Da alle gik i sort over corona, gik Frederikke en anden vej: »Alle vil gerne være der, hvor festen er«

Frederikke Schmidt, der står bag skobrandet Roccamore, gik imod strømmen under corona med sin vi-skal-nok-klare-den-bare-på-en-anden-måde-end-vi-plejer-attitude. Hun indgød mod som få med en smittende tro på fremtiden, da hun postede et indspark om, at hvis bare man har glimmersko på, så skal det hele nok gå. Derfor er hun valgt af Berlingske som et forbillede. Læs Frederikke Schmidts historie her.

»Jeg er ekstremt god til at problemløse. Det lærte jeg som lille. Det er også sådan, at jeg har bygget min virksomhed, Roccamore. Det har været én lang problemløsning,« siger Frederikke Schmidt, stifter og ejer af Roccamore. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

»Fra jeg var ni år, til jeg var 16 år, var jeg med i Cirkus ChangHigh. Vi trænede eller optrådte i alle weekender og ferier. Vi cyklede på ethjulede cykler, mens vi jonglerede med fakler eller reb med ild i.

Min cykel var seks en halv meter høj, og jeg har ikke verdens pæneste ben, for nogle gange gik det galt. Engang faldt jeg, blev viklet ind i noget ståltråd og sad fast i en ildvippe. Jeg fik en tredjegradsforbrænding på mit ben. Jeg lærte tidligt, at der er ting, der gør ondt, men at du kommer videre.

Jeg lærte også tidligt at klare mig selv. Vi var på festivaler med cirkusset, fra jeg var ni år, og hvis ikke der var sørget for overnatning, eller hvis ikke vi havde fået den aftalte scene, blev jeg ofte bedt om at få det løst.

Frederikke Schmidt er uddannet skodesigner. Hun stiftede Roccamore efter i december 2014 at have rejst 330.000 kroner i en crowdfunding-kampagne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Jeg har tit stået i sådan nogle situationer, og jeg tror, at det er en del af min personlighed i dag, at jeg er ekstremt god til at problemløse, fordi jeg fra lille har været vant til at finde ud af, hvordan vi kommer videre.

Det er også sådan, at jeg har bygget min virksomhed, Roccamore. Det har været én lang problemløsning.

Da coronakrisen ramte, og Danmark blev lukket ned, gik jeg i begyndelsen samme vej som alle andre.«

Hvis vi er positive

»Vores salg gik 80 procent ned de første fem dage efter nedlukningen, så jeg tænkte, at jeg måtte være med til at sørge for, at hjælpepakkerne også kom ud til os iværksættere. Vi blev nødt til at råbe om hjælp. Det gjorde jeg i et opslag på min LinkedIn-profil.

Men opslaget føltes helt forkert. Der var for mange, der bitchede over hjælpepakkerne og vendte sig mod regeringen og stod helt passivt og krævede: »Jeg vil have«.

Frederikke Schmidt i Roccamore-butikken i Skindergade i det indre København. Skoene og støvlerne med de ergonomiske såler er håndlavede i Italien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Jeg er altid meget fokuseret på ikke at være offer, og jeg er meget lidt offer i min hverdag. Det er ikke synd for nogen. Slet ikke i den her del af verden. Det er ikke synd for dig, at du ikke kan lide dit job. Så må du finde dig et andet job. Det er ikke synd for dig, at du har taget på. Så må du løbe hurtigere.

Det skal heller aldrig nogensinde være synd for mig, men det blev det jo med den der appel, så jeg tror, at det var den, der satte det i gang. At det ikke var det, vi skulle.

Frederikke Schmidt, stifter og ejer af Roccamore

»Hvis vi tænker positivt, kan vi løfte noget. Ændre noget. Og så kan det være, at der sker noget. Og det gjorde der.«


For hvis du fokuserer på alt det, der skulle have været bedre, så tiltrækker du kritikerne, og de har tendens til at være de mest passive. Det er ikke dem, der rykker, og så kommer vi ikke ud af krisen, for der kommer ikke til at ske noget.

Få dage efter postede jeg et opslag på LinkedIn, hvor jeg sad på hjemmekontoret med benene oppe, uden makeup, i pyjamas og med glimmersko på, og skrev et par linjer om, at det er umuligt at være i dårligt humør i glimmersko. Jeg vidste intuitivt, at det var det, vi skulle. For alle vil gerne være der, hvor festen er, og hvor der er sjovt at være.

Hvis man kan skabe en fest med sit brand, så tiltrækker man folk, der tænker positivt, og hvis vi tænker positivt, kan vi løfte noget. Ændre noget. Og så kan det være, at der sker noget. Og det gjorde der.«

Indgød håb og var sej

»Alle vores glimmersko blev solgt på to uger. Men det, glimmerskoene især gjorde, var at give folk en følelse af, at det hele nok skal gå, vi skal nok klare den, hvis vi tager ja-hatten på og holder det gode humør i gang.

Der kom 100 posts på LinkedIn, som andre havde lavet for at hjælpe mig. Uden at jeg havde bedt om det. Mine søde kunder gik online og sagde: »Nu skal du høre, her er et fedt firma«, og så linkede de til noget, jeg havde lagt ud. Så det at jeg prøvede at skabe en positiv stemning, betød, at nogle tog den videre. Det var helt fantastisk.

