Tine Gøtzsche og to tidligere DR-chefer: »Fuckability« var noget, man sagde om de andre

Lisbeth Knudsen, Palle Steffensen og Tine Gøtzsche svarer på B.T.s chefredaktør Michael Dyrbys påstand om, at »fuckability« var et almindeligt brugt ord i tv-branchen og på DR.

»Om skønhed er et parameter (når man ansætter værter, red.), ved jeg ikke, men det skal ikke være sådan, at man tænker »bvadr«, når man tænder for skærmen,« siger Tine Gøtzsche. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Berlingskes interview med chefredaktør Michael Dyrby om Dyrbys egen rolle i den TV 2-kultur, der beskrives i dokumentaren »Metoo: Sexisme bag skærmen« på Discovery+, sagde han at fuckability – altså »bolleværdighed« – var et begreb, der var almindeligt brugt i den internationale tv-verden.

»Der snakkede man om fuckability-factor, og TV 2 arbejdede meget tæt sammen med CNN, og jeg ved, at DR også brugte det begreb, BBC brugte det. Og når man bringer den frem i dag, tænker man: Av, hvor vildt. Og det er jo også vildt. Jeg så det ikke dengang overhovedet,« udtaler Dyrby.

Berlingske har derfor spurgt to tidligere DR-chefer, Lisbeth Knudsen og Palle Steffensen, og en tidligere DR-vært, Tine Götzche, om det også var et begreb, man brugte på DR.

Modne, erfarne mænd og yngre, stylede kvinder

»Jeg synes alene at bruge ordet »fuckability« er dybt nedgørende over for de super professionelle kvindelige værter, som både TV 2 og DR har haft gennem tiden,« siger Lisbeth Knudsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Lisbeth Knudsen, nyhedsdirektør på DR 1998-2006, nuværende strategidirektør på Mandag Morgen/Altinget

Er det rigtigt, når Michael Dyrby siger, at »fuckability« var et almindeligt begreb, som man også brugte på DR i omtalen af værter?

»Nej det er simpelthen ikke rigtigt. Jeg ved ikke, hvor han får det fra. Det var ikke et kriterium i min bog eller andres, når der skulle ansættes studieværter i DR. Vores kriterier var skarphed og journalistisk integritet, men det har intet at gøre med fuckability.«

Nynne Bjerre Christensen (vært på »Deadline« på DR 2 fra 2005-2017) sagde til Berlingske i 2019, »Det er jo ingen hemmelighed, at man i tv-verdenen gerne vil have værter med såkaldt »fuckability«, eller »lækkerhed«. Det var dog i forbindelse med en debat om kvindelige værters høje hæle. Vil du helt afvise, man skulle se pæn ud, når man skulle være vært?

»Selvfølgelig skal man se pæn ud på tv, når man er vært. Men skønheden kan godt ligge i forskellig udstråling. Jeg synes også, hvis man kigger på Danmarks Radios meget dygtige værter fra den tid, så har de forskellige udtryk, hvis man kan sige det sådan. TV 2 valgte en anden stil, kan man sige. TV 2 var pionererne, der skulle udfordre alt, hvad man gjorde i Danmarks Radio.«

»Det er rigtigt, at en studievært skal være velklædt og en studievært skal have charme. Charme er ikke en skønhedskonkurrence, den kan vise sig på mange måder.«

Så du afviser klart, at fuckability – eller lækkerhed med et pænere ord – var en faktor, når der skulle ansættes?

»Ja, det afviser jeg. Høj troværdighed, journalistisk integritet, gennemslagskraft til det stærke kritiske interview og karisma var kriterierne for studieværter. Værterne skulle være velklædte med en personligt tilpasset stil, afdæmpede i farver og makeup, uden at deres tøjstil på nogen måde skulle stjæle billedet fra det væsentlige – at formidle nyhederne. Jeg synes alene at bruge ordet fuckability er dybt nedgørende overfor de super professionelle kvindelige værter, som både TV 2 og DR har haft gennem tiden.«

Efter interviewet stillede Berlingske følende, opfølgende spørgsmål på mail, som Lisbeth Knudsen svarede skriftligt på.

Har du heller aldrig hørt fuckability blive brugt om andre tv-stationernes værter?

»Jo, jeg har hørt udtrykket brugt om andre tv-stationers valg af værter. På et tidspunkt blev det en skabelonagtig del af et internationalt tv-koncept på de kommercielle tv-stationer at have modne og erfarne mandlige værter i kombination med smukke, yngre og meget stylede kvindelige værter. Om det har været en del af TV2s ønskekoncept, skal jeg ikke kunne sige.«

»Man kan jo se, at der selvfølgelig er en tendens til, at værterne ser nydelige ud«

Palle Steffensen er tidligere kanalchef og redaktør i DR1s chefredaktion. Han har været redaktionschef på »TV Avisen«, og har også arbejdet på »TV 2 Nyhederne« som udviklingsredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Helle Moos/pr.

Palle Steffensen, redaktionschef på »TV Avisen« på Danmarks Radio 1997-2002, nuværende mediekonsulent og rådgiver. Stod blandt andet for værtstræning på DR.

