Inde i Charlottenlunds tæt vævede masse af velhaverkasser ligger et hemmeligt, men ganske overlegent mirakel af et hus. En flad pavillon, der rækker ud til alle sider og konstant opløser grænsen mellem ude og inde. Et uhyggeligt præcist formgivet stykke arkitektur af den slags, danske arkitekter skabte i »guldalderen« fra cirka 1950 til cirka 1970.
Huset blev tegnet i 1955 som kombineret familiebolig og tegnestue for arkitekten Erik Christian Sørensen, der i dag mest er kendt for at være manden bag det evigt omdiskuterede vikingeskibsmuseum i Roskilde. Sørensen var inspireret af japansk arkitektur og dens lette, modulære, stoflige karakter, men også af supermodernisten Mies van der Rohe, hvis »Barcelona pavillon« fra 1929 og dens åbne, flydende rumopfattelse er en evig inspiration for alle arkitekter.
