I Nordsjælland skyder en gigantisk bygning op. Der er grund til at glæde sig over arkitekturen

Regionshospitalet i Hillerød har langt om længe holdt rejsegilde og byder på seriøs nytænkning i et område af arkitekturen, som ellers har været meget fastgroet.

Den bløde form, der måske er opstået ved at »klemme« en ring, er en original løsning på mange af de kæmpestore hospitalers logistikproblemer. Her har man fordelene ved den flade struktur og stadig en meget hurtig forbindelse mellem patientafdelingerne i den bølgede kløverform. Jonathan Grevsen

Når man går rundt på en støvet byggeplads, kræver det lidt fantasi, men det nye regionshospital i Hillerød, der for et par uger siden kunne holde rejsegilde, er nu ved at være så langt, at man kan begynde at danne sig et indtryk af den færdige bygning.

Og det kan godt være, at der er problemer med både tidsplanen og budgettet, men hvis man kigger på arkitekturen, er der grund til at glæde sig.