Københavnersnuden: Je suis Irma

Ugens mest omtalte supermarkedskæde får en minderune med på vej i glemslen.

Dette foto er fra 1996, altså 23 år efter min første tur over Dronning Louises Bro. Bortset fra Unibank-skiltet er det dog meget tæt på at ligne mit første møde med Irmahønen. SØREN BIDSTRUP

I denne uge, hvor vi så trist måtte sige farvel til både Henrik Nordbrandt og Irma, er det på sin plads, at Københavnersnuden også rister en lille kafferune over den om lidt forsvundne dagligvarekæde.

Afsked og forfald var i høj grad Henrik Nordbrandts gebet, så der burde være basis for en Irma-Nordbrandt-klumme, men jeg vil lade litteraterne om at mindes digteren og i stedet koncentrere mig om de blåternede supermarkeder, der om kort tid vil være evigt borte.