Sidse Babett Knudsen som incestuøs gangstermor viser kvinders magt over mandspersoner

»Kød & Blod« er en imponerende holdpræstation fra instruktør og skuespillere, der giver nordic noir-genren flere farver at lege med.

Familien kommer først i »Kød & Blod«: Elliot Crosset Hove, Besir Zeciri, Sidse Babett Knudsen og Jonas Fjelstrup spiller den kriminelle forstadsfamilie, mens Sandra Guldberg Kampp i forgrunden er pigen, der skal finde sin plads i kaoset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanbox/PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om de sikkert findes derude i virkeligheden, er kriminelle familier et særsyn i dansk film (Olsen-banden tæller ikke), men spillefilmsdebutant Jeanette Nordahl gør med »Kød & Blod« et hæderligt forsøg på at tegne et realistisk portræt af en sådan, godt hjulpet af fyldige skuespilspræstationer.

I titelsekvensen slås præmissen an af en totalsmadret bil og en biplyd fra en hjertemonitor: Idas mor er omkommet i en bilulykke, og den 17-årige pige (Sandra Guldberg Kampp) bliver anbragt hos sin tante Bodil (Sidse Babett Knudsen), skønt der ikke har været kontakt til tantens familie i mange år.

Det er der gode grunde til, viser det sig. Bodil er en dansk version af den amerikanske gangstermor Ma Barker (eller Ma Dalton, hvis man foretrækker et forbillede fra tegneserieverdenen), og hun styrer med jernnæve og kvælende moderfavn et kuld af dybt kriminelle sønner.

Jonas (Joachim Fjelstrup) er den ældste af sønnerne og Bodils førstemand, når det handler om at drive den ågerforretning, der er kernen i deres organisation, mens den mellemste bror, Mads, leverer musklerne. Joachim Fjelstrup virker genuint farlig, når han udstyrer sin karakter med psykopatisk charme, mens Mads spilles med dyrisk vildskab af Besir Zeciri.

Endelig spiller Elliot Crosset Hove, der er dansk films nye specialist i aparte karakterer, bandens tredje bror og psykologiske wildcard. Han bliver varmet op til de forretningsmæssige voldshandlinger ved at lægge kind til serier af hårde lussinger fra Jonas.

Toksisk familiedynamik

»Kød & Blod« er i det hele taget en film, der får form og intensitet ved de medvirkendes kropslige interaktioner, fra sønnernes hierarkiske hanekampe til de bjørnekram, de udveksler, der lige så meget handler om at pacificere modtageren, som de er udtryk for kærlighed. Det er ikke så mærkeligt, at den forsømte Ida er forvirret over de modstridende signaler i familien.

Når der endelig berøres uden vold, er den også helt gal. Mads slapper af med hovedet i sin mors skød, og den måde moren masserer hans hovedbund på ... Helt sundt ser det ikke ud. Deri ligger måske forklaringen på den uvilje, som moren nærer mod sønnernes kærester. Hun, om nogen, ved, hvilken magt kvinder kan have over selv de største hanaber.

Der er rigeligt stof til handlingen i familiens toksiske dynamik, men som det er tilfældet med mange debutfilm, bliver der slået plotmæssigt ud med armene et par gange for meget, så det rykker ved troværdigheden.

Uundgåeligt er det også, når så meget rå talent presses sammen i en film, at visse ensemblescener udvikler sig til rene kappestrider på kropsligt funderet skuespil. Der bliver stirret intenst og flekset muskler i netundertrøjer i lange baner – en Marlon Brando ville have nikket anerkendende – men lidt mindre af det hele havde nok hjulpet os lidt længere ind i universet. Faktisk er det Sidse Babett Knudsen, der holder mest tilbage, mens debutanten Sandra Guldberg Kampp løfter den noget passive rolle som Ida, så ens medynk vækkes.

Totalt set er »Kød & Blod« en imponerende holdpræstation fra instruktør og skuespillere, der giver nordic noir-genren flere farver at lege med.

»Kød & Blod«. Af Jeanette Nordahl. Med Sidse Babett Knudsen, Sandra Guldberg Kampp, Joachim Fjelstrup, Besir Zeciri og Elliot Crosset Hove. I biografer over hele landet.