Tine Høeg: »Jeg kan få ustyrlige grineanfald, når noget er meget højstemt«

Mit kulturliv: På baggrund af en række faste spørgsmål forsøger vi at koge en kulturel Maggi-terning på nogle af landets mest markante kulturprofilers tanker om og forbrug af kultur. I denne uge er det forfatteren Tine Høeg, der står bag en af årets litterære sensationer, romanen »Tour de chambre«.

»Jeg kan få ustyrlige grineanfald, når noget er meget højstemt eller seriøst, og alle sidder og nikker og lytter intenst.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Hvad er dansk kultur for dig?
»På en eller anden måde er det indkapslet i min opvækst i Albertslund. Cykelstisystemer, Tove Ditlevsen-digte, shawarmabarer, fadøl på Café Felix, billedskoler og musikskoler af høj kvalitet, Shu-bi-dua, PH-lamper, højtlæsning, Knorrs lasagne, betonrækkehuse, Suspekt, Herman Bang-romaner, Oehlenschläger og Anders Matthesen. Noget stærkt og broget.«

Rapgruppen Suspekt er en del af den kultur, som Tine Høeg voksede op med i Albertslund på den københavnske vestegn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Hvad er den bedste kulturoplevelse, du har haft for nylig?
»Jeg har lige set »Et dukkehjem« i Skuespilhuset i Anna Balslevs iscenesættelse og med Sicilia Gadborg Høegh i hovedrollen som Nora. Det var stærkt og bevægende og fandme en bedrift at gøre det stykke lige så sprængfarligt og aktuelt, som da Ibsen skrev det.«

»At læse »Sommerfugledalen« er at få sprøjtet æstetisk, filosofisk og eksistentiel genialitet direkte ud i hjernen.«


»Jeg er en frygteligt kræsen læser, og hvis et værk keder mig, hvis det er sløset eller forudsigeligt eller ligegyldigt, så lægger jeg det væk efter få sider. Der skal være noget på spil i sproget, der skal være kraft og nerve, ellers er det spild af min tid.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

»Jeg har også lige været til Barselona-koncert i Vega med min kæreste, og det var meget lykkeligt (prøv for eksempel lige at lytte til »Min eneste rus« fra deres seneste album!). Jeg tror, at lykken blev endnu større af at være ude blandt folk. Længes sådan efter det. Vi skulle sidde ned. Der var sprit og stor afstand, men fællesskabsfølelsen var der. Der sad en flok unge drenge på første række, som var inderlige fans, og jeg sad oppe på balkonen og kom næsten til at kigge lige så meget på dem som på scenen. Deres ansigter var helt lysende, og de sang med, og deres glæde smeltede ligesom sammen med min.«

... og den værste kulturoplevelse?
»Jeg bliver tit skuffet over serier, som alle taler om. 30 mennesker har måske råbt, »du SKAL se den!«, og så sætter jeg mig forventningsfuldt foran skærmen, og så synes jeg, at det er virkelig kedeligt. Dengang alle elskede »Breaking Bad« for eksempel, det fattede jeg ikke.«

»At læse »Sommerfugledalen« er at få sprøjtet æstetisk, filosofisk og eksistentiel genialitet direkte ud i hjernen. En nuanceret vekslen mellem mening og meningsløshed, en sonetkrans af livsessens. Så sorgfuld og smuk og nærmest ubærlig – jeg græder altid, når jeg læser den.«Forfatteren Inger Christensen skrev »Sommerfugledalen« i 1991. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sine Fiig.

Kræsen læser

Er du nogensinde gået i pausen i forbindelse med en film eller forestilling, eller har du nogensinde læst slutningen på en bog først?
»Jeg har været nødt til at gå fra både en performance og en koncert, men det har ikke haft så meget med den kunstneriske kvalitet at gøre. Jeg kan få ustyrlige grineanfald, når noget er meget højstemt eller seriøst, og alle sidder og nikker og lytter intenst. Det er meget skamfuldt og barnligt, og det skete for eksempel også til min konfirmation, hvor jeg kom til at fokusere på, at der kom sådan en lille fløjtelyd ud af præstens næse, når han talte. Det der med pludselig at se det hele udefra som en scene i en film og så at kunne mærke latteren rejse sig helt nede fra dybet og tænke: Fuck.«

»I forhold til bøger, så, åh ja: Jeg er en frygteligt kræsen læser, og hvis et værk keder mig, hvis det er sløset eller forudsigeligt eller ligegyldigt, så lægger jeg det væk efter få sider. Der skal være noget på spil i sproget, der skal være kraft og nerve, ellers er det spild af min tid.«

