Spillesteder og natklubber er »fuldstændig« i knæ: »At åbne med restriktioner er også et dødskys«

Hvordan genåbningens fase fire kommer til at tegne sig, bliver efterhånden et større og større spørgsmål. Spillesteder og natklubber ser ikke lyst på fremtiden.

 
Få overblikket over coronavirussen i Danmark her. Redigering: Ida Meesenburg og Mathilde Oda Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Udsigterne kan næsten ikke blive mørkere for nattelivet og spillestederne.

Flere og flere taler om en udskydelse af genåbningens fase fire, og Jesper Majdall, der er direktør for Hotel Cecil og Bremen Teater, tror da heller ikke på, at natklubberne åbner før 2021.

»Jeg forstår godt, at smittetrykket bekymrer. Personligt tror jeg ikke, at vi i København kommer til at drive natklubber på normale vilkår før 2021,« siger Jesper Majdall. Hotel Cecil og Bremen Teater rummer både spillesteder og natklubber.

12. august skal partilederne forhandle om genåbningens fase fire, hvor blandt andet diskoteker, spillesteder og natteliv ifølge »Aftale om plan for genåbning af Danmark« står til at genåbne. Men ifølge flere eksperter bør politikerne holde igen med genåbningen i netop denne fase.

Senest har direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak sagt til Ingeniøren, at en genåbningsfase fire ikke kan anbefales. Allerede for en håndfuld dage siden skrev Information, at smittetalene er for høje, og at en åbning af nattelivet kan føre til et skred i coronasmitten. Berlingske skrev mandag, at det stigende antal coronasmittede i Danmark bekymrer flere af Folketingets sundhedsordførere – særligt set i forhold til en genåbning af nattelivet.

Et »limbo«

Jesper Majdall efterlyser en politisk udmel­dning, der kan fastlægge præmisserne for at drive hans form for virksomheder fra efteråret.

Han beskriver klubejernes nuværende situation som et »limbo«, og uden indtægter er udsigterne selvsagt ikke gode.

»Hvis vi bliver bedt om at holde lukket uden kompensation, vil natklubberne gå konkurs på stribe i København. At åbne med restriktioner er også et dødskys til klubberne,« siger Jesper Majdall.

At drive natklub i en coronatid er et spørgsmål om enten-eller, siger han.

Arkivfoto. Direktør på Vega, Steen Jørgensen, fortæller, at spillestedets medarbejdere er begyndt at søge andre veje. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

»Hvis ikke man kan drive en natklub, hvor folk kan stå tæt og kramme og kysse, kan det være det samme.«

Jesper Majdall påpeger, at det ikke giver mening at splitte gæster op i restriktioner med maksimalt ti på et dansegulv og lignende foranstaltninger. Det bliver ikke en god oplevelse, mener han:

»Desuden er det også omsonst at forsøge at få folk, der har indtaget alkohol, til at holde afstand«.

Også på spillestedet Vega i København afventer man i spænding. Steen Jørgensen, der er direktør på Vega, siger, at det afgørende for det københavnske spillested er, om stående koncerter bliver en aktualitet eller ej.

»Og så afhænger vores fremtid af kompensation. Hvis vi kun får lov til at invitere under 500 mennesker indenfor til et siddende arrangement, kan det ikke betale sig for os at holde åbent uden også at modtage genåbningskompensation. Omkostningerne ved at holde åbent er simpelthen for store til et lille publikum. Vi skal bruge kompensation for tabt indtjening – og så mange gæster som muligt,« siger han.

»Lige nu tyder det jo på, at stående koncerter ikke kommer til at finde sted, fordi flere og flere bliver smittet. Vi skal have respekt for sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og jeg forventer ikke, at et stående publikum bliver en realitet.«

Steen Jørgensen fortæller, at Vega er nået til et punkt, hvor medarbejdere har søgt andre steder hen.

»Det forstår jeg da godt – de har været uden arbejde i månedsvis,« siger han.

»Hvis vi skal åbne for publikum med restriktioner, skal vi have hjælp. Ender vi med slet ikke at åbne, skal vi have rigtigt meget hjælp. Ellers dør branchen,« siger Simon Lennet, som er direktør på Søpavillonen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Branche i knæ

Direktør på Søpavillonen Simon Lennet, der også er partner i natklubben Al Dolores i Lille Kongensgade, siger, at coronakrisen har kostet ejerkredsen 200.000 kroner om måneden pr. klub, på trods af  kompensationen fra hjælpepakkerne.

»Jeg har fuld forståelse for en udskydelse af fase fire, men i så fald er man nødt til at finde på nogle langt bedre hjælpepakker, hvis klubberne skal gå bare nogenlunde i nul. Vi har beholdt vore fuldtidsansatte i forventning om hjælpepakker, men vi skal også betale husleje, vand, varme, transport med mere,« siger Simon Lennet.

Han siger, at natklubbranchen er »fuldstændigt i knæ«, og at de fleste restauratører kommer til at være gældsatte i flere år fremover. Derfor efterlyser Simon Lennet yderligere krisehjælp til klubberne, hvis byen skal have et natteliv i fremtiden.

»Hvis vi skal åbne for publikum med restriktioner, skal vi have hjælp. Ender vi med slet ikke at åbne, skal vi have rigtig meget hjælp. Ellers dør branchen,« siger Simon Lennet.