Kønsforsker ser med gru på Frank Jensens og Morten Østergaards fald fra toppen: »Håndteringen har været dybt problematisk«

Det er »uskønne forløb«, der førte til, at den tidligere Radikale formand og den tidligere overborgmester i København har forladt deres politiske topposter. Det mener en kønsforsker: »Det er folke- og mediedomstolen, der fælder dom. Og det er problematisk,« siger hun.

»Der er ikke omvendt bevisbyrde i Danmark. Og der skal vi altså bare passe på,« sagde Frank Jensen på det pressemøde mandag, da han offentliggjorde, at han træder tilbage som overborgmester i København og som næstformand i Socialdemokratiet. Asger Ladefoged

På få uger er to politikere faldet fra nogle af de højeste tinder i dansk politik.

Først var det Morten Østergaard, der ikke så anden udvej end at træde tilbage som formand for de Radikale. Senest var det Frank Jensen, nu tidligere overborgmester i København og næstformand i Socialdemokratiet, der på grund af krænkelsesanklager forlod dansk politik. Og det en bekymrende tendens, hvis man spørger Karen Sjørup, kønsforsker på Roskilde Universitet.