Netflix har forbudt øjenkontakt i mere end fem sekunder – danske virksomheder kan følge efter

Amerikanske virksomheder har udførlige regler, der skal komme seksuelle krænkelser i forkøbet. Det samme kan blive tilfældet i Danmark, fordi sexismebølgerne går højt, påpeger HR-eksperter.

I 2018 indførte Netflix otte detaljerede regler for deres ansatte på et filmcrew for at undgå seksuelle krænkelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske streamingtjeneste Netflix har en detaljeret opskrift på, hvordan man forebygger sexisme.

Undgå øjenkontakt i mere end fem sekunder. Undgå at kramme eller røre ved hinanden i længere tid. Og råb »stop, gør det ikke igen«, hvis en kollega er upassende.

Sådan lyder i hvert fald tre af otte regler, som den amerikanske film- og streamingmastodont indførte i 2018 for deres filmcrew under optagelserne til serien »Black Mirror«. Reglerne kom i kølvandet på #metoo-bølgen, der opstod i den amerikanske filmindustri år tilbage.

Netflix er intet særtilfælde, for flere – særligt amerikanske – virksomheder opererer med lignende regler.

Og nu kan #metoo-bevægelsens anden bølge, der blandt andet verserer inden for politik og i medie- og advokatbranchen herhjemme, få danske virksomheder til at indføre lignende tiltag mod sexisme.

»I mange danske virksomheder er det først, når virksomhederne har et problem, at de får en formel politik på området. Men med bølgen af sager, der rammer Danmark nu, kommer flere danske virksomheder til at udvikle en politik på området,« siger Kim Staack Nielsen, formand for foreningen Dansk HR, Danmarks største sammenslutning af HR-medarbejdere.

50 sider om adfærd

Nogle danske arbejdspladser er allerede underlagt mere vidtgående, amerikanske retningslinjer i kampen mod sexisme, erfarer Kim Staack Nielsen.

»Amerikanske virksomheder, der ejer en dansk virksomhed, stiller de samme krav til deres danske ansatte,« siger han.

Det kan både Microsoft og verdens største rekrutteringsbureau, Korn Ferry, nikke genkendende til. Begge virksomheder er amerikanske, og deres danske afdelinger er underlagt regler og retningslinjer, der skal forebygge sexisme.

»Når man starter hos Korn Ferry, skal man læse 50 siders Code of Conduct (adfærdskodeks, red.) igennem og se videoer, hvor man bagefter skal svare på, hvad man ville gøre i de afbilledede, hypotetiske situationer,« fortæller Katriina Schøier, senior client partner i Korn Ferry.

Det er ikke tilstrækkeligt, at man læser Korn Ferrys Code of Conduct. Man skal også underskrive den.

»Så man skriver under på, at man som ansat hos Korn Ferry ikke vil gøre upassende ting, mens man er på arbejde,« siger Katriina Schøier.

Korn Ferry ikke har udspecificerede regler som Netflix, påpeger Katriina Schøier. Deres Code of Conduct består af en række »adfærdskorrigerende retningslinjer«, som blandt andet definerer upassende opførsel.

»Man skriver også under på, hvad der er upassende. Herunder, at det er upassende at kommentere på kollegers krop og fysik, upassende at røre ved hinanden og upassende at kommentere på kollegers seksualitet, eventuelle handicaps eller etniske oprindelse,« siger Katriina Schøier.

Microsoft træner ansatte

I Microsoft skal man ligeledes underskrive virksomhedens Code of Conduct, fortæller virksomhedens danske HR-direktør Camilla Hillerup.

»Man starter med at skrive under på, at man vil agere indenfor Code of Conduct. Det er en fast del af ansættelsen. Så derved tilkendegiver du, at du har læst og forstået vores krænkelsespolitik,« siger hun.

Men, tilføjer Camilla Hillerup, en underskrift er ikke nok:

»Det er ikke nok, at folk har skrevet under. Det er nok til at smide folk ud, hvis de ikke opfører sig i henhold til det, men der er ingen, der ønsker, at vi når derhen. Det gør jo ondt på vores kultur i mellemtiden,« siger hun.

For at fordre en sund kultur og omsætte adfærdsreglerne til noget konkret, afholder Microsoft årlige onlinetræninger. Her præsenteres deres ansatte for videoer med forskellige scenarier – for eksempel en hånd på låret – hvorefter man i hold diskuterer, hvordan situationen bør gribes an. Sådanne træninger har Microsoft afholdt i mere end 15 år, fortæller Camilla Hillerup.

»Vores tilgang har hele tiden været, hvis du bare har en politik, risikerer du, at den bliver relevant for tit. Krænkelser skal ikke være acceptable. Derfor har vi en trebenet tilgang, hvor vi forebygger, vi har en klar politik, og vi har en proces for at håndtere sager,« siger Camilla Hillerup.

Amerikanske tilstande

Kim Staack Nielsen kender ingen regler i danske virksomheder, der er lige så vidtgående som Netflix’. Det har en simpel grund, mener han:

»Virksomheder i USA kan risikere søgsmål i millionklassen, såfremt virksomheden ikke har forhindret sexisme. Derfor gør amerikanerne meget for at forebygge seksuelle krænkelser, mens man i Danmark koncentrerer sig mere om politikker, der beskriver konsekvenserne af adfærden.«

Forklaringen er advokat med speciale i HR-jura, Nilgün Aydin, enig i. Hun bistår danske virksomheder med at udarbejde HR-politikker, og på det seneste »har der været gang i politikkerne«. Alligevel oplever hun ikke, at danske virksomheder indfører detaljerede regler i kampen mod sexchikane.

»Men det kan ikke udelukkes, at flere danske virksomheder kommer til at supplere deres sexchikanepolitikker med mere detaljerede forebyggende retningslinjer, navnlig hvis der er tale om virksomheder med medarbejdere, som er særligt udsatte for sexchikane,« vurderer Nilgün Aydin.

Hendes vurdering tager blandt andet afsæt i, at arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet i maj 2019 udgav en pjece. Heri opfordres virksomheder, hvis medarbejdere mødes med eksterne kunder eller borgere, til at overveje, om man bør indføre forebyggende retningslinjer.

Pjecen foreslår retningslinjer, såsom at der bør være flere til stede under møder end to, at mødelokaler indrettes sådan, at man hurtigt kan forlade lokalet, og at møder afholdes på bestemte tidspunkter for at undgå sexchikane.

»Når disse eksempler er nævnt i pjecen, så vurderer jeg, at danske virksomheder kommer til at indføre lignende, mere detaljerede, forebyggende retningslinjer. Særligt i virksomheder, hvor risikoen for sexchikane er højere – både offentlige og private,« siger Nilgün Aydin.