke løse det dilemma, og derfor er det godt, at Borgerrepræsentationen sagde nej til at frede bygningen. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Om jeg ligefrem »elsker« Palads biografen og dens spraglede lagkagefarver, ved jeg ikke. Som arkitektur er bygningen absolut forglemmelig, og som biograf duer den ikke, det er helt sikkert. Så er der udsmykningen – og den er fantastisk.

Poul Gernes var en stor kunstner, det er uimodsigeligt, og derfor er det en af byens store attraktioner, at vi har et så sprudlende tredimensionelt Gernes-værk stående dér lige ved siden af Vesterport i et af byens travleste områder.