Sex i gamle dage: Skønne kvinder, løssluppen adfærd og kristen dyd

Den mørke middelalder fremstår i historikeren Kåre Johannessens nye bog som en saftig og lysten tid, hvor både kirken og de verdslige myndigheder forsøgte at holde styr på sexlysten.

Mand og kvinde hygger sig i sengen. Fra »Roman de la Rose«, et håndskrift fra begyndelsen af 1300-tallet. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Hvad var frækt i middelalderen? Hvad tændte mænd og kvinder på dengang? Og hvor fræk kunne man tillade sig at være?

Historikeren Kåre Johannessen har sat sig for at besvare disse og flere spørgsmål i sin nye bog, »Lyst og lidenskab i middelalderen«.

Selvfølgelig er billedmateriale og andre kilder til viden om, hvad der satte gang i hormonerne i perioden fra år 1000 til 1500, begrænset. Pornografi var ikke tilladt, og selv om der eksistrede enkelte saftige skrifter, sørgede kirken for, at alt vedrørende det seksuelle forblev i det gedulgte. Sex kunne let lede til frigørelse og anarki, og alle kristne samfund forsøgte derfor at kontrollere seksualdriften, men Kåre Johannessen har været godt rundt i digte, ridderromancer, retskilder og illustrationer, og han har fundet artige sager frem.

Sandheden er, at middelalderen, ligesom vores egen puritanske tid, rummer en dobbelthed. På den ene side var tiden dengang fundamentalistisk kristen og dydig, på den anden side var der også løssluppen adfærd og grove seksuelle udskejelser. Middelalderen var særdeles sanselig, og folk kyssede, klappede og begramsede hinanden på en måde, så nutidens #metoo-aktivister skulle på overarbejde, hvis de havde levet dengang.

Kvinder skulle have langt hår og tynde lemmer - og så gerne en lille topmave. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere
Foto: British Library.

Det kvindelige skønhedsideal var kendetegnet ved lange, slanke arme og ben – og gerne en lille topmave. Vi ved, at kvinder brugte sminke og forsøgte at gøre huden så hvid som mulig. En arabisk rejsende fra år 1000, Ibn-Fadlan, der havde gjort turen til Hedeby, påstod, at både kvinder og mænd brugte øjensminke. Men det var generelt vigtigere, hvad mænd gjorde, end hvordan de så ud.

Vi ved også fra både Ibn-Fadlan og sagaerne en del om vikingernes seksuelle adfærd. Sagaerne beretter, at mænd ofte havde sex med trælkvinder, og Ibn-Fadlan fortæller dette om en viking: »Hos sig har han smukke, unge piger beregnet på handel. Han har samleje med en slavinde, mens hans venner ser derpå.«

Så vidt trælkvinder i vikingesamfundet. Overklassens kvinder synes at have haft bedre forhold. En arabisk handlende, der i 845 var sejlet til Danmark, refererer en dronnings udsagn: »Vi kender ikke skinsyge. Vore kvinder er kun hos deres mænd af egen fri vilje.«

Middelalderens store skønhedsideal blev personificeret af Agnès Sorel (1422-1450). Den franske kvinde var sin tids supermodel og blev hurtig den franske konge Karl VIIs elskerinde. Her er hun malet af Jehan Fouquet. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jean Fouquet.

Horkarle og prostituerede

Heldigvis var der i 1300-tallet nogle frække skribenter, vi kan hente viden fra. Den engelske forfatter Geoffrey Chaucer skrev sine saftige »Canterbury-fortællingerne« i 1300-tallet. Her fortæller han lystigt om mænd, der efterstræber kvinder – også gifte. I en af hans fortællinger hedder det blandt andet: »Og sig mig så, med hvilket formål skabtes kønsorganer, om ikke til at blive brugt? Tro mig nu, de blev ej skabt til ingenting.«

Én ting var almindelig liderlighed, noget helt andet var hor. Den slags blev taget meget alvorligt og endte ofte i retten med strenge domme til følge. I Valdemar Sejrs skånske lov fra 1200-tallet står der, at hvis man finder en anden mand i seng med sin hustru, så har man ret til at dræbe horkarlen i sengen. I Kong Hans' lov for Malmø fra 1484 står der, at gribes en ægtemand i hor, skal han straffes ved, at hans hustru skal trække ham gennem byen »ved hans lem«. Men blev det virkelig praktiseret? Vi ved det ikke.

Hvis man ikke var gift, var sex forbudt. Hvis en kvinde blev grebet i at have sex uden for ægteskabet, skulle hun ifølge Jyske Lov fratages sine rettigheder, og hendes personlige gods overgå til hendes familie.

Prostitution var ildeset, men selv kirken indså, at man måtte acceptere prostitution som et nødvendigt onde. Kirkefaderen Sankt Augustin skrev ligefrem sådan her i det 4. århundrede: »Afskaf skøgevæsenet, og verden vil drukne i liderlighed.«

Man havde da også bordeller i store byer som London, hvor der var ordnede forhold og beskatning, ligesom bordellerne skulle være med til at forhindre voldtægter. Det var givet ikke frivilligt, at kvinderne arbejdede i bordellerne, men vi ved ikke, hvordan de havde det. I 1456 rettede prostituerede fra Frankfurt en appel til bystyret om at forbyde konkurrence fra amatører, hvilket tyder på en vis organisering.

Vi ved heller ikke, hvor omfattende prostitution var, men Kåre Johannessen citerer historikere for, at ud af Paris' 150.000 indbyggere i 1400-tallet var cirka 5.500 prostituerede. Altså en ganske betydelig andel.

