Glasset er enten halvfuldt eller halv tomt, når man beder to professorer vurdere en rapport fra Kulturministeriet, der viser, at 60 procent af de adspurgte mener, at der er danske medier, der laver fake news.
Berlingske har talt med to eksperter i fake news og tilliden til medier om, hvad man skal være på vagt over for, hvis man vil undgå fake news.
De fortæller dig derudover, hvilke medier danskerne har mest tillid til, samt at din politiske holdning kan have indflydelse på, hvor meget tillid du har til medier.
Vincent Hendricks, der er professor og leder af Center for Information og Boblestudiet på Københavns Universitet samt medforfatter til bogen »Fake News«, mener først og fremmest, at danskernes tillid til medierne generelt er høj.
Det kan blandt andet skyldes, at medierne i Danmark er mindre kommercialiserede end i eksempelvis USA, mener han.
»I en kommercialiseret presse spekulerer man ofte i at henvende sig til bestemte målgrupper. Men i Danmark sikrer mediestøtten i en vis grad pressens uafhængighed af kommercielle interesser,« siger Vincent Hendricks.
Rapporten fra Kulturministeriet, »Medietillid, fake news og fakta-tjek«, og dens tabeller og figurer er baseret på data fra Kantar Gallups spørgeskemaundersøgelse »Tillid til medier 2019«, som er foretaget blandt danskere over 18 år i Kantar Gallups internetpanel.
Vincent Hendricks kritiserer, at tallene i rapporten er to år gamle, fordi hvad der opfattes som fake news er en funktion af en lang række forhold.
»Alt fra tidsånden, den politiske situation og mediebilledet. Læg oven i, at vi i mellemtiden har haft en coronapandemi med store mængder misinformation, der også har udfordret alt fra medier til sundhedsmyndigheders autoritet,« siger Vincent Hendricks.
Derfor er det relevant at vide, hvordan man spotter dem, og den forklaring følger herunder.
Hvis du bliver vred, så tjek igen
Selvom danskerne er skeptiske over for visse medier – og ifølge rapporten især over for dem, de ikke selv benytter – mener Vincent Hendricks, at man i Danmark ikke har samme tendens til at dreje historier, som man ser i USA.
I Danmark er der Pressenævnet og medieansvarsloven, der gør, at journalister og redaktører er ansvarlige, hvis de viderebringer noget forkert.
»Men derfor taler alle i pressen selvfølgelig også til en målgruppe; de gør det bare under ansvar for Pressenævnet,« siger Vincent Hendricks.
Hendricks siger, at hvis man vil undgå fake news, skal man være opmærksom på et par ting.
»Hvis du læser en historie, som lyder for god til at være sand, så er den det tit. Hvis du læser en nyhed, som du bliver rigtig vred over, er det ofte, fordi den er konstrueret til at skabe netop den følelsesmæssige reaktion, og måske få dig til at dele den på sociale medier. Man skal derfor hele tiden gå og vogte på, om de ting, man læser, virkelig kan være sande, og hvordan man reagerer på dem,« siger Vincent Hendricks.
Medier, som folk har mest tillid til
Kim Schrøder, der er professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, har været med til at lave den årlige rapport »Danskernes brug af Nyhedsmedier«, altså en anden rapport end Kulturministeriets.
Rapporten, som Kim Schrøder har været med til at lave, viser dels, at der er stor forskel på de adspurgtes tillid til forskellige danske mainstreammedier, og dels at folks politiske holdninger har indflydelse på, hvor meget tillid de har til medier.
Rapporten viser, at danskerne har mest tillid til DR og TV 2 og derefter følger Børsen, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, lokale aviser, Information og Kristeligt Dagblad, der alle har tilsvarende troværdighed på mellem 6,25-7,24 på en skala fra 1-10.
Nederst ligger Ekstra Bladet, der har en gennemsnitlig troværdighed på 4,61.
»Derfor er det svært at stille spørgsmålet generelt, om danskerne har tillid til nyhedsmedier, fordi tilliden i så høj grad kommer an på, hvilke medier, der tales om,« siger Kim Schrøder, om Kulturministeriets rapport, som han derfor mener er for upræcis, da den ikke spørger til, hvilke medier, folk mener, laver fake news.
»Danskernes brug af nyhedsmedier 2020« er resultatet af et samarbejde mellem Roskilde Universitet og en række internationale samarbejdspartnere, koordineret af Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov som en online-spørgeskemaundersøgelse, og den har 2.061 respondenter.
Din politiske holdning har indflydelse på din holdning til nyhedsmedier
Kim Schrøder mener ikke, at danske mainstreammedier laver fake news, men alligevel er der mange, der i Kulturministeriets nye rapport svarer, at der er medier, der skaber fake news.
»Det skyldes nok den underskov af alternative medier og mere ekstreme nyhedsmedier, som eksempelvis Den Korte Avis, der i nogen grad leverer det, man kalder fake news,« siger Kim Schrøder.
Kim Schrøder nævner, at det særligt er folk med en bestemt politisk orientering, der ikke stoler på etablerede medier.
»Det fremgår meget klart, at det er dem, som betragter sig selv som meget højreorienterede, der har mindst tillid til nyhedsmedier. Blandt den øvrige del af befolkningen er der i vores undersøgelser mere tillid til nyhedsmedier,« siger han.
Vincent Hendricks mener, at den nye rapport fra Kulturministeriet minder danske medier om det, som de hele tiden skal være opmærksomme på. Nemlig at det påligger de etablerede medier at sikre, at mængden af fake news er så lille som mulig.
»Men mediernes produkter er jo superdyre at lave, fordi rigtig journalistik tager tid. Det er meget dyrere og langsommere end en eller anden cowboy på nettet, der kan påvirke folk med en fingeret nyhed på meget kort tid, så konkurrencen er ulige. Det skal medierne være bevidste om, for det har jo demokratiske konsekvenser, hvis de sætter farten for meget op,« siger Vincent Hendricks.
Hele rapporten kan læses her.
Opdateret 21/6 med præcisering af, at der i artiklen tales om to forskellige rapporter.
