Sådan forbereder du dig på den mentale coronakrise

Hvad bliver de langsigtede konsekvenser af coronakrisen? Vi taler så meget om de økonomiske konsekvenser – men når det drejer sig om folkesundheden, er de mentale konsekvenser næsten mere værd at tale om.

Soulaima Gourani, konsulent for nogle af verdens største og mest indflydelsesrige virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Talia Herman

I USA har flere virksomheder nu indset, at den fysiske, mentale og kognitive tilstand i virksomheden er afgørende for, hvor godt virksomheder kommer igennem coronakrisen. Derfor tilbyder de en lang række tiltag, som medarbejdere gratis kan anvende hjemmefra. Især onlinemeditation.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen ytret, at det for flere danskere virkelig har været en stor udfordring, at hverdagen (endnu en gang) har ændret sig under pandemien. Det har påvirket både børn og voksnes livskvalitet og trivsel.

I USA har flere virksomheder tilbudt deres medarbejdere adgang til virtuelle personlige trænere, onlinepsykologer, og adgang til digitale »cirkler«, der italesætter misbrug af for eksempel alkohol og mad. Det sker, fordi man for længst har indset, at pandemien er én krise, men lige bagefter følger sandsynligheden for en mental og helbredsmæssig tsunami i form af overforbrug af alkohol, overvægt, ensomhed, angst og stress.

I flere år har jeg nydt godt af at arbejde sammen med den danske psykolog Henrik Leslye og lært, hvordan man med relative simple værktøjer kan styrke sin mentale styrke.

Jeg siger ikke, det er let, men i det mindste er det værd at dele værktøjerne. Hertil skal siges, at jeg siden februar 2020 har været hjemme – med børn i hjemmeskole, uden gæster, uden rejser, uden noget, der har med mennesker uden for vores husholdning at gøre, kort sagt.

I al den tid har jeg haft stor glæde af den såkaldte PERMA-metode.

Soulaima Gourani

»Hvis din chef ikke tager dit mentale helbred alvorligt, må du selv tage fat, for de fleste af os vil få en eller anden form for efterreaktion, når corona engang er ovre.«


Lad os gennemgå PERMA

P: Det første, du bør kigge på, er, hvad der for dig skaber positive følelser? Der er en lang række veldokumenterede tiltag, du som enkeltperson eller organisation kan gribe til. Og der er flere gode grunde til, at det kan betale sig. Først og fremmest føles positive følelser godt. Man får det rart. Men der er mere i det end blot den behagelige følelse; du bliver bedre til problemløsning, samarbejde med andre, mere kreativ, forandringsparat etcetera. Kort sagt – positive følelser gør dig klogere!

E: Find ud af, hvad der holder dig engageret. Engagement er, når du er dybt engageret i det, du laver, og så kommer du i flow. Flow betyder en tilstand af fordybelse, som ofte ledsages af en oplevelse af, at tiden flyver afsted! Selve flowoplevelsen er i sig selv trivselsskabende, og denne form for engagement er desuden en buffer mod stress. Den optimale flowoplevelse sker ofte i de situationer, hvor vi dels bruger vores signaturstyrker, dels oplever, at den opgave, vi er i gang med, er svær, men ikke umulig at løse.

R: Og så skal du naturligvis lige kigge på dine relationer. Selvom de for tiden mest er online, telefoniske og i hvert fald stærkt begrænset på grund af restriktioner, bør du stadig pleje og passe på dem. Nogle forskere går så langt som til at sige, at al aktivitet, der skaber optimal trivsel, i bund og grund handler om, at der er relationer involveret. Sikkert er det i al fald, at de lykkeligste mennesker tilbringer mindst tid alene. Én ven er bedre end ingen. En håndfuld af slagsen og måske en partner – så er du helgarderet. Omvendt synes der også at være et maksimum for, hvor mange mennesker vi egentlig kan rumme i den nære kreds, så lykken er ikke proportional med venner på Facebook. Kantar Gallup stillede tusinder spørgsmålet: »Har du en kollega på din arbejdsplads, som også er en god ven?« De, der svarede bekræftende, var cirka 50 procent mere tilfredse med deres arbejdsplads. Og du kan øve dig i at få langt flere udbytterige relationer – også selvom vi er midt i en pandemi.

M: Meningsfuldhed er supervigtigt! Vi mennesker vil meget gerne gøre en forskel. Følge vores værdier og kald. Vi vil gerne opleve, at der er en højere mening med det, vi gør – forstået sådan, at det, vi foretager os, gerne skal have en positiv betydning for andre eller for en vigtig sag. Sagt på en anden måde: at det, vi gør, er meningsfuldt. Hvad skaber mening for dig?

A: Og sluttelig er der så engelske ord achievement som betyder at mestre noget og at komme i mål med det.

Der er en særlig gevinst ved at have nogle dejlige (ambitiøse) mål at stræbe efter. Det skaber trivsel. Og det forunderlige er, at det reelt ikke er det at komme i mål, der giver den største trivselsgevinst. Det er vejen derhen. De små sejre. Udfordringerne. Flowet. Processen.

Desuden er det meget vigtigt at have hensigtsmæssige kognitive strategier, eksempelvis optimisme, håbefuldhed, selvtillid og robusthed. Samlet under ét kaldes det på engelsk PsyCap – en forkortelse for psykologisk kapital på godt dansk. PsyCap kan alene forklare 38 procent af en organisations succes i forhold til det middelmådige, viser undersøgelser. Viden og erfaring kun 28 procent.

Og PsyCap er noget, som du kan træne! Så det fortæller jo noget om, hvor vigtig psykologien er, når du skal nå i mål med noget i dit liv eller i virksomhedens. Og hvis din chef ikke tager dit mentale helbred alvorligt, må du selv tage fat, for de fleste af os vil få en eller anden form for efterreaktion, når corona engang er ovre, og vi skal ud og leve et »normalt« liv igen.