Flertal af danskerne fælder hård dom over medierne – men for deres eget favoritmedie er sagen en helt anden

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

Ifølge professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aarhus Universitet viser en undersøgelse fra Kulturministeriet, at vi bevæger os mod et mere polariseret samfund, hvor vi primært har tillid til de medier, der bekræfter den måde, vi i forvejen anskuer verden på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til det, der ser ud til at blive endnu en solbeskinnet junidag.

I tirsdagens overblik kan du læse om en meget omdiskuteret coronaparagraf, der kritiseres for at være både »uklar« og »lovsjusk«.

Og så er der noget, der tyder på, at den enorme vælgertilslutning, Socialdemokratiet har haft under pandemien, er forsvundet. Men det vender vi tilbage til.

Før vi bevæger os ud i dagens historier, er det tid til et sideblik på de nyeste coronatal, der viser det laveste antal smittede i mere end ni måneder – de kommer her:

Mere om de danske tal her og de internationale tal her.

Og er du i øvrigt mere i humør til at lytte end til at læse, kan du høre Berlingskes nyhedsoverblik lige her:

Så til dagens historier:

En voldsom optur – og en voldsom nedtur: Nu dykker Socialdemokratiet

Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes parti har oplevet en voldsom vælgertilslutning, siden pandemien skyllede ind over landet. Men noget tyder på, at det ikke længere er tilfældet.

Den massive opbakning, som Socialdemokratiet nød fra vælgerne under coronakrisen, er nemlig i store træk forsvundet igen. Det viser en ny meningsmåling, som Kantar Gallup har lavet for Berlingske.

»Coronakrisen damper af, og det var den, der mere end noget andet var forklaringen på, at det gik så voldsomt godt for Socialdemokratiet,« siger valgforsker Rune Stubager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Set med rosenrøde briller bør partiet ligefrem være bekymret for, at udviklingen ikke stopper med denne måling, fortæller en af Danmarks mest erfarne valgforskere, professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen. Han mener, at partiet kan stå over for en svær periode, når coronahåndteringen skal efterrationaliseres:

»Som vælgere husker vi dårligere ting bedre end gode, og vi straffer mere, end vi belønner,« siger han.

Men også i det borgerlige Danmark har vælgerne været intet mindre end historisk ubeslutsomme denne valgperiode. Læs hele historien her.

Eksperter sår tvivl om Flygtningenævnets uafhængighed: »Jeg kan godt forstå, hvis asylansøgere føler sig utrygge«

På forsiden af Jyllands-Posten kan man læse, at eksperter sår alvorlig tvivl om Flygtningenævnets neutralitet. I den kommende tid skal nævnet fælde dom over 500 syreres fremtid i Danmark.

Udadtil kaldes Flygtningenævnet et »uafhængigt domstolslignende organ«. Men indadtil er nævnet for tæt på regeringen, lyder kritikken.

Det skyldes, at hvert tredje medlem af Flygtningenævnet er udpeget af Udlændingeministeriet, hvor Mattias Tesfaye (S) som minister bestemmer.

Der har de seneste uger været demonstrationer for de syriske flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

I første instans er det Udlændingestyrelsen, der afgør, om en flygtnings opholdstilladelse kan inddrages. Den afgørelse kan påklages til Flygtningenævnet, der skal kontrollere, om Udlændingestyrelsen har ret. Men fordi begge hører under Udlændingestyrelsen, afgøres asylsager af et nævn, hvor hunden vogter sin egen hale, mener Institut for Menneskerettigheder:

»Denne dobbeltrolle kan rejse en væsentlig tvivl om nævnets uafhængighed. Vi taler jo om afgørelser, der afgør det enkelte menneskes skæbne. Afgørelser om liv og død,« siger direktør Louise Holck til Jyllands-Posten.

»Uklar lovgivning« og »lovsjusk«: Udskældt coronaparagraf blev skabt på seks dage

Som den første coronademonstrant fik Nanna Skov Høpfner i marts 2021 fordoblet sin straf. Hun blev idømt to års fængsel for at forstyrre den offentlige orden og tilskynde andre til vold under en demonstration 9. januar. Det samme skete for syv andre, der overtrådte loven ved samme demonstration.

Det skete på grund af en særlig coronaparagraf, 81d, som store dele af Folketinget vedtog i pandemiens spæde start.

Nanna Skov Høpfner græd lettelsens tårer, da hun fik nedsat sin straf fra to års ubetinget fængsel til 60 dage, fordi landsretten droppede paragraf 81d og frifandt hende for medvirken til vold under en Men In Black-demonstration. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Men nu er landsretten gået kontra. Her har man besluttet, at den berygtede paragraf ikke kan bruges mod Nanna Skov Høpfner – og heller ikke mod en anden demonstrant.

Samtidig hagler kritikken ned over Folketinget, der trods flere advarsler sprang den offentlige høringsproces over og hastede loven igennem på bare seks dage.

»De coronademonstranter, der er dømt efter 81d, er ofre for uklar lovgivning,« siger en professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet.

»Det er hævet over enhver tvivl, at der er sket lovsjusk,« lyder det fra Radikale Venstres retsordfører. Partiet var sammen med løsgængere og Enhedslisten de eneste, der ikke var med til at vedtage loven.

Læs hele historien, og hvad partierne bag bestemmelsen siger, her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Bringer danske medier falske historier med fuldt overlæg? Ja, mener flertal af danskerne

I Politiken kan man læse, at 60 procent af danskerne mener, at der er danske nyhedsmedier, der bevidst går efter at levere falske eller forkerte historier.

Omvendt svarer 66 procent, at lige præcis det nyhedsmedie, som de selv bruger, kun bringer fake news ved en fejl. Samtidig er tilliden til nyhedsmediernes uafhængighed ikke særligt stor.

Det er et bekymrende resultat, mener David Butz Pedersen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aarhus Universitet. For ifølge ham viser undersøgelsen, at vi bevæger os mod et mere polariseret samfund, hvor vi primært har tillid til de medier, der bekræfter den måde, vi i forvejen anskuer verden på.

Chefredaktør på Jyllands-Posten Marchen Neel Gjertsen kalder undersøgelsen for en »vigtig påmindelse«:

»Vi skal gøre os mere umage med at bevare skellet mellem journalistik og holdninger. Gøre os mere umage med, at alt, hvad vi bringer, er så tæt på sandheden som muligt. Og så skal vi være åbne og ærlige om fejl«.

Dagens runde fødselsdag

I dag er det ti år, siden Folkemødet for første gang løb af stablen på Bornholm. Sidste år blev arrangementet aflyst på grund af coronakrisen, men på torsdag er der atter samling i Allinge for de politisk interesserede.

Dog foregår den tre dage lange begivenhed, som så meget andet, på pandemiens præmisser. Pladsen inddeles i fire sektioner, og debatterne på seks ud af de i alt 12 scener livetransmitteres til Folkemødets hjemmeside.

Det sker i dag:

  • I dag er der topmøde mellem EU og USA. USAs præsident, Joe Biden, mødes med EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen og EU-præsident Charles Michel. Klimaforandringer, handel og udenrigspolitiske emner forventes at være på dagsordenen.
  • EM-slutrunden er i fuld gang, og i dag kan du se Ungarn spille mod Portugal klokken 18.00, mens Frankrig og Tyskland mødes i boldduel klokken 21.00.