Var den amerikanske frihedshelt Casimir Pulaski i virkeligheden en kvinde?

Den polske adelsmand Casimir Pulaski var aktiv under den amerikanske frihedskrig og mindes som en af Amerikas frihedshelte. Nye genetiske undersøgelser af hans skelet tyder på, at han muligvis var en kvinde eller havde kvindelige kendetegn. Er det starten på den rene kønsforvirring blandt vores kendte krigshelte?

George Washington yderst til venstre med sine generaler. Casimir Pulaski ses som nr. fire fra venstre. Kunstner: Frederick Girsch fra midten af 1800-tallet.   Fold sammen
Læs mere
Foto: The Granger Collection THE GRANG

Kønsidentitet er til debat og en stadig stigende forvirring hersker om, hvem der er »rigtige« mænd og kvinder. Det er en kendt sag, at kvinder op gennem i historien iklædte sig mandeklæder for at deltage i krige. Nu er en ny sag om en krigshelt, der måske slet ikke var en mand, dukket op.

Under den amerikanske frihedskrig i 1770erne viste den unge Casimir Pulaski sig at være en særdeles modig officer, der tjente under general og senere præsident George Washington. Casimir Pulaski døde i et slag i 1779 og ligger begravet ved et monument i byen Savannah i det sydlige USA.

Casimir Pulaski lig blev undersøgt

Allerede i 1996 blev Pulaskis lig undersøgt, og forskere kom i tvivl om, hvorvidt skelettet tilhørte en mand eller kvinde. Men dengang var forskerne i tvivl om, hvorvidt skelettet overhovedet var Pulaskis, eller var en anden kvinde, der ved et uheld var blevet placeret i Pulaskis grav. Virginia Estabrook, der er professor i antropologi, fortalte dengang magasinet Live Science, at ud fra bækkenpartiet og kraniet, så mente hun, at det var en kvinde.

Nu har nye DNA-undersøgelser vist, at skelettet er Pulaskis, og historien rulles ud på Smithsonian Instituttets historiekanal i en dokumentar med titlen »America's Hidden Stories«. Forskerne har sammenlignet Pulakis DNA med en afdød slægtning og sammen med andre informationer fastslået, at skelettet er Casimir Pulaskis.

Opdagelsen af kvindelige dele af skelettet behøver heller ikke at betyde, at Pulaski var kvinde, der levede hemmeligt som mand, og mange ting synes at tyde på, at Pulaski levede med en mandlig identitet. Han har måske haft både mandlige og kvindelige karakteristika, som man betegner som intetkønnet. Hos små børn kan man hos piger se forstørret klitoris, som minder om en penis, og babyer af hankøn kan have meget små penisser og ingen testikler.

Smithsonian Institute skriver, at der hvert år fødes 2.000 børn i USA med kønsdele, som er svære at bestemme som enten mandlige eller kvindelige. Smithsonian anslår, at der er ca. 1,7 procent af befolkningen, som har både mandlige og kvindelige fysiske kønstræk, hvilket gør det lige så almindeligt som rødt hår.

Casimir Pulaski blev dødeligt såret ved Slaget ved Savannah 9. oktober 1779. Stik fra 1800-tallet af Pulaski, der såres.   Fold sammen
Læs mere
Foto: The Granger Collection THE GRANG.

I mange kulturer er der en accept af, at der kan være flere end to køn, men i vor vestlige verden har vi hidtil accepteret kun to køn, skriver Smithsonian Institute. Instituttet peger på fundet af en svensk  vikingekriger, som tilsyneladende var en kvinde og var begravet med våben. Forklaringen kan være, at hun rent faktisk var en krigerkvinde, men man kan også forestille sig, at hun havde samme fysiske tilstand som Pulaski.

Hvem var Casimir Pulaski?

Casimir Pulaski var født i 1745 og af en polsk adelsfamilie. Han og hans familie støttede valget i 1764 af en ny polsk konge Stanisław II, men Casimir Pulaski følte efterhånden, at den nye konge var en marionet for russiske interesser. I løbet af 1768 opfordrede Casimir Pulaski til en opstand, og det lykkedes for ham at oprette militære enheder, der mødtes i åben kamp med russiske styrker.

Kampene fortsatte de næste par år, og Pulaski kunne mønstre en hær på 4.000 mand. Imidlertid led han flere nederlag til russiske styrker. Allerede under disse blodige kampe blev han af et vidne beskrevet som ganske uinteresseret i kvinder og i at drikke alkohol. Temmeligt usædvanligt for en krigsmand i Europa dengang.

Da krigslykken ikke var med Pulaski, flygtede han til Paris og blev i Polen dømt til døden in absentia. Han forsøgte at fortsætte sin kamp mod Rusland ved at oprette en hærafdeling i Tyrkiet under den russisk-tyrkiske krig i 1775, men da Tyrkiet tabte, undslap han med nød og næppe til Marseilles, hvor han henslæbte en hård tid og flere gange blev fængslet for ubetalte regninger. Han blev da rekrutteret til den amerikanske frihedskrig i 1777 af Benjamin Franklin, der var amerikansk diplomatisk udsending til Frankrig. Franklin anbefalede Pulaski til George Washington og skrev, at Pulaski var kendt i hele Europa for sit mod og krigserfaring i kampen for sit lands frihed.

I 1777 sejlede Pulaski til Amerika og landede i Boston i juli 1777. I august mødtes han med George Washington ved Philadelphia og blev hyret som officer og sat ind i kampe i september 1777. Det var under disse første kampe, at Pulaski med sine soldater fik reddet George Washington ud af en meget vanskelig situation, hvor briterne var ved at omringe ham, hvilket fik Kongressen til at udnævne ham til general. Han blev sat til at oprette et kavalleri, og i den kommende tid deltog han i adskillige slag med sit kavallerikorps.

Det gav en del problemer for Pulaskis soldater, at han dårligt nok kunne tale engelsk, og hans opfattelse af disciplin og strategi afveg også fra hans amerikanske medkæmpere, hvilket resulterede i hårde konfrontationer. I 1778 trådte han tilbage fra sin kommandostilling efter uoverensstemmelser med generalstaben. Men han fik derefter yderligere beføjelser af Kongressen til at danne et nationalt kavalleri og fik betegnelsen »Kommandør af hestene«.

Med sin nye titel deltog Pulaski i flere slag og høstede ros for kavalleriets indsats. I maj 1779 blev han beordret sydpå til Savannah, som var blevet erobret af briterne. Pulaski deltog i belejringen af Savannah, men blev hårdt såret af britisk kanonild og døde to dage efter. Efter hans død blev han en amerikansk nationalhelt. Snart opstod der strid om, hvor han blev begravet. Nogle vidner påstod, at han var blevet begravet på havet, fordi han i såret tilstand var bragt ombord i et skib. Andre mente, at han blev begravet i nærheden af Savannah. I marts 1825 blev der oprettet et monument i Savannah, hvor et lig, som man mente var Pulaskis, blev begravet.

Da man i 1996 undersøgte liget og sammenlignede det med alle kendte historiske fakta, konkluderede eksperter, at liget med stor sandsynlighed var Pulaskis. Og Smithsonians undersøgelse nu i 2019 har endegyldigt fastslået, at liget er Pulaskis efter genetiske prøver af hans afdøde grandniece.

Casimir Pulaski huskes den dag idag som en amerikansk frihedshelt. Kongressen vedtog i 1929 at gøre den 11. oktober til en General Pulaski mindedag og der afholdes hvert år en stor parade på den dag i New York. I 2009 gjorde præsident Barack Obama ham til æresborger i USA, en titel som kun seks andre personer har.