Fandt man en fremmed mand i seng med éns kone, var det tilladt med kontant afregning på stedet. Fold sammen
Læs mere

Man mærkede skøger

I løbet af 1400-tallet var det ret udbredt, at prostituerede skulle bære særlige klæder, så man kunne genkende dem. Således beordrede kong Hans, at skøger på hovedet skulle bære en hue, der var halvt rød og halvt sort, og at de ikke måtte være iklædt dyrt tøj. I Strasbourg indførte bystyret i 1388, at prostituerede skulle være iført en sort og hvid hat af form som et sukkerbrød – altså dem, man kender fra kringleskiltene uden for bagerforretningerne.

Men fra by til by var der forskellige måder at mærke disse kvinder på. I Venedig skulle prostituerede gå med gule kjoler. I Piemonte bare de en stor hue med to horn. I Toulouse gik de med hvidt armbind. Andre steder fik de klokker og bjælder syet på tøjet.

Tiden var til den slags mærkning af mennesker. På samme tid gik jøder med mærkelige hatte og sommetider med mærker på tøjet, som den gule jødestjerne, nazisterne indførte.

En nonne plukker frugterne fra et penistræ. Middealderligt håndskrift. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Den farlige homoseksualitet

Analt samleje, kaldet sodomi, synes at have været udbredt, og det sikrede jo mod graviditet. Kirken var optaget af fænomenet og advarede kraftigt imod det med henvisning til Biblens ord. Den italienske digter Rustoco Filippi (1240-1291) digtede ligefrem om det »Chierma, jeg vil fortælle dig noget/Hvis du vender røven i vejret/ Placerer jeg så stor en kæp der/Og jeg skal ikke have betaling, hvis du ikke er tilfreds/Men du kommer villigt tilbage efter den igen ...«

En særligt farlig handling var homoseksualitet. Kåre Johannessen skriver, at kilderne dokumenterer, at det har været ganske udbredt. Da tempelherreordenen i 1307 blev brutalt opløst af kong Philip den Smukke på initiativ af pave Clemens 5, blev ridderne anklaget for homoseksualitet. (Som Kåre Johannessen skriver,  kommer man til at tænke på De lange knives nat i 1934, da folk fra Sturmabteilung (SA) blev myrdet af deres kollegaer i nazibevægelsen under påskud af, at de var homoseksuelle.)

Kåre Johannessen refererer også til den franske abbed Bladeric de Dol, der levede fra 1046 til 1130 og vedkendte sig sin homoseksualitet, uden at det fik følger. Bladeric de Dol fortalte blandt andet, at han i sin ungdom havde skrevet kærlighedsbreve til både kvinder og mænd, mens munken Arnaud de Verniolles, der levede i det 14. århundrede, under et forhør om sin tid i klostret skrev: »I skolemesterens og drengenes fælles soverum sov jeg i omkring halvanden måned i samme seng som Arnaud Auriol ... Den fjerde eller femte nat, da Arnaud troede, at jeg sov, begyndte han at kysse mig og anbringe sit lem mellem lårene på mig og gøre bevægelser, som om jeg var en kvinde...«

Fransk illustration til fortællingen om Merlin er en advarsel til alle kvinder, der var fristet af utugt. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Krigsherren, der var pædofil, sadist og nekrofil

Kåre Johannessen gennemgår i sin muntre, men også seriøse bog alle aspekter af middelalderens sexaktiviteter, som for eksempel incest, magi og ... kulinariske veje til sex. Det sidste illustreres af en tysk instruktionsbog, der anbefalede kvinder at føre en levende fisk op i vagina, hvorefter de skulle koge eller stege fisken og servere den for deres mænd øge deres sexlyst. Det står enhver frit for at forsøge sig for at se, om det virker.

Sadisme og masochisme var der tilsyneladende ikke meget af i middelalderen. Dog optræder den adelige Gilles de Rais i Kåre Johannesens bog.Han var en fransk krigsherre, der en overgang kæmpede side om side med Jeanne d'Arc. I 1440 blev han arresteret og anklaget for pædofili, sadisme og nekrofili. Ifølge retsakterne myrdede børn under sexakterne. Nogle historikere hævder, at anklagerne måske var opdigtede, ligesom dem mod tempelridderne, men Kåre Johannessen tror på rigtigheden, da Rais' tilståelser virker oprigtige.

I den bizarre ende hører også bødlen Franz Schmidts optegnelser fra Nürnberg fra 1500-tallet, hvoraf det fremgår, at en mand ved navn Georg Schörpff blev henrettet for at have haft samleje med fire køer, to kalve og et får. Schörpff var blev dømt som »ko-pervers« og blev brændt sammen med en af køerne.

Det lykkes Kåre Johannessen at overbevise læseren om, at den mørke middelalder ikke kun var mørk, men faktisk temmelig sprudlende og sexlysten. Men han advarer selv mod nostalgiens snigende gift:

»Selvfølgelig var middelalderen aldeles rædselsfuld: Det ville den være for os moderne mennesker – en verden uden toiletpapir og tandbørster, med et retsvæsen, der kunne være designet af Marquis de Sade, og et kvindesyn, der må gøre den mest forkrampede mandschauvinist gasblå i ansigtet af misundelse.«

Kåre Johannessen kommer også ind på principielle aspekter om magt, og det udvider perspektivet. Hans bog er hele vejen igennem skrevet med sprogligt overskud, og illustrationerne er alligevel fine og relevante.

»Horkarlens hustru skal trække ham gennem byen »ved hans lem««


Lyst og lidenskab i middelalderen

Forfatter: Kåre Johannessen Sider: 186 pris: 350 kroner Forlag: Turbine