For nogle virksomheder kan FNs verdensmål måske virke fjerne, men i realiteten er toplederlaget i dansk erhvervsliv i høj grad opmærksom på målene og deres betydning. Det viser en ny undersøgelse, som Ledernes Hovedorganisation står bag.
Undersøgelsen bygger på lidt over 700 respondenter blandt organisationens medlemmer. Den viser blandt andet, at knap syv ud af ti ledere i dag arbejder med et eller flere verdensmål, og at ca. halvdelen mener, at arbejdet med FNs verdensmål er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i fremtiden.