Susanne Staun giver gode råd: Sådan skal du tale om køn i den nye verden

Én parlør til aktuelle kønstermer er påkrævet. Der skal simpelthen lindes lidt på låget til den nye nonbinære virkelighed.

Foto: Susanne Staun Ida Marie Odgaard

At Berlingskes læsere tilhører det hetero- og cisnormative, binært tænkende herskerfolk er næppe en vild påstand, og derfor er en parlør til aktuelle kønstermer påkrævet; der skal simpelthen lindes lidt på låget til den nye nonbinære virkelighed, så du ikke kommer til at dumme dig og sige bedagede ting som »der er kun to køn.«

Det er næsten lige så slemt som at putte for meget farve i hovedet. Det forholder sig nemlig sådan, at kvinder kan have penisser, og mænd  kan have vaginaer.

Hvis du ikke kan tiltræde den kønsforståelse, risikerer du at få slået tænderne ud, som det loves på et klistermærke, der for nylig er dukket op på døre og ladeporte rundtomkring i landet, frit oversat fra sit engelske forlæg. Og hvis du stadig ikke er med, så vid, at du hermed også risikerer at få betegnelsen TERF, som er et akronym for TransEkskluderende RadialFeminist, og det er der vel heller ikke nogen, der gerne vil have stående på deres visitkort.

Reduktionistisk og ekskluderende

Det binære verdenssyn er reduktionistisk og ekskluderende, når virkeligheden er, at der findes cispersoner, som identificerer sig med deres biologiske køn, og transpersoner, som ikke gør det, og så en hel masse andre køn, der gør den binære (= to vs. nonbinær: mere end to) kønsopfattelse undertrykkende over for det nye væld af kønsidentiteter, som blandt andet omfatter akønnet, androgyn, gender fluid og gender nonconforming … 58 i alt, sidst jeg tjekkede.

»Og hvis du stadig ikke er med, så vid, at du hermed også risikerer at få betegnelsen TERF, som er et akronym for TransEkskluderende RadialFeminist, og det er der vel heller ikke nogen, der gerne vil have stående på deres visitkort. «


Det skal med andre ord være slut med at bekende sig til opfattelsen af to biologiske køn og nix weiter. LGBT-ordbogen kan fortælle dig, at bare betegnelsen biologisk køn er et »stærkt ladet udtryk, som insinuerer, at transpersoners kønsidentitet er mindre ægte end cispersoners. Bør altid undgås. Udtryk som tildelt køn  eller ved fødslen tildelt køn kan bruges i stedet.« Man ser det for sig: Jordemoderen inspicerer spædbarnet og  bestemmer derpå, hvilket køn dette barn skal tildeles. Det ville lyde betydelig mindre åndet, om man i stedet kunne enes om konstateret eller observeret køn.

Og nu må du ikke tro, at det her er et randfænomen. Begrebet »tildelt køn« er for længst sivet ind i kommunernes LGBT-politik, og på det statsstøttede Sex & Samfunds Sexlinjen belæres unge mennesker om, at de ved fødslen får tildelt et køn.

Transkønnethed handler om identitet og selvopfattelse – om det, som på engelsk hedder gender, og som på dansk bedst tilnærmes ved betegnelsen »socialt køn«.  (Pas i øvrigt på med at bruge udtrykket transseksuel for transkønnet, for det kan af transkønnede opfattes som stødende, eftersom det refererer til kønsorganerne, ikke til kønsidentiteten). Ingen sagde, det skulle være nemt.

I det hele taget kræver denne nye virkelighedsforståelse en meget stram og bevidst sprogpolitik. Som nævnt i en tidligere klumme indebærer det også en del problemer med pronominer – han, hun, den, det, hen, høn, de, ve, ey, ze, xe – men nu er der heldigvis indført en ny mærkedag, 16. oktober, Pronominernes Internationale Dag. Den falder en lille måneds penge før National Mandemadlavningsdag,. 6. november. Husk at sætte kryds i kalenderen.