Sønderjyden H.P. Hanssen var ikke kun genforeningens hovedmand – han var frontfigur i 1930ernes kamp imod nazisme

»Genforeningens arkitekt« hedder biografien om sønderjyden H.P. Hanssen. Hans virke for folkeafstemningen i 1920 var uhyre vigtig, ligesom Hanssens indsats imod nazismen i 1930erne var det. En biografi kaster et spændende lys over den politiske kamp i Sønderjylland.

H.P. Hanssen taler i juni 1934 til 35.000 dansksindede for danskheden og mod nazismen på Skamlingsbanken. Hans Schultz Hansens biografi om H.P. Hanssen har et spændende afsnit om H.P. Hanssens advarsler mod nazismen. Måske vi har været for københavnerfokuserede, når vi omtaler antinazismen i Danmark? Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt/Illustration fra bogen

Forud for afstemningen op til genforeningen gik mange hidsige debatter, og den endelige grænsedragning var på ingen måde en given sag. Blandt andet var der nationale bevægelser i Danmark, der gerne så Tyskland ydmyget og grænsen trukket så sydligt som muligt.

Når resultatet i 1920 blev den grænse, som vi kender i dag, skyldes det ikke mindst den sønderjyske politiker H.P. Hanssen. Om ham har historikeren Hans Schultz Hansen skrevet biografien »Genforeningens arkitekt«.

H.P. Hanssen var allerede i 1890erne af den opfattelse, at man ikke skulle kræve for meget land tilbage som følge af nederlaget i 1864. Efter tyskernes nederlag under Første Verdenskrig fastholdt H.P. Hanssen sin moderate indstilling og kæmpede ihærdigt for at styrke danskheden i Nordslesvig.

Det var således H.P. Hanssens indsats, der affødte, at den danske regering støttede en moderat politik og eksempelvis ikke krævede Flensborg tilbage til Danmark.

I opgøret med nationale kredse, der i samarbejde med franske stormagtsinteresser krævede grænsen trukket så sydligt som muligt, stod H.P. Hanssen fast, men måtte se sig selv beskrevet som noget af en landsforræder. Ja, nationale kredse forsøgte endda at udelukke ham fra genforeningsfesterne i juli 1920, men han kom dog med – med nød og næppe.

Hans Schultz Hansen, forfatter

»Skal nogen enkeltperson have hovedæren, kan det imidlertid kun være H.P. Hanssen.«


Hans Schultz Hansen, der en en af vore mest kyndige kendere af Sønderjyllands historie, tillægger H.P. Hanssen hovedæren for, at tingene gik, som de gik – og for at det blev en demokratisk afstemning, der afgjorde sagen:

»Skal nogen enkeltperson have hovedæren, kan det imidlertid kun være H.P. Hanssen. Han skabte grundlaget. Hans historiske betydning rækker derfor ud over den danske bevægelse og ud over grænselandet. Den rækker langt ind i det dansk-tyske forhold og favner over begge lande.«

En overgang var H.P. Hanssen minister for det sønderjyske, men christiansborgpolitikken var intrigant og vanskelig, og han forblev kun minister i kort tid og ragede også uklar med sit eget parti, Venstre. Disse politiske stridsår får en grundig behandling i Hans Schultz Hansens bog.

Bolværk mod den spirende nazisme

Bogens mest overraskende afsnit er, at H.P. Hanssens virke ikke alene handlede om 1920-grænsedragningen og kampen for danskheden, men også kom til at blive en vigtig del af den nazistiske periode.

H.P. Hanssen levede indtil 1936 og allerede fra slutningen af 1920erne advarede H.P. Hanssen mod den nazistiske fare. Det var stort set før, andre i kongeriget var klar over, hvad der var i vente, og det skyldtes, at H.P. Hanssen gennem sine gode kontakter i Tyskland erfarede, hvilken fare nazisterne repræsenterede for dansksindede i grænselandet og for Danmark generelt.

Den efterhånden aldrende H.P. Hanssen gjorde en kæmpe indsats op gennem 1930erne for at advare mod nazisterne og han forblev danskhedens fremmeste repræsentant i disse år. Han støttede aktivt oprettelsen af bevægelsen Det Unge Grænseværn, der blev en vigtig bevægelse for at sikre danskheden i grænsen i Sønderjylland mod Tyskland.

Det var ikke nogen ufarlig indsats, og nazisterne så sig ondt på ham. H.P. Hanssen var hovedtaler ved store folkemøder, der styrkede danskheden som 24. juni 1934, hvor 35.000 på Skamlingsbanken deltog. Selv om han var alderspræget, holdt han i 1934 i omegnen af 100 møder rundt om i landet for at tale danskhedens sag og for at advare mod nazismen.

Læseværdig, men blottet for erotik

Hans Schultz Hansen er i sin bog særdeles positiv over for H.P. Hanssens politik, hans evner som politiker og hans politiske mod.

Forfatteren understreger, at H.P. Hanssen indsats næppe ville være blevet så effektfuld, hvis ikke han var blevet støttet af sin hustru, Helene, der ved deres ægteskab betingede sig, at hun ikke blot ville være hjemmegående, men partner i hans politiske projekt. På den baggrund er det da også temmeligt mærkeligt at se en forside med et fotografi, hvor H.P. Hanssen i 1920 afgiver sin stemme, mens hans hustru er skåret væk, selv om hun står lige bag ham.

Med beskrivelsen af H.P. Hanssens indsats under den nazistiske periode viser Hans Schultz Hansen, at vi i beskrivelsen af naziperioden nok har været for københavnerfokuseret, og at H.P. Hanssens, hans hustrus og deres politiske venners indsat mod nazismen var af stor betydning.

Hans Schultz Hansens bog er en traditionel faglig historiebog, hvor kilderne er grundigt gennemgået. Her er intet forsøg på at peppe skildringen op med dristige scener eller erotik. Kort sagt er den lidt tør, men særdeles læseværdig.

Bogen er en fortsættelse af Hans Schultz Hansens forrige bog, »De danske sønderjyders førstemand: H.P. Hanssen 1862-1914«.

Genforeningens Arkitekt. H.P. Hanssen 1914-1936

Forfatter: Hans Schultz Hansen Sider: 335 Pris: 300 kr. Forlag: Historisk Samfund for Sønderjylland