Rasmus Paludan vil være ærkebiskop i sin egen kirke - »Så det er lidt korstogsagtigt«

Rasmus Paludan forsøger nu at stable en ny islamkritisk kirke på benene, skriver Kristeligt Dagblad. Kirken får navn efter en helgen, der siges at have hjulpet med at fordrive de muslimske maurere fra Spanien.

»Det er en kristen kirke, men vi har ikke så meget fokus på at vende den anden kind til,« siger Rasmus Paludan. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Hvis man skulle gå med en drøm om at blive kristen viet af Rasmus Paludan, er den drøm nu kommet lidt tættere på. Stifteren af det såkaldt etnotationalistiske parti Stram Kurs er nemlig gået i gang med at få stablet en ny kristen kirke på benene, fordi han mener, at folkekirken lefler for meget for islam. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Kirken skal hedde Sankt Jakob Maurerdræberens Kirke. Den er således opkaldt efter Sankt Jakob, der ifølge legenderne kom til syne mange år efter sin død, og hjalp den kristne hær med at fordrive de muslimske maurere fra det nuværende Spanien i 1200-tallet.

»Vi er i gang med at sikre, at vi lever op til alle kravene, så vi kan blive et anerkendt trossamfund, og så skal vi have erhvervet nogle kirkebygninger. Det er en kristen kirke, men vi har ikke så meget fokus på at vende den anden kind til. Vi er inspireret af Sankt Jakob, som drog sværdet, når det var nødvendigt. Så det er lidt korstogsagtigt,« siger Rasmus Paludan til Kristeligt Dagblad.

Partistifteren skal selv være ærkebiskop i kirken, som er opkaldt efter apostlen Jakob. Jakob var den første martyr blandt Jesu apostle, og som helgen er Sankt Jakob Spaniens og pilgrimmenes skytshelgen.

Selvom »Maurerdræberen« måske kan lyde voldssomt, er det at opstille modsætninger med andre religioner en anerkendt måde at definere sin egen religion. Det siger Annika Hvithamar, der er institutleder for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og har speciale i kristendommens historie.

»Kristendommen – lige såvel som andre religioner – eksisterer jo i grænselinjer med andre religioner. Nogen kalder det fault lines med henvisning til de steder, hvor tektoniske plader mødes, og jordskælv opstår. Der kan selvfølge gå mange år mellem jordskælvene, men de forekommer jo. Der er eksempelvis historisk præcedens for ikonografiske afbildninger af Sankt Dimitrij, der dræber, osmannere,« siger Annikka Hvithamar.

Så Rasmus Paludan er nu en del af en århundreder lang tradition for at bruge en ydre kamp til at definere det indre fællesskab. Netop valget af Sankt Jakob Maurerdræberen giver da mening for en mand med Paludans holdninger til islam, mener Annika Hvithamar. Men det er dog ikke længere gængs praksis, eller comme il faut, i mainstream-kristendommen:

»Når man er Rasmus Paludan, er det ikke et overraskende navnevalg. Men jeg vil understrege, at sådan nogle billeder som af dem af Sankt Georg, er typisk ikke noget, der findes i domkirker, men er typisk noget der findes i marginerne af kirken,« siger Annika Hvithamar.

Om det kan lade sig gøre for Sankt Jakob Maurerdræberens Kirke at blive et anerkendt trossamfund vil tiden vise. Men ifølge lektor Niels Reeh, der er medlem af det udvalg, der giver indstillinger til kirkeministeren om, hvilke trossamfund, der skal anerkendes, er det ikke særlig kompliceret. Det siger Niels Reeh til Kristeligt Dagblad.

Rasmus Paludan var senest i medierne, da han blev anerkendt som svensk statsborger, efter han ellers oprindeligt havde fået to års indrejseforbud til landet.