Alice Skovhede Nielsen, der er overlæge på Esbjerg Sygehus, postede et opslag fra en af sine vagter på sygehuset, hvor hun kæmpede med coronapatienter, der var ved at dø.

Hun havde taget Roccamore-sko med på arbejde og tog billeder af sig selv i en pause, hvor hun havde skoene på og benene oppe på bordet. Hun skrev: »Jeg skal lige have et positivt pusterum, så nu tager jeg en kop kaffe i mine Roccamores. Og så tilbage igen.«

Det var bare så vildt, at hun kunne have ja-hatten på under de omstændigheder. Hun arbejdede 16 timer i streg tre måneder i træk og var stadig positiv.

Alice blev vores første Roccamore Rebel. Det var en kampagne, jeg havde arbejdet med længe. Jeg kunne bare ikke finde det rigtige afsæt. En dag gik det op for mig, at det skulle være Alice, fordi hun indgød håb. Og hun var sej.

Roccamore Rebels handler om, at kvinder skal turde være den, de er. De skal også turde stå op for andre, og så skal de tage den plads i verden, de gerne vil have. Ligestillingsdebatten i den her del af verden burde være fokuseret på, at hvis kvinder turde mere, så ville de også opnå mere.

I stedet handler debatten om, at verden skal ændre sig, at samfundet skal ændre sig, mens vi er passive. Jeg kæmper for, at kvinder selv skal tage deres plads i verden. At VI skal ændre noget.

»Det, der gjorde rigtig meget for vores salg under coronakrisen, var, at jeg hver uge i fem måneder lavede en launch af en ny sko i stedet for at lave en månedlig launch, som vi plejede. På fem måneder fyrede jeg alle de launches af, som jeg havde planlagt til hele 2020 og 2021,« fortæller Frederikke Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Det er noget, jeg lærte i Italien, hvor jeg studerede og arbejdede i otte år, og hvor jeg mødte min mand.

Igennem hele min barndom og mit teenageliv fik jeg at vide, at jeg fyldte for meget, at jeg larmede for meget, at jeg grinede for højt, at jeg skulle skrue lidt ned, at jeg skulle passe ind, at jeg skulle være noget andet. Både i familien, men også i skolen og andre steder. Jeg passede aldrig ind, så min selvtillid blev mindre og mindre, fordi alt, jeg gjorde, var forkert, og den, jeg var, var der ikke plads til.

Jeg blev mobbet i skolen, og en dag i 4. klasse fik jeg også banket mit hoved ned i asfalten. Så flyttede min mor mig fra Christianshavns Skole til Ingrid Jespersens Skole på Østerbro. Der blev jeg også mobbet. Der gik kun få måneder, før at der var en Frede-hadeklub, så det var også hardcore mobning, men jeg var blevet bedre til at tackle det.

Jeg har altid været lidt udenfor. Det var jeg også, da jeg gik på teknisk skole i København og på Teko i Herning.

Men så kom jeg som 25-årig til Italien og fandt ud af, at der larmer de allesammen. Alle italienere råber. Og den måde at være på gjorde, at jeg langsomt kunne vende tilbage og føle, at der var plads til, at jeg larmede, at jeg gerne måtte tage noget plads i verden.

Det er den følelse, jeg prøver at kæmpe ind i det danske mindset, for her må man endelig ikke fylde for meget. Og det er, som om janteloven er lige det hårdere over for kvinder. Jeg må endnu mindre end mændene være stolt af, at jeg har solgt 10.000 par sko. Det er det, jeg kæmper for.«

Kliklyden giver ekstra power

»Min mission med Roccamore er, at hvis man står stærkt i et par høje hæle, så føler man, at man kan lidt mere. Sådan har jeg det. Jo mere usikker jeg er, jo højere er hælene på mine sko, for så føler jeg, at jeg står stærkere. Den der kliklyd, når jeg går, giver mig noget ekstra power. Og hvis jeg kan få flere kvinder i høje hæle, kan flere kvinder føle sig powerfulde og stå op for det, de gerne selv vil. Det er det, Alice gør. Så Alice skulle på plakaten i kampagnen, og så skulle vi sige tak til alle, der har kæmpet sammen med hende.

Med et billede af Alice i sin hvide hospitalskittel, i Roccamore-støvler og med et glas champagne ved sine fødder ville vi gerne takke alle, der kæmpede for at få os trygt gennem den største krise i nyere tid. Var disse seje mennesker ikke gået i kamp for os andre, ville Roccamore og mange andre virksomheder slet ikke have nogen fremtid. Det fortjente en skål – og et glas champagne.

Det er både mine trofaste kunder og mange nye kunder, der har hjulpet os gennem coronakrisen. Der kom sindssygt mange nye kunder under nedlukningen. Folk sad jo derhjemme og havde lige så mange penge, som de plejede at have. De kedede sig lidt og ville gerne støtte en dansk iværksætter, og her var et godt projekt.

Det er lidt som med dating. Hvis man sidder og taler om, hvor dårligt man har det, så bliver man jo ikke inviteret på en drink af ham fyren. Og hvem gider købe sko af en, der sidder og jamrer?

Vi ligger nu »kun« 30 procent under budget for 2020. Jeg regner med at sælge 18.000 par sko i år, og jeg er ekstremt taknemmelig for at være kommet så langt.«

LÆS MERE