Sikkerhedsrådgiver: »Politiet er en del af Sara Omars sikkerhed«

Forfatteren Sara Omar beskyldes i mediet Frihedsbrevet for at overdrive situationen omkring sin sikkerhed. Berlingske har talt med Omars private sikkerhedsrådgiver, som siger, at Sara Omar trues på livet.

Forfatteren Sara Omar har flere gange sagt, at hun får politibeskyttelse. Men tre lydfiler med Sara Omar fra 2017 og 2018 fra en uudgivet dokumentar peger på, at beskyttelsen tilsyneladende ikke var der hele tiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forfatteren Sara Omars sikkerhedsrådgiver går nu i rette med mediet Frihedsbrevet, der hævder, at forfatterens historier om hendes politibeskyttelse ikke hænger sammen. Sara Omar er truet på livet, og politiet er en del af hendes beskyttelse, fastslår han.

For en uges tid siden udgav Frihedsbrevet en artikel om, at den dansk-kurdiske forfatter Sara Omar muligvis ikke lever under politibeskyttelse, som hun flere gange har sagt, men at hun derimod har privathyrede vagter, når hun skal optræde offentligt.

Sara Omars sikkerhedsrådgiver hedder Christian Spohr. Sporh er administrerende direktør og medstifter af det private sikkerhedsfirma Eagle Shark og tidligere elitesoldat i Frømandskorpset.

Sara Omar selv ønsker ikke at udtale sig til Berlingske, men henviser til politiet og Christian Spohr for spørgsmål om hendes sikkerhed.

Christian Spohr har svaret på disse spørgsmål om Sara Omars sikkerhed, og han siger, at han hverken kan, vil eller må udtale sig yderligere om Sara Omars sikkerhedssituation.

Er Sara Omar under beskyttelse af politiet?

»Jeg kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke svare på, hvad Saras sikkerhed indebærer, men jeg kan bekræfte, at politiet kender til Saras sikkerhedssituation, og at politiet er en del af Saras sikkerhed.«

Er beskyttelse nødvendig for Sara Omar?

»Ja, det vurderer vi.«

Er Sara Omar i livsfare? Er hun udsat for trusler?

»Om hun er i livsfare, er politiets opgave at vurdere. Jeg kan bekræfte, at hun bliver truet på livet, og at de emner, hun taler om og kritiserer, har kostet andre mennesker livet.«

Er det normalt, at man blander politibeskyttelse og privat beskyttelse?

»Hvordan politiet normalt udfører deres arbejde, det må I spørge dem om, men jeg kan informere om, at der er mange tilfælde, hvor private og politiet koordinerer sikkerhed omkring farlige situationer.«

Hvad er din interesse i at udtale dig til Berlingske?

»Som sikkerhedsrådgiver for Sara Omar udtaler jeg mig, når der er informationer i offentligheden, der vedrører hendes sikkerhed negativt.«

Du har selv økonomiske interesser i at sige, at Sara Omar har behov for beskyttelse. Hvorfor skal man alligevel tro på dig, når du siger, at Sara Omars sikkerhed er nødvendig?

»Politiets vurdering må I tale med dem om. På et overordnet plan kan jeg sige, at vi ikke er en del af en opgave, såfremt det ikke er nødvendigt, både i ind- og udland.«

Ud over sine svar ovenfor vil Christian R. Spohr på det overordnede plan – og altså ikke specifikt om Sara Omar – svare på følgende.

Er der i din erfaring forskel på graden af politibeskyttelsen af udsatte og truede personer?

»Selvfølgelig er der forskellige grader af beskyttelse – det er jo indlysende. Alle, der har brug for beskyttelse, har jo brug for det i forskellig grad, og det vil være vurderinger fra dag til dag og begivenhed til begivenhed, der afgør graden af sikkerhed i forhold til graden af trusler. Hvis truslen er øget, kan man skrue op, og ellers kan man skrue ned,« siger den tidligere elitesoldat til Berlingske.

Christian Sporh siger, at han ligger inde med dokumentation for trusler, hvoraf Berlingske har hørt en enkelt lydoptagelse. Berlingske har dog ikke haft mulighed for at efterprøve ægtheden af lydoptagelsen.

Kunne angiveligt gå frit på gaden i 2017

Selvom Frihedsbrevet i sin artikel kan dokumentere, at Sara Omar tilsyneladende i tre tilfælde i 2017 og 2018 godt mente, at hun kunne gå frit på gaden, dokumenterer mediet ikke, at hun i perioder godt kan have været under politiets beskyttelse, eller at beskyttelsen kan bestå af noget andet end døgnbevogtning af PET-vagter.

Det har i mange år været en del af fortællingen om dansk-kurdiske Sara Omar, forfatteren til »Dødevaskeren« (2017) og »Skyggedanseren« (2020), at hun lever under politibeskyttelse, og at hun modtager dødstrusler. Truslerne skyldes angiveligt, at hun i sine bøger sætter fokus på social kontrol, vold og incest i muslimske miljøer.

