Microsoft mener hjemmearbejde er fremtiden – ekspert er skeptisk

To nye rapporter konkluderer, at flere kan se frem til mere hjemmearbejde efter pandemien. Microsofts direktør er overbevist om, at erfaringerne fra coronakrisen har ændret vores arbejdsliv permanent. En arbejdsmarkedsforsker er dog skeptisk over for rapporternes konklusion.

Danskerne vil gerne arbejde mere hjemme efter pandemien. Det fastslår to nye rapporter om hjemmearbejde, som blandt andet er baseret på spørgeskemaer blandt danske lønmodtagere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Måske er du en af de hundredtusindvis af danskere, som blev sendt hjem og arbejde i foråret. Mange arbejder stadig fra hjemmekontoret i coronakrisens anden bølge, hvor stigende smittetal igen har sendt os hjem til spisebordet med den bærbare computer.

Coronakrisens nedlukninger med tvungne arbejdstimer fra hjemmet har ændret den generelle holdning til arbejdsformen, som både ledere og ansatte nu forventer og ønsker mere af efter pandemien. Det konkluderer to nye rapporter, som kommer fra henholdsvis Microsoft og et samarbejde mellem revisionsfirmaet Deloitte og tænketanken Kraka.

Microsofts administrerende direktør i Danmark, Nana Bule, er overbevist om, at erfaringerne fra coronakrisen har ændret danskernes arbejdsliv permanent.

»Andelen af danske virksomheder med en fleksibel ordning for hjemmearbejdet er på et år gået fra 15 procent til 86 procent. Virksomhederne har i høj grad været tvunget til det, men vi kan se, at den øgede mængde hjemmearbejde ikke har reduceret effektiviteten – tværtimod. Samtidig har de fleste arbejdsgivere erfaret, at en fleksibel arbejdsplads er en afgørende faktor for at kunne rekruttere og fastholde de dygtigste medarbejdere,« fortæller Nana Bule.

Også Anders Dons, der er nordisk direktør i Deloitte, har svært ved at se en vej tilbage til arbejdslivet før coronakrisen, som han mener har skabt en revolution på arbejdsmarkedet.

»På grund af coronakrisen har vi på få måneder taget et gigantisk skridt i forhold til hjemmearbejde, som ellers ville have taget ti år. Det er der en lang række gevinster ved samfundsøkonomisk og for virksomhederne. Og så er der en kæmpe gevinst ved det for os som mennesker,« siger han.

Flere ønsker mere hjemmearbejde

Microsofts rapport bygger på et globalt studie om arbejdsmiljø, som blev sat i søen lige inden coronakrisens start. Derfor endte studiet ved et tilfælde med at blive en omfattende undersøgelse om hjemmearbejde, hvori mere end 100 danske ledere og 500 danske medarbejdere deltog.

90 procent af de adspurgte ledere svarer, at de forventer, at mere end en tredjedel af medarbejderne i et eller andet omfang vil arbejde hjemmefra efter pandemien. Lederne forventer samtidig, at to tredjedele af de medarbejdere, der arbejder hjemmefra, vil bruge minimum en ugentlig arbejdsdag på hjemmekontoret i fremtiden.

Rapporten fra Deloitte og Kraka indeholder lignende konklusioner, som er baseret på besvarelser fra 435 danske lønmodtagere. Her svarer halvdelen, at de både ønsker og forventer mere hjemmearbejde efter coronakrisen.

Alt tyder altså på, at rigtig mange danskere kan se frem til et mere fleksibelt arbejdsliv efter pandemien med mulighed for flere dage på hjemmekontoret. Og det glæder Anders Dons.

»Rigtig mange har lyst til en kombination af tid på kontoret og hjemmearbejde. Der handler det om at finde den rigtige balance i forhold til, hvilke arbejdsopgaver, der passer bedst hvor,« siger Deloitte-direktøren.

Microsoft Danmarks direktør Nana Bule mener, at Microsofts rapport er et udtryk for, at danskernes arbejdsliv er ændret permanent. Fold sammen
Læs mere

Fysisk fremmøde er stadig nødvendigt

Berlingske lavede i juni en rundspørge om hjemmearbejde til toplederpanelet, som består af topchefer i Danmarks 1.000 største virksomheder, hvoraf 167 svarede. Halvdelen forventede at gøre brug af mere hjemmearbejde efter coronakrisen, men mere end hver tredje var samtidig bekymrede for produktiviteten.

Og den bekymring forstår Henning Jørgensen. Han er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet og er i løbet af 2020 ufrivilligt blevet ekspert i hjemmearbejde. Han mener, det kan være positivt for nogle at have muligheden for en eller to ugentlige hjemmearbejdsdage, men lægger samtidig vægt på den enorme vigtighed af at møde ind på arbejdspladsen. Både for arbejdstagere og arbejdsgivere.

»Vi går ikke længere kun på arbejde for at tjene penge, men i høj grad også for at få opfyldt vores sociale og psykologiske behov. Vi er nødt til at have et fællesskab med kolleger på arbejdspladsen,« siger Henning Jørgensen og tilføjer:

»Samtidig er arbejdsgiverne afhængige af, at vi udvikler nye produkter og ideer. Hvis man vil sikre innovation og udvikling, foregår det bedst ved teamarbejde og fælles idéudvikling. Det kræver et fysisk samspil og analoge møder.«

Den problemstilling er Nana Bule enig i. Hun anerkender, at en vis grad af fysisk fremmøde også i fremtiden vil være nødvendigt for både virksomheder og ansatte. Det skyldes blandt andet, at flere ledere i Microsofts undersøgelse svarer, at deres virksomhed er blevet mindre innovative i 2020.