Har du hørt ordet »fuckability« på DR?

»Det lyder nok farisæisk, men jeg har aldrig selv brugt det. Jeg har hørt det blive brugt på DR, dengang man ville konkurrere mere head to head med TV 2, der har jeg hørt det nævnt. Jeg skal ikke påstå, der ikke har været en tendens til, at det var noget man valgte efter.«

»Jeg tror, at DR på et tidspunkt spejlede lidt i TV 2s værtsportefølje, men jeg tror i lange stræk, at DR var antitesen på det. Altså at man hellere ville gøre det modsatte end gå efter fuckability. På den måde synes jeg ikke, det på DR har været så tydeligt, fordi man har set på nogle andre værtskvaliteter.«

Hvad mener du med, »man spejlede sig i TV 2s værtsportefølje«?

»På den tid, Michael Dyrby og Jens Gaardbo var på TV 2, var det tydeligt, at man hos DR gerne vil arve den mere friske tilgang til mediet, som TV 2 havde. Man skuede derover og tænkte, man ville have det mere umiddelbare udtryk og den friskhed, som TV 2 havde.«

»Dermed ikke sagt, jeg har hørt ordet på den måde, men jeg tror, der har været en tendens til, man kiggede efter nogle andre typer.«

Når du nu træner værter, kunne du så finde på at tale om fuckability?

»Nej, det kunne jeg overhovedet ikke. Jeg synes, man vægter personlighed på en helt anden måde i dag. Det handler ikke om æstetikken, det handler om, hvorvidt man brænder igennem.

Kan det være sværere at blive ansat, hvis man er en smuk kvinde eller en smuk mand?

»Vi skal også være ærlige. Man kan jo se, at der selvfølgelig er en tendens til, at værterne ser nydelige ud. Det handler jo ikke om, at de ikke er dygtige. Men de ser også ofte ud på en måde, som mange ville anse som værende pæn.«

»Det skal ikke være sådan, at man tænker »bvadr«, når man tænder«

»Om skønhed er et parameter (når man ansætter værter, red.), ved jeg ikke, men det skal ikke være sådan, at man tænker »bvadr«, når man tænder for skærmen,« siger Tine Gøtzsche. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Tine Gøtzsche, journalist på DR 1996-2018, vært på »TV Avisen« 2010-2018, nuværende selvstændig vært og moderator.

 

Er det rigtigt, at fuckability har været et almindelig begreb, man har brugt i samtalen om tv-værter?

»Ja, det er rigtigt. Jeg hørte det første gang, da jeg lige var blevet ansat på »TV Avisen«, og vi havde et oplæg fra en kvindelig producer fra den engelske Channel 5. Hun omtalte sit eget nyhedsprogram, og spurgte til, hvad det var der var tiltalende ved værten. Vi kom med mange forskellige bud, men hun mente, at svaret var »fuckability«.

Hvad tænkte du, da du hørte det?

»Jeg synes, det var et grimt ord. Jeg har aldrig hørt mine chefer i DR bruge det, og jeg har aldrig hørt dem tale om det. Men jeg ved jo ikke, hvad cheferne har sagt bag lukkede døre. Jeg har heller ikke hørt nogen bruge det om mig.«

Har du hørt det siden?

»Ja, det har jeg. Jeg har mere hørt det brugt i omtale af, hvad andre gør, når de vælger værter. Jeg har ikke hørt det brugt konkret som noget, man valgte værter efter.«

Så begrebet var almindeligt, men det var ikke et kriterium for ansættelse på DR?

»Jeg siger jo, at jeg ikke ved, hvad der er blevet sagt i lukkede rum, eller hvad der er blevet tænkt i hovederne på dem, der bliver ansat. Det er sandt, at når man vælger værter, skal de jo være rare at være i rum med. Om skønhed er et parameter, ved jeg ikke, men det skal ikke være sådan, at man tænker »bvadr«, når man tænder for skærmen. Så selvfølgelig er det subtilt til stede.«

»Der er mange kriterier, når man skal ansættes som vært. Man må ikke støje, når man er nyhedsvært. Man skal være der, men man skal ikke tage scenen for meget. Der kan være andre programmer og produktionsselskaber, hvor det kan være anderledes – realityshows og den slags har måske haft mere fokus på det, men det ved jeg jo ikke noget om.«

Måske ligger det i selve tv-mediet, at det skal være rart at kigge på?

»Rart at kigge på er jo mange ting. Jeg mener ikke, det har været et kriterium, da jeg blev ansat – jeg er 160 cm høj og overvægtig, hvis man kigger på min BMI, haha! Hvis man skulle være starlet, var jeg altså ikke blevet ansat. Jeg er overbevist om, det primære kriterium har været min journalistik.«

»Der var engang en, der sagde til mig, at jeg kunne blive vært på »TV Avisen«, fordi jeg var pæn uden at være for pæn. Modsat har jeg hørt folk sige, at en eller anden kvindelig vært kun havde fået jobbet, fordi hun så godt ud. Det har gjort mig rasende, at man på den måde mistænkeliggør folk. Selvom man er smuk, kan man jo godt være vanvittigt dygtig.«

LÆS MERE