Skurkene og tronranerne fra »Game of Thrones« fandtes også i dansk middelalder

Kåre Johannessen skildrer usentimentalt de barske forhold i den danske middelalder i sin bog »Magt og mennesker i Danmarks middelalder«. Har man fået smag for middelalderen gennem HBO-serien »Game of Thrones«, så fortsæt endelig med Kåre Johannessens bog om de rå danskere.

Illustration fra skriftet Facta et dicta memorabilia fra 1470. Mænd og kvinder badede sammen i denne illustration, og Kåre Johannessen skriver, at hygiejnen slet ikke var så dårlig i middelalderen. Fællesbade var populære, men i slutningen af middelalderen lukkede mange, fordi man frygtede smittespredning. Dengang var det særlig syfilis, som man frygtede. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

I disse virustider gør man ting, som man normalt ikke gør. For mit vedkommende har jeg nu set fem årgange af HBO-serien »Game of Thrones«, som er på 8 sæsoner og 80 timer i alt. Det er en fantasy-serie, som ikke har særlig meget med vor konkrete middelalder at gøre, men som alligevel giver et godt indtryk af, hvordan mennesker levede dengang. I seriens verden spiller familien, æren, kærligheden og krigen helt afgørende roller. Menneskeliv har derimod ikke den store betydning, og volden er gennemført og brutal.

Hvis man vil have et indtryk af »Game of Thrones« overført til dansk middelalder, er Kåre Johannessens bog »Magt og mennesker i Danmarks middelalder« et godt sted at begynde. Ikke fordi Kåre Johannessen, der har medvirket i blandt andet »Historiequizzen« i DR, bringer nyt frem i sin bog, men fordi han er dejligt usentimental og en glimrende fortæller.

Også i Danmark var der intriger, blodige opgør om tronen og familieklaner, der kæmpede om magten. Som Kåre Johannessen skriver, så er utilsløret blodtørst og perfid fryd ved kampen selvfølgelig svær at sluge for en mere humant indstillet eftertid, men det var nu engang livets gang dengang.

Kåre Johannessen har glimrende observationer, som over den velkendte folkevise om Ebbe Skammelsøn, der træder så mangen sti vild. Folkevisen, som de fleste har sunget i skolen uden at vide, hvad den egentlig handler om, fortæller om Ebbe, der blev narret af sin bror, som huggede hans tilkommende hustru, hvorefter Ebbe spontant hugger både broderen og kæresten til plukfisk. Visen er lige til en scene i »Game of Thrones«, men som Kåre Johannessen gør opmærksom på, så er visens morale, at den slags hævnaktioner er noget skidt, mens TV-serien lader os tro, at man accepterede den slags hævn.

Ryggesløse og hensynsløse kong Abel

Hvor man i »Game of Thrones« får opfattelsen af et lovløst anarki, hvor eliten uden risiko kunne slå slå folk ihjel, var middelalderens Danmark mere retfærdigt, og Jyske Lov fra 1241 var netop eksponent for den tanke, at loven var lige for alle.

En af kvaliteterne ved »Game of Thrones« er, at man forstår, at datiden var et voldssamfund, hvor vore begreber om ret og retfærdighed er umulige at anvende. I serien er folk nok brutale, men det er fordi samtiden var brutal og bløde typer ikke havde en chance. Det er seriens store kvalitet at få os til at se datidens brutale typer ikke kun som skurke, men som sammensatte mennesker og børn af deres tid.

»Heltegerning og skurkagtighed følges gerne ad og findes sjældent i rendyrket form.«


Kåre Johannessen er inde på samme tema i sin omtale af kong Abel (1218-1252), der havde travlt med intriger og krige: »Abels regeringstid blev kort, men den illustrerer en vigtig, alment menneskelig pointe: At det rendyrket gode og onde ikke findes, kun gråtoner i forskellig afvejning. At han var en ryggesløs og hensynsløs slyngel og slambert, er vist hævet over enhver tvivl, hans vej til tronen viser det med al ønskelig tydelighed. Han var altså ond. Men samtidig var hans regeringstid, så vidt vi kan se, både konstruktiv, klog og fornuftig (...) Men sådan er det jo oftest; heltegerning og skurkagtighed følges gerne ad og findes sjældent i rendyrket form.« Det kunne være skriften over hvert afsnit af »Game of Thrones«.

Spekulativ teori om pestens følger

Johannessens bog er skrevet før coronavirussen hensatte os i skræk. Men der er et fint afsnit om datidens pest, som lammede hele Europa.

I midten af 1300-tallet ramte pesten Italien, og som nu kom den sandsynligvis fra Kina. Fra Italien bredte den sig til resten af Europa og slog samfundene helt ud. Lægerne stod magtesløse og sygdommen blev let overført fra en syg til en rask.

Kåre Johannessen citerer den italienske forfatter Boccaccio for at skrive i 1350: »Rædslen for Smitte havde fordrevet enhver anden Følelse, saa at Naboer og Frænder skyede hverandre, og at Brødre og Ægtefolk gik hver til sit...«  Det er Kåre Johannessens spekulative konklusion, at der ud af pesten opstod en individualisme, for tidligere havde samfundene været kollektive enheder, men sygdommen afstedkom i samspil med renæssancens nye tanker, at individualismen blev født af nød, skriver Johannessen. Det er dog nok at give pesten for stor ære, for sygdommen drev mange mennesker tilbage til religionens fællesskab og gavnede dermed ikke individualismen.

Har man fået appetit på skurke, jomfruer, riddere og de andre skikkelser fra »Game of Thrones«, så er Kåre Johannessens bog et veloplagt sted at fortsætte. Men helt at opgive noter, som Kåre Johannessen tillader sig, er noget frimodigt i en tid, hvor folk skriger på fakta og viden og ikke blot løse påstande.

Magt og mennesker i Danmarks middelalder

Forfatter: Kåre Johannessen Sider: 367 Pris: 350 kr. Forlag: Turbine