Psykolog sår tvivl om skrappe sexismeregler: »Hvis nedfældede regler fuldstændigt kunne regulere folks adfærd, så kunne vi lukke fængslerne i morgen«

Sager om seksuelle krænkelser hvirvler frem, og det kan få danske virksomheder til at indføre skrappe regler for at forhindre krænkelser i fremtiden. Men regler vil have ringe effekt og fordre en kultur med mistillid, mener psykolog.

Den amerikanske film- og streamingtjeneste Netflix indførte i 2018 otte regler for at forhindre sexchikane på et filmcrew. En af reglerne lød, at man ikke måtte holde øjenkontakt i mere end fem sekunder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg

De seneste måneder er sager om seksuelle krænkelser væltet frem. Ofre har talt højt. Krænkere er blevet sanktioneret.

Flere sager har haft rod i et arbejdsmæssigt regi. I det lys vurderer eksperter, at danske virksomheder kan indføre strikse regler – eksempelvis at døre skal holdes åbne under møder – for at gardere sig imod seksuelle krænkelser.

Nu advarer en psykolog mod, at virksomhederne tager strikse regler i brug.

For regler bygger på mistillid og kontrol, siger psykolog og arbejdsmiljørådgiver Vibeke-Lunding Gregersen, der er adm. direktør i virksomheden Mindwork og medforfatter til bogen »Hjernen på overarbejde«.

»Hvis man indfører regler, så udviser man i virkeligheden mistillid. Så går man ud fra, at alle vil gøre noget uhensigtsmæssigt, hvis man lukker døren under møder,« siger hun med henvisning til, at flere amerikanske virksomheder har en regel om, at døre skal holdes åbne under møder for at forhindre sexchikane.

Når virksomhed indfører regler, der signalerer mistillid, stiger »trusselsniveauet« mellem de ansatte, påpeger Vibeke Lunding-Gregersen. Og det er ikke nødvendigvis sådan, man kommer krænkelserne til livs:

»Hvis vi gerne vil forebygge sexisme og krænkelser, skal vi jo netop se på, hvordan vi understøtter mere tillid, mere værdighed og mere respekt.«

I USA kan virksomheder blive pålagt store søgsmål, hvis deres ansatte krænkes seksuelt på arbejdspladsen. Af den grund opererer amerikanerne med detaljerede regler, som skal forhindre seksuelle krænkelser. Streamingtjenesten Netflix har blandt andet haft en regel om, at deres ansatte på et filmcrew ikke måtte holde øjenkontakt i mere end fem sekunder.

Regler uden effekt

Vibeke Lunding-Gregersen sår tvivl om, hvorvidt detaljerede regler om eksempelvis begrænset øjenkontakt, ingen kropsberøring og åbne døre under møder, vil have den ønskede effekt.

»Vi kan sagtens lave specifikke regler med henblik på at ændre folks adfærd. Men hvis vi fuldstændigt kunne regulere folks adfærd med nedfældede regler, så ville vi kunne lukke fængslerne i morgen,« siger hun.

Særligt to grupper vil have svært ved at følge udspecificerede regler: Dem, som ikke ved, at de opfører sig krænkende, vil have svært ved at ændre deres adfærd. Det samme gælder dem, som har magt.

»Forskningen viser, at når mennesker har magt, så ændrer det deres hjerne. Magt gør det sværere for os at bemærke og forstå andres følelser og perspektiver. Når man får magt, risikerer man, at ens ego bliver »lidt oppustet«, og så kan man føle sig hævet over reglerne. Mere eller mindre bevidst kan man så handle ud fra en antagelse om, at »regler er vigtige, bare ikke for mig«,« siger Vibeke Lunding-Gregersen.

De to grupper »rammer vi derfor ikke med regler om en åben dør«, påpeger hun.

»Men vi rammer dem ved at bryde tavsheden. Mænd skal være med til at bryde tavsheden,« mener hun og henviser til studier, som viser, at mænd er mere tilbøjelige til at lytte til andre mænd, og at kvinder bliver vurderet mere negativt end mænd, når de påtaler sexisme.

Af den grund skal krænkelserne elimineres gennem en kulturændring, hvor vi opbygger tillid og tryghed, så alle tør stå frem, hvis de er ofre for eller vidne til seksuelle krænkelser – eller hvis de er i tvivl om, hvorvidt de har overtrådt en grænse, mener Vibeke Lunding-Gregersen:

»Vi kan ikke nøjes med at skrive regler ned. Vi bliver nødt til at ændre kulturen. Og i den proces er det vigtigt, at ledere går forrest.«