Dantes Plads, som ligger cirka midt mellem Glyptoteket og Nationalmuseet, har i flere år været genstand for en heftig debat. Her, under den historiske plads, skal der efter planen graves en parkeringskælder, hvilket har udløst en stribe protester.
Det er ikke kun beboerne rundt om pladsen, der har været imod beslutningen, siden Borgerrepræsentationen i 2018 vedtog at sælge rettighederne til at etablere et privat underjordisk parkeringsanlæg.