Han bor nord for København, og cykler hver dag til Indre By. Sådan timer han »den perfekte cykeltur«

Københavnersnuden: At cykle fra Lyngby til København uden på noget tidspunkt at stoppe for rødt er en zenbuddhistisk meditationsøvelse.

Det første lyskryds ved Engelsborgvej er et af de svære, fordi der er en stejl bakke lige før krydset. Man kan ikke se, om der er rødt, før man er så tæt på, at det er vanskeligt at få farten til at passe, så lyset er skiftet til grønt, inden man når frem.

Det næste derimod – ved Buddingevej – er til at håndtere. Man kan se det i flere minutter og kan derfor afpasse sin hastighed, så man kan køre over for grønt.