2023 bliver arkitekturens år i København. Med startskud 17. januar er vores hovedstad hele resten af året officielt UNESCOs World Capital of Architecture.

Som en service til alle, der måske skal anbefale nogle udvalgte stykker Københavnsk arkitektur til en udenlandsk arkitekturist, som det jo må hedde, har vi spurgt et udvalg af københavnske arkitekter, hvad de ville vise en arkitekturinteresseret gæst – hvis de ikke måtte vise egne værker, vel at mærke.

Vi har samtidig spurgt, hvad de ville gå i en stor bue udenom.