Tyske flygtninge i Danmark: Vi hadede dem og ville ikke have dem

Thomas Harder har skrevet et imponerende værk om tyske flygtninge i Danmark fra 1945 til 1949, men viger tilbage fra at vurdere, om vi svigtede moralsk, fordi hadet til tyskerne var så kolossalt.

Tyske flygtninge ankommer til Danmark i 1945. Thomas Harders bog er en omfattende skildring af tyskernes forhold med indddragelse af erindringer, så man kommer tæt på tyske skæbner. Men Harder undlader at tage stilling til anklager mod danske myndigheder for at svigte humanitært. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt

Vores behandling af tyske flygtninge i Danmark i krigens sidste fase og årene derefter har før været til debat. Var det i orden, at vi behandlede disse flygtninge dårligt, fordi vi så dem som en del af det forhadte Nazityskland? Var det derfor, vi lod syge børn dø og nægtede dem ordentlig lægehjælp?

I »De uønskede – De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949« tager Thomas Harder ikke disse moralske spørgsmål op, i stedet giver han en bred skildring af de tyske flygtninges forhold dengang, med baggrund i undersøgelser i tyske, britiske og danske arkiver. Bag sig har Thomas Harder allerede en række glimrende bøger om Anden Verdenskrig – ikke mindst biografien om den danske krigshelt Anders Lassen.

Da sovjetiske tropper i 1944 drev tyske tropper vestpå, flygtede tusindvis af tyskere. En del af dem kom til Danmark, og de danske myndigheder indledte drøftelser med den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, om deres skæbne. Danskerne og myndighederne ønskede ikke at hjælpe disse ofte stærkt afkræftede og syge mennesker og overlod det til besættelsesmagten. Da befrielsen kom, var man imidlertid nødsaget til at træde til, og efterhånden kom der 250.000 mennesker. Det var ganske vist en lille del af de i alt 12 millioner flygtninge, der var i Europa i 1945, men for Danmark var det en stor opgave.

Flygtninge fra den tyske koloni i Saratov, venter i Samara på videre transport op af Volgafloden mod Sibirien 1939. Fold sammen
Læs mere
Foto: John Graudenz/Ritzau Scanpix.

De danske myndigheder blev sat i en kattepine, for på den ene side var man forpligtet til at hjælpe, men på den anden side ville man ikke provokere den danske offentlighed ved at hjælpe dem for meget. Mange af flygtningene var som sagt underernærede og traumatiserede, og 17.209 af dem døde. Thomas Harder har foruden myndighedernes arkivalier anvendt erindringer fra de tyske flygtninge, så man kommer tæt ind på livet af dem.

Mange modstandsfolk var efter befrielsen forbitrede over det danske samarbejde med tyskerne, og modtagelsen af tyske flygtninge var ikke populær blandt dem. Ikke mindst pressen og særligt det gamle frihedskæmperblad Information førte an i en kampagne mod flygtningene, der var følelsesmæssigt forståelig, men alligevel forekommer barsk. Harder kalder tonen »rå«.

Flygtningene var skræmte, fordi myndighederne foretog razziaer i lejrene på jagt efter ulovlige genstande. Forholdene var ikke for gode i lejrene, og en lejr på Sankt Annæ Plads i København blev i Information beskrevet som »ubeskriveligt snavset overalt og allerede i trappegangen slog en kvælende stank frihedskæmperne i møde.« En repræsentant for International Røde Kors besøgte 18 flygtningelejre i 1946 og var kritisk over forholdene for flygtningene. Desuden var tyskerne præget af nederlaget, og som en familie skrev: »Med brevene fra Tyskland kom der slemt nyt om de sidste dage i Øst- og Vestprøjsen til lejren. Kvinderne stod i timevis sammen foran barakkerne og græd og fortalte om de russiske troppers plyndringer og mord, om voldtægter og deportationer til Sibirien ...«

Tyske flygtninge i kø. København 1945. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Ikke alle flygtningene var uskyldige, for der var en del nazister med skumle gerninger bag sig og nazimedlemmer, der havde været ivrige propagandister. Man gjorde en del for at finde disse folk, og godt 200 flygtninge blev arresteret og 147 udleveret til briterne. Ifølge en antinazist fra Danzig var stemningen i lejrene elendig: »en tragisk hob af angivere og demoraliserede. Det er hovedsagelig småfolk, bønder og primitive mennesker, der er blevet reddet hertil og så at sige »repræsenterer« tyskheden. Man stikker og mistænkeliggør hinanden ... Mildt sagt var 95 % partimedlemmer eller knyttet til partiet. Der er ca. 4.000 mennesker i min lejr. Jeg kender 20, som er overbeviste antinazister.«

Flygtningeadministrationen blev oprettet i september 1945 med socialdemokraten og fagforeningsmanden Johannes Kjærbøl som leder. Thomas Harder har det indtryk, at Johannes Kjærbøl var en effektiv leder af administrationen, robust og handlekraftig.

Thomas Harder beskriver fint det politiske samspil og modspil med vestmagterne og Sovjetunionen. Da hjemtransporterne startede, viste det sig, at Stalin ikke ville modtage flygtninge i den russiske zone, og vestmagterne stillede betingelser.

Med Thomas Harders bog er det første gang, vi med grundige kildestudier og med tyske flygtninges udsagn får en omfattende beskrivelse af hele forløbet. Det er et meget fint stykke arbejde, men personligt mangler jeg Thomas Harders holdning til den moralske debat, om vi svigtede flygtningene, bl.a. fordi lægerne ikke ønskede at hjælpe? Det er sikkert bevidst, at forfatteren har valgt ikke at gå ind i denne debat, men netop fordi han har været igennem store mængder litteratur og arkivalier, ville hans vurdering have været ønskelig.

Forfatter: Thomas Harder Titel: De uønskede - De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949 Sider: 481 Pris: 399 kr Forlag: Gyldendal