Kontroversiel professor: Derfor foretager kvinder det smarte valg, når de siger nej til topjobbet

Den canadiske psykologiprofessor Jordan B. Peterson har holdninger til meget, blandt andet arbejdsliv og kønsmønstre. Han har gjort sig tankevækkende observationer, der rækker helt ind i kernen af, hvad det reelt vil sige at være topchef i dag. Har han ret? Døm selv.

Jordan B. Peterson er professor i psykologi ved universitetet i Toronto, Canada. Han er ikke bange for at ytre sig i klare vendinger og på en måde, der deler vandene. Han sætter spørgsmålstegn ved mange ting – deriblandt det mønster, vi i dag ser på allerøverste ledelsesplan i virksomheder. Mark Sommerfeld/Ritzau Scanpix

På trods af at vi ofte diskuterer, debatterer og holder dundertaler imod det, er vi stadig i en situation, hvor kønsmønsteret i toppen af det private erhvervsliv er klokkeklart. Jo højere du er på stigen, desto mere mandsdomineret er billedet. Det gælder hele verden. Det gælder også Danmark.

Vi vil gerne ændre det bestående, men hvor er problemets kerne? Det er der mange bud på. Nogle er overordnede og løsbare. Andre er dybereliggende og sværere at ændre. Nogle er endda direkte provokerende og angriber andre iboende elementer af vores samfund. De kan være tankevækkende.