Der ligger store sanddriver i kanten af den smukt in situ støbte indgang, men det er meningen, forsikrer arkitekterne mig. »Det er jo vinden, alt i dette landskab handler om«, og det er også sandt. Det er sand-heden, som standupkomikeren ville sige det. Sand og hede er nemlig, hvad der er her, og den nye bygning på stranden i Vorupør har begge dele. Den er gravet ned i sin egen klit, og den formår trods den lidt bombastiske beton også at være et lille stykke fin materialepoesi og et stykke ret vellykket arkitektur
Det er helt oppe på skulderkanten af Jylland, det foregår. Her ligger det meget smukke, men ofte oversete Thy. Her på det smalle stykke land mellem Limfjorden og æ haw ligger Danmarks største vildmark. Vindblæst og temmelig øde, dækket af klitter med lyng, lave buske og mosebøllebær. Hjemsted for traner, krondyr og i de senere år også for ulve. Området er så specielt, at det i 2008 var blandt de første landskaber i Danmark til at blive udpeget til Nationalpark, uden at nogen på det tidspunkt helt vidste, hvad sådan en nationalpark skulle være for noget.
