Hans Henrik Beck er 55 år, men stadig lidt af en oprører. Det er det oprørske, der gør ham til Brøndby-fan. Og det er det oprørske, han griber til, når han skal forklare matchet mellem sit livsværk, managementkonsulentfirmaet Qvartz, som han nu sælger til den amerikanske konkurrent Bain.

Begge er stiftet som udfordrere af det bestående. Bain som udfordrer af McKinsey og Boston Consulting Group (BCG). Og Qvartz som lokal udfordrer af det amerikanske oligopol: Bain, McKinsey og BCG.