Torsdag er det 60 år siden, at man første gang eksperimenterede med at fjerne bilerne fra Strøget i København, og dermed som nogle af de første i verden gjorde forsøget med gågader.
Det var en rigtig god idé, der måske har sejret sig ihjel, mener Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl.
»Det viste jo vejen for at lade det rekreative fylde fremfor de store floder af trafik, der flød gennem centrum indtil da. Nu er der jo fodgængerzoner i nærmest alle større byer,« siger Holger Dahl.
Man tog beslutningen om at forsøge at fjerne bilerne fra gaden, fordi den boomende privatbilisme snart fyldte så meget, at der ikke var plads til fodgængerne på fortovet.
Forsøget gik som bekendt godt, og det blev gjort permanent i 1964, trods visse lokale butiksindehaveres frygt for, at ideen ville skræmme kunderne væk, fordi de ikke kunne parkere lige foran.
»Ideen blev kvalt i sin egen succes,« siger Holger Dahl.
En pastiche på bymidten
I takt med at omsætningen steg, var der pludselig kun plads til højt profilerede butikker, eller dem med høje marginer, som kunne finde de mange penge til huslejen på Strøget.
»Nu er der ingen ærlig københavner, der går hverken op eller ned ad Strøget. Alle ved, at de spændende butikker er nede ad sidegaderne eller helt væk fra Indre By. Det kunne man jo se, da turisterne var væk under corona, var Strøget mennesketomt, mens andre steder stadig havde liv,« siger Holger Dahl, som kalder Strøget for en »pastiche« på bymidten som fænomen:
»Nu er der jo de samme butikker, som man finder i Lyngby Storcenter, eller når man kommer op ad metroen i Chengdu i Kina. Strøget som fænomen er globalt nu, og man er for længe siden holdt op med at profilere sig på Strøget som en unik københavneroplevelse, som jeg kan huske, man gjorde i 80erne,« siger Holger Dahl.
Internettets og nethandlens komme har gjort sit for at gøre Strøgets eksistensgrundlag som indkøbsgade endnu mindre. Strøget vil derfor blive overtaget af cafeer, restauranter og såkaldte event spaces, mener Holger Dahl.
»Det er ikke sikkert, det bliver bedre, men anderledes bliver det.«
Provinsens og forstædernes anker
Holger Dahl, er der noget at gøre for det gamle Strøget?
»Nej. Ikke uden planøkonomiske løsninger som at sænke huslejen nogle steder. De nye tendenser sker altid der, hvor huslejen er lav, men det ville jo være konkurrenceforvridende og praktisk umuligt.«
»Måske skulle man bare droppe gågaden og åbne for trafik – sagt i sjov selvfølgelig. Der er nok ikke nogen vej frem for disse tomme, underlige meningsløse rum.«
Du er noget pessimistisk – der er jo stadig mange mennesker på Strøget på en almindelig lørdag formiddag?
»Det kan der være noget om. Folk fra forstæderne og provinsen, tager jo stadig derhen, fordi det er det, man har hørt om. Man kører ind til byen, går turen ned ad Strøget og op til Rådhuspladsen, for har man hørt om.«
Lad naturen blive i naturen
Holger Dahl mener med andre ord ikke, at der findes en umiddelbar god løsning til, hvordan man skulle gøre Strøget mere tillokkende. Andre end ham ville sikkert foreslå noget bynatur, som han anerkender ville »forandre Strøget fuldstændig«.
»Men det er jeg skeptisk overfor. By er by og natur er natur, hold det nu hver for sig. Man kunne til gengæld lægge den gamle belægning igen, den savner jeg.«
Er der noget særligt ved Strøget, du gerne vil fremhæve? En særlig god idé, der blev gennemført eller ikke gennemført?
»Jørgen Nørgaard, altså ham med Nørgaard på Strøget, havde som en af de få kunstnerisk interesse i at forsøge at løfte Strøget. Han arrangerede kunstudstillinger, blandt andre Susanne Ussing og Yoko Ono. Det var også ham, der sørgede for, at Bjørn Nørgaard – som han ikke havde nogen familiær relation til, trods efternavnet – stod for den smukke belægning på Amagertorv.«
»Når man taler om Amagertorv, bør man nævne Storkespringvandet, som i 1880erne var det første projekt overhovedet, der blev skabt af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse (grundlagt af blandt andre brygger Carl Jacobsen, red.). Hele Strøget har på den måde været kampplads for at skabe noget spektakulært samtidig med, at det var byens rekreative hovedstrøg.«
Berlingske har samlet en billedserie med billeder af Strøget fra 1947 og frem. Den kan du se her.
