Kvinden, der fik danskerne op af sofaen, har fået en plads opkaldt efter sig: Hun var om nogen en Frederiksbergprofil

Hun udviklede sin egen gymnastikform, der skulle lære danskerne at forbinde krop og sjæl. Nu har Helle Gotved fået sin egen plads på Frederiksberg – som den første af i alt otte kvinder.

Helle Gotved udviklede sit eget gymnastiksystem og var indehaver af Gymnastikhuset på Vodroffsvej, som var grundlagt at hendes far. I dag har hun fået sin egen plads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aage Sørensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At Helle Gotved har fået sin egen plads klos op ad en cykelsti, er så vidt vides et tilfælde, men det giver på sin vis god mening. Hun var i den grad et menneske, der interesserede sig for danskernes fysiske velbefindende.

Med sine bøger og med programmer som »Ha' det bedre« på P1 udbredte hun sin egen bevægelsespædagogik, ligesom landets aftenskoler underviste ud fra hendes særlige tilgang til gymnastik.

Nok var hun kendt i hele landet, men det var Frederiksberg, som dannede rammen om hendes virke. Det var her, det hele startede, og her hun boede hele sit liv. Nu har hun fået et lille stykke af byen opkaldt efter sig. Den nye Helle Gotveds Plads ligger der, hvor Rolighedsvej og Den Grønne Sti krydser hinanden.

Pladsen ligger der, hvor Den Grønne Cykelsti krydser Rolighedsvej. Her ved onsdagens indvielse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karsten Klintø/Ritzau Scanpix.

»Helle Gotved var om nogen en Frederiksbergprofil. Hendes far, Niels Hansen Rasmussen, opførte Gymnastikhuset på Vodroffsvej, som stadig er en aktiv del af Frederiksbergs liv.

Hun tilførte byens gymnastik- og idrætsliv meget, og hun er en person, vi gerne vil fremhæve,« siger Nikolaj Bøgh (K), formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune, som har udpeget de i alt otte kvinder, der får en plads navngivet efter sig.

Blev født, fødte og døde i gymnastikhuset

Det omtalte Gymnastikhus på Vodroffsvej var i den grad et omdrejningspunkt i Helle Gotveds liv. Hun blev født i huset, som hendes far byggede i 1898. Over indgangen stod der: »Ret ryggen og tal Sandhed«.

I samme hus fødte Helle Gotved senere sine i alt fem børn, og sammen med sin mand overtog hun huset.

Helle Gotveds far N.H. Rasmussen byggede Gymnastikhuset i 1898. Det er tegnet af P.V. Jensen Klint, mens Niels Larsen Stevns har stået for træudskæringerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Nielsen/Gotvedinstituttet.

Her udviklede hun sit eget gymnastiksystem, som skulle gøre danskerne mere kropsbevidste, og som skulle give glæden ved at røre sig tilbage. Man kan sige, at hun valgte en mere holistisk tilgang til idrætten.

»Sjæl og krop er to sider af samme sag – mennesket er en psykosomatisk helhed,« skrev hun blandt andet i sin første bog, »Ha’ det bedre – kropserfaring«, fra 1977.

Helle Gotved døde i 2006 i sin bolig på første sal i samme hus, som hun blev født i 94 år tidligere.

I 2007 købte Den selvejende institution Gotvedinstituttet Gymnastikhuset af Helle Gotveds børn. I 2009 blev taget og facaden renoveret – finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Kulturarvsstyrelsen.

Gymnastikpædagog og afspændingsekspert Helle Gotved udviklede sit eget system, som skulle gøre danskerne mere kropsbevidste, og som skulle give glæden ved at røre sig tilbage. Billedet er fra cirka 1967. Fold sammen
Læs mere
Foto: Svend Åge Mortensen/Ritzau Scanpix.

Senere stod blandt andre Realdania for en stor renovering af huset indvendigt. Det er erklæret bevaringsværdigt og eksisterer i bedste velgående med masser af gymnastikhold.

Også politikere blandt kvinderne

Blandt kvinder, der også skal have opkaldt en plads efter sig, er skuespilleren Helle Virkner, som var viceborgmester og borgmesterkandidat for Socialdemokratiet på Frederiksberg.

Hertil kommer blandt andre Karen Ankersted, som var lærer og konservativ politiker, samt Lis Møller og Clara Munck, som ligeledes var konservative. Bodil Koch (S) og Nathalie Lind fra Venstre får ligeledes navngivet et lille stykke Frederiksberg efter sig.

På skiltet ved Helle Gotved Plads står forklaret, hvem hun var, og hvornår hun levede.

»For nylig besluttede vi at sætte undertekster på vores vejskilte på Frederiksberg for at fortælle, hvem personen bag navnet var. Det kommer selvfølgelig også til at gælde for de nye pladser. Vi håber, at folk lige stopper op og læser. Det er en god måde at bevare historien på,« siger Nikolaj Bøgh.

Under navnet på skiltet står en lille forklaring om, hvem Helle Gotved var. Det kommer man også til at se på de syv andre pladser. På billedet ses blandt andre Anne Marie Helger, som talte ved indvielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karsten Klintø/Ritzau Scanpix.

Beslutningen om at opkalde de otte nye pladser efter markante kvinder blev endelig truffet på et møde i Kultur- og Fritidsudvalget i november. Her var de fleste partier enige. Alternativet og Enhedslisten stemte dog imod, da de mente, at pladserne er for små i forhold til kvindernes betydning.

»Det er ikke hverken centrale pladser eller vigtige veje, der på den måde falder i øjnene i byrummet, og det, mener jeg, simpelthen ikke er godt nok,« udtalte Mette Bram fra Alternativet blandt andet.

En betragtning Nikolaj Bøgh var uenig i:

»Vi har fået præsenteret en liste med alle de steder på Frederiksberg, som var egnet til at opkalde efter nogen, og vi har taget de bedste. Vi har også fravalgt nogle, fordi de netop var ubetydelige steder,« sagde han.

Læs hele artiklen her.