»Han talte magten midt imod,« sagde alle med én tunge, og når alle taler med én tunge, bliver jeg altid bange for, at nogen har puttet noget i drikkevandet. Men det var altså modtageren af Nordisk Råds Litteraturpris, Jonas Eika, der talte magten midt imod, og det må være den frygteligste kliché, der findes. Det’ modigt, forlød det, af Eika at kritisere Mette Frederiksen, som nærmest klichéfyldt bliver kritiseret hver dag. Alting er modigt – fra at skrive om sin mor til at tale om sin afføring – og dermed en kliché.
En kliché er et udtryk, der er så forslidt, at alle kender det, hvorfor det også er sikkert at bruge: historiens vingesus, Guds fri natur og en bragende succes. Ingen slinger i valsen, men måske en finger i halsen. Æg, der er gode og friske, kan ligges til døde, som ord kan tales fem fod under jorden. Den tro ægtemand, der gang på gang på gang bryster sig med at få appetit ude og spise hjemme, må godt snart tie stille.
