Tusindvis af familier har fået hund under corona. Nu rammer hverdagen – og der kan blive travlt på internaterne

Hundeverdenen har oplevet så stort et boom, at »coronahund« er blevet et begreb under nedlukningen. Men i takt med at samfundet åbner, skal hvalpe, der er vokset op omgivet af deres familier, vænne sig til helt nye betingelser. Eksperter frygter, at flere hunde vil ende på internater, men håber, at hunden er med til at fastholde ejerne i et mindre hæsblæsende liv.

Hundeverdenen håber, at det store boom af coronahunde fører til, at nye hundeejere tilpasser sig livet med hund, når hverdagen rammer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Familien og især sønnen Theo havde presset på i flere år for at få en hund. Det var dog først under coronapandemien, at Anna Kruse gav efter og kunne se en hund passe ind i hverdagen.

»Jeg tænkte, ‘så gør vi det’, og nu har vi også tiden. Vi arbejdede meget hjemme, og jeg kunne godt gå tur en halv time i løbet af dagen. Så corona var det sidste skub,« siger Anna Kruse, mens gadekrydset Sally tumler i baggrunden.

De er langtfra de eneste, der har fået hund i løbet af de 16 måneder, coronapandemien hidtil har hærget verden. Det er tydeligt overalt i Københavns gader og stræder, hvor hvalpe og unghunde snuser sig frem mellem biler og nikotintyggegummi, mens nye ejere lærer kunsten at veksle et par ord med andre hundeejere.

Forsikringsselskaber, hunderegistret og Dansk Kennel Klub har alle registreret en stigning, som også afspejler sig i prisen for en hvalp, og i københavnsområdet er hvalpetræning overbooket langt ud i fremtiden. I det hele taget er »en coronahund« blevet et begreb blandt københavnske børnefamilier.

»Det seneste år har været ekstremt. Der er købt langt flere hunde end normalt, og vi kan slet ikke følge med. Vi har et stort luksusproblem med alt for mange kunder, selvom vores trænere tager ekstra hold og strækker sig til det yderste,« fortæller hundetræner og adfærdsrådgiver Regitze Acacie, der er indehaver af hundeskolen Københavnersnuden.

Anna Kruse og sønnen Theo har fået hunden Sally i coronatiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Anderledes normal

I hundeverdenen håber de, at ejerne tilpasser sig et nyt liv med hund, men frygter, at det kan gå galt, når hverdagen vender tilbage.

»Hvalpedrømmen har fået vinger for en masse hjemsendte, der har set muligheden for at give hvalpen en god start. De hvalpe, der hele tiden har haft selskab, er vænnet til, at det er normaltilstanden, så derfor vil det virke unormalt, hvis vi tager hjemmefra,« siger adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub Lise Lotte Christensen og understreger:

»Som hundeejere skal vi lære hunden at være tryg i eget selskab. Det er utopi at tro, at der ikke kommer et tidspunkt, hvor man har brug for, at hunden er alene. Det er den største dyrevelfærdsmæssige vejsidebombe, hvis ikke coronahundene lærer at være alene hjemme.«

Allerede nu, hvor samfundet så småt er ved at genåbne, kan man læse nye hundeejere fortvivle på Facebook over, at deres hunde kræver langt mere tid, end ejerne troede, og slet ikke har lært at være alene hjemme i et år, hvor alting har foregået i et helt andet tempo end normalt. Det oplever Regitze Acacie også.

»Vi får minimum fem henvendelser om dagen fra folk, der skal på arbejde igen. Nogle vil have hjælp, fordi de kan se, at deres hund ikke trives med at være alene, og andre, fordi naboerne klager over, at hunden hyler. Jeg tror, der kommer et travlt efterår på internaterne,« siger Regitze Acacie fra Københavnersnuden.

I det hele taget er den generelle oplevelse i hundeverdenen, at der som hvert år er kommet mange nye hundefamilier, der klarer sig rigtig fint, mens isolationen for nogle under coronanedlukningen har ført til hunde, som man i øvrigt også har set med spædbørn, der ikke er så socialiserede som normalt. Den store efterspørgsel på hvalpe har desuden resulteret i, at der er blevet solgt hvalpe, der ikke har haft en ordentlig opvækst hos opdrætteren, og dette bliver tydeligere, som hunden bliver ældre.

