Om to år er det 100 år siden, at kølervirksomheden Nissens blev stiftet, og i størstedelen af perioden har den været i familiens eje. Men i 2017 solgte Alan Nissen hovedparten af virksomheden til kapitalfonden Axcel og fik på den måde et stort beløb frigivet. Familien ejer stadig en mindre del af kølervirksomheden.

Omfanget af transaktionerne er svært gennemskuelige på grund af en række omstruktureringer af ejerskabet i foråret. Alan Nissen forklarer selv, at årsagen til omstruktureringerne blandt andet er at få gennemført et delvist generationsskifte til de tre døtre, Frederikke, Victoria og Josephine. Timingen ser nu ganske fin ud, idet en skærper beskatning netop er blevet foreslået af den socialdemokratiske regering. I foråret blev det desuden offentliggjort, at Alan Nissen har indgået aftale med Kirk Kapital om formueforvaltning af en del af familiens midler.