Dokumentationen for, at Sara Omar ikke hele tiden er beskyttet af politi eller PET-vagter, består af tre lydfiler, som Frihedsbrevet har fået tilsendt af den kontroversielle dokumentarfilminstruktør Manyar Parwani.

Lydfilerne stammer fra optagelserne til en dokumentar om Sara Omar, som ifølge en anden artikel i Frihedsbrevet blev skrinlagt efter store uenigheder mellem filmholdet og produktionsselskabet på den ene side og Sara Omar på den anden side.

Historien har udløst heftige reaktioner fra dem, der troede, at Sara Omar levede under konstant PET-bevogtning. Geeti Amiri, som er debattør, lærerstuderende og forfatter, skrev for eksempel en kommentar i Berlingske, hvori hun beder Sara Omar om dokumentation for beskyttelsen.

Ellers vil historien om politibeskyttelse være »en hån mod de mænd og kvinder, der dagligt kæmper for et liv frit fra undertrykkelsens lænker, og som må leve under konstant politibeskyttelse, der altså ikke er hyret af private vagtfirmaer, men tildelt af PET,« skrev Amiri.

»Det er Parwani, der støber kuglerne«

Som nævnt blev dokumentarfilmen, hvor lydfilerne stammer fra, stoppet på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem instruktør Manyar Parwani og producent Omar Marzouk på den ene side og Sara Omar på den anden.

Manyar Parwani er af Filmmagasinet Ekko blevet kaldt en »magnet for kontroverser«, og Radio 24syv stillede spørgsmål til troværdigheden af hans historier om at være blevet truet med pistol af maskerede medlemmer af banden Loyal to Familia (LTF).

Sara Omars forfatterskab har gjort hende til en vigtig stemme i samfundsdebatten. Her ses tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (i midten) og Sara Omar (th.) under demokratikonferencen Copenhagen Democracy Summit i Skuespilhuset i København, mandag den 10. maj 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Sara Omar sagde følgende til Frihedsbrevet i forbindelse med den oprindelige historie om hendes politibeskyttelse for en uge siden.

»Den historie, du er ved at bygge om mig, det er Manyar Parwani, der støber kuglerne bag det. Det er så meget, jeg kan fortælle dig, og det er faktisk en ret alvorlig sag,« sagde Sara Omar.

Berlingske har talt med Mads Brügger, der er direktør og chefredaktør på Frihedsbrevet.

Han har læst Christian Spohrs udtalelser og siger til Berlingske, at han fortsat gerne vil tale med Sara Omar og Politikens Forlag.

»Jeg skal ikke kloge mig på, hvad Spohrs erfaringer med Sara Omar er, og han kan jo heller ikke være specifik omkring, hvad han ved og ikke ved. Vi synes, historien er vigtig fordi, der er en påfaldende uoverensstemmelse mellem, hvad hun siger om sin sikkerhed, og det, hun siger i optagelserne til den uudgivne dokumentarfilm,« siger Mads Brügger.

Mads Brügger, hovedkilderne til jeres historier er Manyar Parwani og Omar Marzouk, som blev uvenner med Sara Omar under tilblivelsen af en dokumentar, der ikke blev til noget. De er nu i gang med at lave en dokumentar på basis af de optagelser, de lavede. Kunne de have personlige eller forretningsmæssige grunde til at så tvivl ved Sara Omars troværdighed?

»Jeg forholder mig ikke til, hvad de har af issues med hinanden – og den diskussion kan man tage en anden gang. Jeg forholder mig til den dokumentation, de er i besiddelse af. De tre lydfiler er fra 2017-2018, hvor hun siger, at hun, på det tidspunkt i hvert fald, kan bevæge sig frit.«

Mads Brügger anerkender dog også, at Frihedsbrevet ikke har dokumenteret, at der ikke findes politibeskyttelse, som er mindre end døgnbeskyttelse af PET-vagter. Det fulde interview med chefredaktøren kan læses her.

Hvad siger forlaget?

Københavns Politi oplyser gennem sin pressetjeneste til Berlingske, at det ikke kan svare på spørgsmål om enkeltpersoner. Derudover ønsker politiet ikke at gå i detaljer med, hvilke muligheder det generelt benytter i forhold til personbeskyttelse, af hensyn til netop personbeskyttelsen. Politiet vil heller ikke svare på, om der findes en grad af politibeskyttelse mellem PET-vagter og et privat telefonnummer, man kan ringe til, som Mads Brügger siger, han selv har.

Pressechef på Politikens Forlag Camilla Høy oplyste fredag eftermiddag, at man ikke ønsker at kommentere indholdet i denne artikel. Hun henviste desuden til den skriftlige kommentar, som hun tidligere sidste uge sendte til Berlingske.

»Vi kan og må ikke udtale os om Sara Omars private sikkerhed. Her henviser vi til Sara Omar og Københavns Politi. Vi har som forlag en forpligtelse til at passe på vores forfattere, medarbejdere og samarbejdspartnere, derfor har vi efter professionel rådgivning og løbende dialog med offentlige myndigheder entreret med et privat sikkerhedsfirma i forbindelse med lanceringen af Sara Omars bøger. De nærmere forhold herom er fortrolige,« skrev Camilla Høy i en e-mail.