Der er kommet en ny konge på tronen af imperiet Joe & the Juice. Tirsdag offentliggjorde koncernen, at stifter Kaspar Basse træder tilbage som adm. direktør og giver stafetten videre til Sebastian Vestergaard, der indtil nu har været driftsdirektør i kæden.

Den nye topchef, Sebastian Vestergaard, er 33 år gammel og uddannet HA fra Copenhagen Business School, og trods sin unge alder runder han til sommer 15 år i juice-koncernen.