Hvis man kører nordpå ad Strandvejen, har man antageligt lagt mærke til en fin lille detalje.

Lige efter at Strandvejen har slået et smut væk fra vandet og rundt om Taarbæk, åbner den store græsplæne ved landstedet Ny Stokkerup sig.

Nede mod vandet for bunden af græsplænen er der et dige, og i diget er der en port, man kan se vandet igennem, den såkaldte Måneport.

Dén oplevelse bliver også fremtidige generationer forundt, for Måneporten er nu blevet fredet. Det skriver Slots- og kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Der har tidligere løbet en bæk gennem slugten, som har passeret gennem måneporten til havet, men bækken løber for tiden i et rør.

En Måneport kendes fra traditionel kinesisk arkitektur, hvor den både har en praktisk og spirituel betydning, skriver styrelsen.

Landstedet Ny Stokkerup blev anlagt i 1933, og året efter blev den private have Måneporten anlagt. Ny Stokkerup blev bygget af Bøje Benzon med Henning Hansen som arkitekt, fremgår det af fredningsforslaget.

Selve måneporten blev anlagt af den »for dansk havekunst betydningsfulde landskabsarkitekt C. Th. Sørensen,« lyder det.

C. Th. Sørensen stod blandt andet også bag parkanlægget i Aarhus Universitetspark.

Måneporten er ifølge samme fredningsforslag opført i rødlige Nexø-sandsten, som også blev anvendt til villaen ved Ny Stokkelunds sokkel. Men diget er anlagt uden brug af mørtel og er dermed en såkaldt tørmur, som er selvopretholdende.

Siden 1942 har der været fri adgang til både slugten, selve måneporten og stranden på den anden side af porten. Det skete i forbindelse med Springforbiplanen, hvor det blev besluttet at give befolkningen adgang til havet mellem Klampenborg og Strandmøllen, da området siden slutningen af 1800-tallet var blevet bebygget med villaer.

Det var blandt andre statsminister Thorvald Stauning (S), der i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening stod bag planen, der omfattede, at staten indkøbte en række strandvejsvillaer- og haver.