Hun er et fund som krimiheltinde fra underklassen

Spændingsserien »Elvira« er endnu et streamingtilbud til fiktionshungrende danskere. Trods en handling, der næppe overrasker, får serien skabt realistiske miljøer og ikke mindst menneskelige og lidt skæve figurer fra samfundets bund.

Er de nu ude at slumme den på Viaplay, der har kastet sig ind i streamingkonkurrencen med nye danskproducerede fiktionsserier?

Den tanke får man – i hvert fald til en begyndelse – når man ser den nye danske spændingsserie »Elvira«. Skal man nu misbruge samfundets forsvarsløse udskudte – narkomanerne, de hjemløse, luderne og lommetyvene – i underholdningens tjeneste?