»Teatralsk« er normalt et skældsord, og det samme er, i hvert fald blandt arkitekter, etiketten »scenografisk«. Man må derfor sige, at den danske pavillon ved arkitekturbiennalen i Venedig i høj grad udfordrer konventionerne, idet den uden at ryste på hånden er begge dele.
Og efter endt besøg i forestillingen må man trods en vis udvendighed i præsentationen sige, at både kulisser, torden, røgmaskiner, lyde og gammeldags analogt håndværk faktisk har noget at tilbyde vores mere og mere digitale verden her i 2023.
Del:
