Karma kan betegnes som en kraft, der er frembragt af et menneskes gode og dårlige handlinger, og som er bestemmende for dets videre skæbne. Nogenlunde sådan definerer i hvert fald Den Danske Ordbog det filosofiske begreb.
Det er et ord, som har betydning for visse menneskers liv. Det gælder blandt andre Neela Maria Sris. Ikke i den religiøse forstand, men nærmere i en livsvisdomsagtig sammenhæng. Den 36-årige psykolog er efterhånden et ansigt i medierne, men mest af alt er hun nok kendt for at være ejer af det landsdækkende psykologhus Encounter, som i dag har klinikker i fem danske byer.
Spørger man Neela Maria Sris om, hvad der har formet hende som menneske, peger hun entydigt på én ting: hendes familie og dens dramatiske historik. Derudfra udspringer også noget vigtigt, som hun mener definerer hende: hendes retfærdighedssans og fokus på ordentlig opførsel.
»Retfærdighed og ordentlighed er ekstremt vigtigt for mig. Jeg tror, at retfærdighedssansen hænger sammen med nogle af de ting, jeg har oplevet i mit liv. Jeg har blandt andet set mine forældre blive mødt med uretfærdighed – for eksempel i form af diskrimination og racisme,« siger hun:
»Det har formet mig. Men det har de også. Jeg har altid fået at vide af mine forældre, at sådan bør man ikke gøre. Alle skal i stedet behandles lige og med respekt, og det er vigtigt at være et godt menneske. Hele tiden. Ens handlinger kommer nemlig tilbage til én. Det er her, at det spiller ind i begrebet karma.«
Det er ikke noget tilfælde, at Neela Maria Sris kan finde på at benytte et sydasiatisk begreb som »karma«, når hun fortæller om sig selv.
Hendes forældre kommer nemlig fra Sri Lanka. De var her en del af det tamilske mindretal, der udgjorde den ene side af den brutale borgerkrig, som rasede fra starten af 1980erne til 2009. Som konsekvens flygtede forældrene fra østaten og endte i Danmark i 1986. Samme år som Neela Maria Sris blev født.

Vil ikke se gennem fingre
Neela Maria Sris fortæller, hendes forældres oplevelser i høj grad har påvirket hendes opvækst. Ikke mindst fordi de oplevede krigens gru og faktisk stadig føler konsekvenserne af den.
»Min familie var heldige i og med, at de slap væk fra krigen. Vi havde familie tilbage i Sri Lanka, som blev henrettet. Vi har familie den dag i dag, som har et svært liv med meget færre muligheder, end vi har i vores del af verden,« siger hun.
Hendes forældres trængsler stoppede ikke ved ankomsten til Danmark. De var underlagt et pres fra fæller, som også var flygtet fra krigen. Den oplevelse satte tanker i gang hos Neela Maria Sris i en tidlig alder. Det var ikke et nemt pres at være udsat for:
»Men mine forældre har været særlige på den måde, at de har turdet at sætte sig op imod de normer, som andre tamilske flygtninge i Danmark fastholdt. Det har haft hårde konsekvenser. De har været delvist udstødt af det tamilske minoritetssamfund, fordi de turde at sige fra og at have en anden holdning end flertallet. Det har i den grad lært mig, at det er vigtigt at have sin egen mening – og fastholde den, selvom andre siger en imod.«
Ikke nok med det så måtte hun under sin opvækst se sin familie døje med diskrimination i dagligdagen.
»Som barn gør det ondt at se sine forældre blive dårligt eller nedladende behandlet på grund af hudfarve. Eller at blive snydt, fordi de er dårlige til sproget og systemerne, og derfor er lettere at løbe om hjørner med.«
»Sådanne oplevelser har givet mig en stærk retfærdighedsfølelse og et brændende drive i forhold til almindelig ordentlighed. Det er meget vigtigt for mig. Jeg vil ikke finde mig i, at man ser igennem fingre med, at mennesker ikke behandles ordentligt.«
Det teoretiske trafikuheld
Som ung var Neela Maria Sris således præget af sine forældres syn på, hvordan man sikrer sig et liv med de bedste odds. Det påvirkede hende i høj grad, da tiden kom til studievalg – men nok på anden vis end gennemsnitsbefolkningen.
»Et budskab fra mine forældre har været, at hvis der bliver krig, så skal du løbe hurtigt. Det er dig, de andre skyder efter – fordi du ser anderledes ud. Det handler om at få benene på nakken. Og når du løber, så er det vigtigt at vide, at det eneste, du kan være sikker på at få med, er det, der er inde i dit hoved,« siger hun:
»Du kan tage din viden med. Derfor skal man dygtiggøre sig. Sådanne budskaber er ikke sagt i frygt, men mere neutralt og konstaterende. Ens erfaring som flygtning gør, at man føler, at på en måde lever man lidt på lånt tid. Intet er sikkert. Det sætter tingene i perspektiv. Man skal gribe de muligheder, der er. Det kan være nu eller aldrig.«
Neela Maria Sris fortæller, at der i den tamilske kultur var en holdning om, at man burde uddanne sig inden for jura, medicin eller ingeniørvidenskab. Det var de tre retninger, der ville kunne bruges til noget i alle situationer. Det var medvirkende til, at hun som ung selv startede på jurastudiet – men hun indså noget vigtigt undervejs:
»På jurastudiet blev jeg præsenteret for en eksamensopgave med to biler, der støder sammen. Spørgsmålet lød: Hvem har ansvaret? Interessant nok, men samtidig mærkede jeg, at jeg reelt var mere optaget af menneskene end forsikringsansvaret. Jeg ville vide, hvad der skete med dem. Jeg har altid været fascineret af vores tanker. Det virkede som et kald at uddanne sig i den retning.«
Neela Maria Sris skiftede derfor til psykologistudiet. Selvom det lå uden for hendes forældres indledende ønsker, så støttede de hende i hendes valg. Det blev starten på et arbejdsliv i psykologiens sfære. Indledende som terapeut. Men hendes ambitioner stoppede ikke her.

Spørgsmålstegn ved rutinerne
I 2017 etablerede Neela Maria Sris psykologhuset Encounter. Det muliggjorde, at hun kunne være iværksætter og samtidig bruge sin akkumulerede viden fra sit terapeutiske virke, hvilket hun brænder for.
»Det er fascinerende at få lov til at hjælpe mennesker. De lader dig komme ind i kernen. Du får fortalt noget, der potentielt kan være enormt skamfuldt for det her menneske, som ingen andre har hørt. For mig personligt kan det godt være, at jeg har hørt noget lignende fem gange før samme dag, men for det her menneske er det særligt. Så jeg går til det med ydmyghed. Samtidig er det fascinerende at se et menneske rykke sig,« siger hun.
Hendes virke i psykologhuset bunder dog i mere. Neela Maria Sris vil gerne udfordre traditionerne i terapien. Deriblandt ved at sætte spørgsmålstegn ved rutiner, som til tider kan være med til at forlænge og fordyre terapiforløb.
»Jeg har en bestemt tilgang til, hvordan vi laver terapi. Mange psykologer bliver for eksempel opfordret til at lave terapi, hvor de ikke er gennemsigtige om, hvor mange sessioner en klient har til rådighed. Det kan være udfordrende, hvis man som menneske har det skidt og forsøger at finde en psykolog, der passer til én.«
»Jeg går meget op i, at vi bruger evidensbaserede metoder, og at vi ret hurtigt kan få hjulpet folk tilbage i livet. Der er heldigvis meget forskning, som peger på, at man inden for en kort ramme ofte kan få folk på benene igen – og ruste dem til at stå stærkere i livet. Det forsøger vi.«

Forbillede for andre
Efter omtrent fem år som ejer af og direktør for Encounter kan Neela Maria Sris notere sig, at hun har forretningsmæssig medvind. Hun skal i dag tøjle fem klinikker med 26 tilknyttede psykologer. Hun har en ambition om at nå så mange mennesker som muligt for at hjælpe dem.
»Terapi skal ikke være for eliten. Det er dyrt at gå til psykolog, og det er bare ikke alle, der har midlerne. Derfor er der en social ulighed i forhold til at få hjælp til sit mentale helbred. Derfor har jeg udviklet et koncept, der på kort tid hjælper folk tilbage i livet. Der er en omsorg i at hjælpe folk så hurtigt som muligt – og ikke trække behandlingen i langdrag, hvis det kan undgås,« siger hun og tilføjer:
»På den måde giver man mange mennesker en mulighed for bedring, uden at de samtidig bruger for mange penge. Det kan jo også være en stressfaktor for mange. Jeg vil aftabuisere psykoterapi. Hvis man skal gøre det, skal man gøre psykoterapi tilgængeligt for masserne. Hvis man specialiserer sig i korttidsterapi, som vi har gjort, arbejder man netop mod dette mål.«
Neela Maria Sris er på en mission. Hendes præference for ordentlighed og retfærdighed håber hun, andre også kan se værdien i. Hun håber også, at hendes historie kan være med til at åbne øjnene for en anden pointe.
»Mine forældre har guidet mig, men ikke bestemt over mig. Der har været budskaber og gode råd, men de har altid bakket op om mine personlige valg. Mine forældre har opdraget mig til at gå egne veje, uanset hvad andre tænker. Det har de også selv gjort. De har været forbilleder med hensyn til, at man skal gøre det, man synes er det rigtige og ordentlige,« siger hun:
»Jeg håber, at der vil blive skrevet flere historier om kvinder med anden etnisk baggrund, som lykkes i erhvervslivet. Det er ikke ofte, de pryder forsiderne, men historierne er vigtige. De er med til at forandre synet på kvinder med anden etnisk baggrund – og de er med til at inspirere dem, det drejer sig om. Det vil jeg gerne være med til at gøre.«




