Radio4-direktør til nævn: Træk jeres udtalelse om lyttertal tilbage

Anne-Marie Dohm, administrerende direktør og chefredaktør på Radio4, vil have udtalelse om lyttertal fra Radio- og tv-nævnet trukket tilbage.

Det er »utilstedeligt«, at Radio- og tv-nævnet retter samme kritik mod Radio4 som mod det nye 24syv, mener Anne-Marie Dohm, der er administrerende direktør i Radio4. Fold sammen
Læs mere
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Radio- og tv-nævnet bør blande sig uden om Radio4s lyttertal og gennemslagskraft. Det mener radiostationens administrerende direktør og chefredaktør, Anne-Marie Dohm.

»Radio- og tv-nævnet bevæger sig uden for sine beføjelser. Nævnet forskelsbehandler, og det kan ikke have sin ret,« siger Anne-Marie Dohm.

Ifølge Dohm er eksempelvis DR og TV 2s regioner slet ikke udsat for samme krav til sit lyttertal, som Radio4 nu er.

Udmeldingen fra Radio4 kommer efter Radio- og tv-nævnets vurdering af Radio4s public service-redegørelse, hvor nævnet komplimenterede kanalen for opfyldelsen af sine public service-forpligtelser, men hvor nævnet også bemærkede kanalens relativt lave antal lyttere.

Radio4 overtog nemlig fm-frekvensen fra det gamle Radio24syv, der havde omtrent 500.000 ugentlige lyttere ved sin lukning i 2019.

»Nævnet finder det påfaldende, at en statsstøttet public service-radiokanal, som sender på et allerede veletableret FM-bånd, ikke har et højere lytterantal – og større gennemslagskraft i øvrigt,« skrev formand Søren Sandfeld Jakobsen på vegne af Radio- og tv-nævnet i en pressemeddelelse fredag.

Nævnet kræver derfor, at Radio4 skal redegøre for, hvorledes den påtænker at øge lytterantallet.

Anne-Marie Dohm påpeger også, at udtalelsen fra Radio- og tv-nævnet tilsyneladende lægger sig op af Radio4s public service-redegørelse fra 2020.

»Vi skriver altså 2022 nu. Vi var en fire måneder gammel medievirksomhed, da landet lukkede ned i 2020, og det ramte os hårdt, at folk pendlede mindre og derfor lyttede mindre til radio,« siger Anne-Marie Dohm og henviser blandt andet til, at mange lytter til radio i bilen, men at færre kørte til og fra arbejde på grund af pandemien.

DR Medieforskning: Lyttertal faldt i 2021

Anne-Marie Dohm, ifølge tal fra DR Medieforskning var jeres lyttertal i 2021 en anelse lavere end i 2020. Så selvom Radio- og tv-nævnet havde baseret sin udtalelse på nye tal, havde den vel været den samme?

»Jeg ved ikke, hvor DR Medieforskning har sine tal fra. Men vi kan allerede nu i 2022 se, at vores kontakttal er oppe på omkring 400.000. Så vi kan se, at lyttertallene er på vej op, dels på grund af markedsføring, og dels fordi folk er tilbage på vejene.«

Så det handler ikke om, at redegørelsen er fra 2020?

»Nej, det handler om, at Radio- og tv-nævnet går ud over dets beføjelser. Det skal føre tilsyn med sendetilladelsen, ikke med lyttertal. Derudover fremgår det ikke klart, hvor nævnet har sine tal fra, det har bare udsendt en pressemeddelelse, hvor det tilsyneladende kommenterer på en gammel redegørelse.«

Har du talt direkte med Radio- og tv-nævnet?

»Jeg har skrevet til nævnet og anmodet om, at det trækker sin udtalelse tilbage. Jeg vil gerne mødes med dem, drikke kaffe med dem og tale om tingene.«

»Gigantisk« forskel på 24syv og Radio4

Radio- og tv-nævnet har været udsat for megen kritik i forbindelse med Radio LOUD, altså det nye 24syv, som i lang tid næsten ikke havde nogle lyttere.

Anne-Marie Dohm mener, at det kan være derfor, at Radio- og tv-nævnet nu forsøger at markere sig.

»Men der er en gigantisk forskel på LOUD og Radio4 i forhold til brug og dækning, så derfor virker det utilstedeligt, at nævnet skal gøre det samme mod os.«

Der er vel også forskel på at sende på fm-båndet, som de fleste kan modtage, og også forskel i jeres bevillingers størrelse?

»Vi har langt flere krav til eksempelvis nyproduktion, og vi skal også bruge langt flere penge på selve sendingen fra master. Hvis man renser sendetilladelserne for de beløb og krav, så er vores bevillinger stort set ens.«

24syv, altså det tidligere LOUD, modtager ifølge sendetilladelsen 260,81 millioner kroner over fire år, mens Radio4 modtager 789,6 millioner kroner over otte år og to måneder. Det giver omtrent fem millioner kroner om måneden til 24syv og omtrent otte millioner kroner om måneden til Radio4.

Ifølge finans.dk, som har sine tal fra DR Medieforskning, havde Radio4 i gennemsnit omkring 276.000 ugentlige lyttere i 2021. Da Radio24syv stoppede, var det ugentlige lyttertal ifølge finans.dk på over en halv million.

I den seneste måling fra uge 3 foretaget af Kantar Radio-Meter havde Radio4 328.000 lyttere, som er over 12 år gamle. Lytning til Radio4 stod for 1,5 procent af den samlede lyttetid på danske radiokanaler.

Det nye 24syv havde i samme periode 45.000 lyttere over 12 år, mens lyttetiden svarede til 0,0 procent af den samlede radiolytning.

Adspurgt om kritikken henviser Radio- og tv-nævnet til en udtalelse, som formand Søren Sandfeld Jakobsen har givet til Mediawatch.

»Der er ganske rigtigt ikke krav vedrørende lyttertal i sendetilladelsen, og vi kan derfor ikke kan sanktionere dette. Men udover at afgive udtalelser om public service-redegørelserne har vi også en almindelig tilsynsforpligtelse efter loven, herunder en forpligtelse til at påse, at offentlige tilskud anvendes fornuftigt og korrekt. Det er i medfør af denne tilsynsforpligtelse, at vi beder Radio4 om redegørelsen,« udtaler Søren Sandfeld Jakobsen til mediet.

Radio- og tv-nævnet mødes tirsdag for at drøfte sagen.

Opdateret 25/10 klokken 13:40 med udtalelsen fra Radio- og tv-nævnet.