For nogle mennesker er jernbaner og tog lig med triviel transport. Det er en måde at komme fra A til B. For andre er transportformen noget mere. Den indeholder en tiltrækning – en sær fascination af maskiner, infrastruktur og transportmønstre.
For Jesper Hobel er jernbaner og tog hele pakken. Derudover er det hans arbejdsliv. Han kører tog for DSB, men sådan har det ikke altid været. Han er jurist af profession. Årsagen til, at han i en alder af 55 år netop er blevet færdiguddannet som lokomotivfører i statsbanerne, skal findes i det både positive og negative.