»Jeg blev engang hevet med til en tibetansk strubesangskoncert med nogle munke, og jeg havde forberedt mig på at skulle sidde og kæmpe med et af mine ufrivillige grineanfald eller kede mig helt afsindigt, men det var vildt smukt og mærkeligt; jeg var meget betaget af det. Så fra nu af udelukker jeg intet.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Fortæl om det værk, der har dannet dig mest som menneske ...
»Jeg vælger to. Inger Christensens »Sommerfugledalen« og »Harry Potter«-bøgerne. Jeg levede stort set i »Harry Potter«-universet som teenager. De bøger er geniale, og jeg tager til hver en tid diskussionen med folk, der mener noget andet. De rummer en gigantisk revolutionær kraft og en helt basal og pissevigtig tro på det gode, på mod og på handling. De er vildt inspirerende, ikke kun for børn, og plotmæssigt er de genialt skruet sammen. At læse »Sommerfugledalen« er at få sprøjtet æstetisk, filosofisk og eksistentiel genialitet direkte ud i hjernen. En nuanceret vekslen mellem mening og meningsløshed, en sonetkrans af livsessens. Så sorgfuld og smuk og nærmest ubærlig – jeg græder altid, når jeg læser den. Bliver aldrig færdig med det værk, det er mere komplekst end den vildeste universitetsafhandling, og samtidig er det også bare en ren, musikalsk fryd at lytte til linjerne.«

»Jeg har sgu aldrig rigtig forstået »Mona Lisa«,« siger Tine Høeg om Leonardo da Vincis verdensberømte maleri fra begyndelsen af 1500-tallet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Samson.

Synes du, at danskerne mangler kulturforståelse og måske endda dannelse?
»Jeg kunne ønske mig, at alle mennesker læste skønlitteratur, at alle gik i teatret og på kunstmuseer, at alle bare grovåd af buffeten. At det ikke er sådan, tror jeg er viklet ind i måden, vi taler om kunst på. Jeg er ked af den opfattelse, jeg indimellem støder på, at man skal have bestemte forudsætninger for at kunne få gavn af kunst. At man på forhånd skal have et særligt sprog at tale om kunsten i eller et bestemt blik at betragte den med, og at man ellers ikke kan få noget ud af den.«

»I min tid som gymnasielærer forsøgte jeg alt, hvad jeg kunne, at skabe en mere intuitiv, oplevelsesbaseret måde at tale om for eksempel litteratur på. Jeg læste enormt meget højt for eleverne. Den magi, der sker, når man læser en vild og stærk tekst højt i et røvsygt klasselokale, kan alle mærke, hvis de er bare minimalt åbne for det. Jeg vil så gerne, at vi tager udgangspunkt i den sitren i hjernen eller brystet eller hvor fanden, det lige præcis er, at kunsten rører os. Ikke starte med analyseapparater og akademisering, men i den enkeltes krop.«

»Jeg lagde for nylig et billede på Instagram af min bogreol, som i øjeblikket er farvekoordineret, og det fik virkelig nogle folk op af stolene. At en forfatter kan nedlade sig til dét! Det er jo pop og dårlig smag! Det morede mig enormt.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?
»Jeg fulgte debatten om håndbold versus »Hamlet« og åh, det er så ekstremt vigtigt, at vi skelner mellem kunst og kultur. Kunsten undersøger, udvider, nuancerer og udfordrer vores opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske, det er dens rygmarv. Der er også store værdier at finde i en sportshal, men det er nogle andre.«

Tibetansk strubesang

Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?
»Jeg blev engang hevet med til en tibetansk strubesangskoncert med nogle munke, og jeg havde forberedt mig på at skulle sidde og kæmpe med et af mine ufrivillige grineanfald eller kede mig helt afsindigt, men det var vildt smukt og mærkeligt; jeg var meget betaget af det. Så fra nu af udelukker jeg intet.«

»Jeg levede stort set i »Harry Potter«-universet som teenager. De bøger er geniale, og jeg tager til hver en tid diskussionen med folk, der mener noget andet,« siger Tine Høeg. Fold sammen
Læs mere

Hvem er den mest undervurderede kunstner?
»Hun er ikke undervurderet, måske nærmere lidt overset. Kamilla Hega Holst skriver eminente romaner, rå og ømme og krimiagtigt spændende, og jeg begriber ikke, at hun ikke har to millioner læsere.«

Hvad er det mest overvurderede værk?
»Jeg har sgu aldrig rigtig forstået »Mona Lisa«.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var kulturminister, ville jeg ...
»... sætte mere kunst og kreativ udfoldelse på skoleskemaet. Fra de helt små klasser og op gennem hele uddannelsessystemet. Vi skal dyrke fantasi, vildskab, leg og mod. Man betragter tit det legende som barnligt eller umodent, og det er en misforståelse. Legen er sindssygt vigtig, den rummer et stort potentiale.«

Hvad er den største myte eller løgn, vi fortæller andre om vores kulturliv?
»Jeg lagde for nylig et billede på Instagram af min bogreol, som i øjeblikket er farvekoordineret, og det fik virkelig nogle folk op af stolene. At en forfatter kan nedlade sig til dét! Det er jo pop og dårlig smag! Det morede mig enormt. At der forventes en bestemt form for æstetisk smag, når man er litterært kvalitetsbevidst. Som om pop og litterær bevidsthed udelukker hinanden. Det er en myte. Jeg vil gerne forene de elementer.«

»Jeg bliver tit skuffet over serier, som alle taler om. 30 mennesker har måske råbt, »du SKAL se den!«, og så sætter jeg mig forventningsfuldt foran skærmen, og så synes jeg, at det er virkelig kedeligt.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.