Stort arbejde

Det overordnede problem er dog overgangen fra en coronahverdag til en almindelig hverdag, i takt med at vaccinerne bliver udbredt, og samfundet genåbner. Det kan kredsformand i Dyrenes Beskyttelse Winnie Larsen allerede se konsekvensen af. Hun oplever, at langt flere end normalt forsøger at afhænde unghunde via Facebook.

»Der er blevet købt langt flere hvalpe end normalt, og mange har fået dem, fordi de gik hjemme, og både de og børnene havde masser af tid. Det kommer bag på mange, hvor stort et arbejde det er at have hund, og nu, hvor hunden er blevet teenager, og samfundet genåbner, begynder problemerne. Jeg kan konstatere, at flere prøver at komme af med deres hund – selv inden for racer, hvor vi aldrig ser omplaceringer,« siger Winnie Larsen.

Internaterne ser det ikke endnu, men frygter, at især problematikken med hunde, der aldrig har fået lært at være alene hjemme, kan føre til et boom senere på året. Det samme billede tegner sig i andre vestlige lande, hvor man taler om »pandemic puppies« og så småt ser hunde blive indleveret til internater i takt med genåbninger.

Ned i tempo

Der er også et mere positivt perspektiv, for coronapandemien har fået mange til at se livet i et andet perspektiv, og det har ført til en generel tendens til søgen efter natur, langsommelighed, fravalg og autenticitet, som det at få en hund også er en del af.

Familien har endnu ikke systematisk trænet Sally i at være alene hjemme, men Anna Kruses mand arbejder hjemme, og de er fortrøstningsfulde med at tage det i eget tempo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

For Anna Kruse, der til daglig er uddannelseskonsulent i telebranchen, har Sally ført en masse uventet positivitet med sig, selvom sønnen Theo på 12 år ikke går helt så mange ture med hunden, som han lovede.

»Jeg tror ikke, jeg var kommet så meget ud under hele vinternedlukningen. Det har været en meget positiv forskel, at jeg skulle ud med Sally. Det har også betydet, at tiden har været mindre ensom, fordi man falder i snak med andre hundeejere. Jeg var godt klar over, at der var et hundefællesskab, men jeg havde ikke regnet med, at jeg selv pludselig ville komme til at tale med alle mulige,« siger hun.

I det hele taget oplever Anna Kruse sin by anderledes, når hun går tur med Sally på Østerbro. I mangel af bedre ord tyer hun til det engelske »presence« for at forklare.

»Hvis jeg førhen gik en tur, ville jeg høre podcast eller være optaget af noget, men nu er jeg til stede på en anden måde. Jeg ser op og ned og frem og oplever ting, jeg ikke lagde mærke til før,« siger Anna Kruse.

Anna Kruse

»Jeg håber, at noget af den ro og tilstedeværelse, jeg oplever, når jeg går tur med Sally, vil vare ved – også når vi er ovre denne her pandemi.«


Vandrestøvler og bålmad

Det er præcis oplevelser som denne, som Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub håber betyder, at de mange nye hundeejere værdsætter det, som en hund giver tilværelsen.

»Det, jeg hører i min egen omgangskreds fra dem, der måske ikke havde fået hund, hvis der ikke havde været corona, er, at alle de aflyste aktiviteter har fået dem til at søge mod naturen og det nære. De har købt vandrestøvler og har lavet mad over bål, og de har ikke lyst til at træde tilbage i hamsterhjulet på samme måde som før. Hunden har fået den plads, som var fyldt med meget andet før, og naturoplevelsen med hunden i både solskin og slagregn har givet dem et andet perspektiv end før,« siger Lise Lotte Christensen og når pointen:

»Det håber jeg, at de holder fast i.«

Sally er otte måneder og er en blanding af blandt andet bomuldshund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Det samme gør Anna Kruse. Familien har ikke fået hjemmetrænet Sally, der er otte måneder. Anna Kruses mand arbejder altid hjemme, så for dem har det været ekstra svært. Hun er dog fortrøstningsfuld, og hun håber, at dele af livet under corona kan fortsætte, når verden er i gang igen:

»Der har været mange gevinster ved at få hund under corona, som jeg slet ikke havde regnet med. Jeg håber, at noget af den ro og tilstedeværelse, jeg oplever, når jeg går tur med Sally, vil vare ved – også når vi er ovre denne her pandemi.«