»Der er ingen tvivl om, at noget går tabt, når vi ikke mødes fysisk på tværs af organisationen. Ligesom det er sværere at skabe og fastholde et sammenhold på arbejdspladsen. Fremtiden vil blive en hybrid model, hvor vi aktivt tager stilling til, hvilke opgaver og forsamlinger der har størst effekt fysisk, og hvilke der er mere effektive virtuelt,« siger hun.

Hjemmearbejde rammer skævt

Selv om begge rapporter ser meget positivt på et mere fleksibelt arbejdsliv med mere hjemmearbejde, indeholder de altså også bekymringer for udviklingen. Deloitte og Kraka er bekymrede for, at muligheden for mere hjemmearbejde først og fremmest gælder for de højtlønnede med længere videregående uddannelser i byerne.

Lønmodtagere med en lang videregående uddannelse kan således i gennemsnit arbejde hjemme fem gange så ofte som ufaglærte. Det betyder, at flere i denne gruppe får gavn af mere fleksibilitet i hverdagen, mindre smitterisiko og større jobsikkerhed under coronakrisen. Og det bekymrer Deloittes direktør i Norden.

»Der er en stor del af befolkningen, som får del i et gode, som er et mere fleksibelt liv, mens en anden stor del af befolkningen ikke får det. Det er en diskussion værdig, fordi det kan medvirke til øget polarisering i samfundet,« siger Anders Dons.

Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, lægger vægt på, at beslutningerne i samfundet først og fremmest træffes af den gruppe, som får mulighed for mere hjemmearbejde. Derfor mener han, det er vigtigt, at de husker den store gruppe, som ikke kan passe arbejdet hjemmefra.

»Hvis man har lettere ved at arbejde hjemme, har man måske ikke så meget fokus på behovene i den gruppe af samfundet, som ikke har den mulighed. Så det er noget, vi skal være opmærksomme på,« siger han.

Mere hjemmearbejde vil have store samfundsøkonomiske gevinster. Det mener Deloittes administrerende direktør i Norden, Anders Dons, som samtidig er bekymret for, at muligheden for hjemmearbejde ikke kommer alle samfundsgrupper til gode. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Ikke den samme frihed i anden bølge

Arbejdsmarkedsforskeren Henning Jørgensen er skeptisk over for rapporternes konklusioner, som ifølge ham ikke bygger på tilstrækkelig videnskabelig empiri, altså undersøgelser, der er store nok til at være repræsentative for hele det danske arbejdsmarked.

»Vi har ikke de store empiriske undersøgelser om emnet, vi har kun små indsamlinger af spørgeskemaer og interview om, hvordan folk har oplevet hjemmearbejde i foråret. Jeg accepterer, at rapporterne opstiller nogle hypoteser, men det er ikke videnskabelige resultater, jeg tør sætte min lid til eller lave politik ud fra,« siger han.

Henning Jørgensen fortæller, at blandt andet Aalborg Universitet er på vej med større undersøgelser og forskning om hjemmearbejde. Han kan ikke afsløre de konkrete resultater, men han er overbevist om, at danskernes opfattelse af arbejdsformen har ændret sig siden foråret.

»I foråret fik vi en frihedsfølelse, fordi det ikke var arbejdsgiveren, som sendte os hjem, og dermed fik vi en følelse af selvbestemmelse over vores egen arbejdsdag. Den følelse af frihed er ikke til stede i anden bølge,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Han lægger samtidig vægt på problemet omkring den nuværende arbejdsmiljølov, som stiller høje krav til hjemmekontorets indretning ved mere end en ugentlig hjemmearbejdsdag. Loven dannede i sommer grundlag for en debat, hvor et flertal i Folketinget åbnede for at lempe på lovens krav. Ingen forslag om en lovændring er dog endnu blevet fremsat.

Samfundsøkonomisk gevinst

Rapporten fra Deloitte og Kraka indeholder desuden beregninger om store samfundsøkonomiske gevinster ved mere hjemmearbejde. Gevinsten, som vurderes til 4,2 milliarder kroner om året, er ifølge Deloittes topchef et konservativt skøn.

»Når vi kigger på dataene, så er der tydelige og klare indikationer på, at mere hjemmearbejde vil give en samfundsøkonomisk gevinst. Desuden tror jeg, at gevinsten er meget større end i rapporten, men vi har svært ved at kvantificere det,« siger Anders Dons.

I rapporten er den samfundsøkonomiske gevinst beregnet ved tidsbesparelser til og fra arbejde, besparelser i forbindelse med direkte transportomkostninger, mindre forvridning af arbejdsudbuddet samt andre mindre afledte effekter. Men også over for denne konklusion er Henning Jørgensen mere end skeptisk.

»Man skal passe på med at lave den fejlslutning, at fordi det vil være godt for nogle enkelte personer, vil det også være godt for virksomhederne og for samfundsøkonomien,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

LÆS MERE