For alle arkitekter er det et berømt referenceværk, men det er altså også meget hemmeligt. Man kan ikke finde det, hvis man kun har adressen, tænker jeg, mens jeg triller rundt på de tavse og tomme villaveje her i Gentofte. Diskretion er, som man ved, en æressag i velhaverghettoen, men at det legendariske Varmings hus er så fuldstændigt diskret, var jeg ikke forberedt på.
Man skal på forhånd vide, at den smalle lille sti på Skovvej faktisk er en indkørsel, og at det er dernede for enden af, hvad der må være Danmarks mest koteletagtige koteletgrund, man finder én af Danmarks mest fantastiske, arkitekttegnede villaer.
Del: