Der er ikke megen stil over at rejse med DSB længere: Det koster en mindre formue, materiellet er nedslidt, køreplanerne holder stort set aldrig, klimaanlæggene i vognene virker sjældent, og da vinduerne ikke kan ikke åbnes, betyder det, at alle sidder og går langsomt til af overophedning.
Samtidig er virkelig mange af stationerne lukkede eller så nedslidte, at man bliver deprimeret af at opholde sig i dem. Hvis man for eksempel bliver nødt til at tilbringe en times tid på Bramming station, er der ingen steder at gå hen. Den gamle ventesal er aflåst, og ikke så meget som en lille kaffevogn kan man få øje på. Og det altså på en knudepunktsstation for trafikken i det sydvestlige Jylland.