Peter Madsen får ikke ordet i Tobias Lindholms TV-serie om ubådsmordet, og det er der en særlig grund til

Vi er overmættede med detaljer om Peter Madsen og drabet i ubåden, så det var ikke den vej, som instruktøren og manuskriptforfatter Tobias Lindholm valgte at gå med sin TV-serie om danmarkshistoriens mest omtalte mord.

 
Trailer af TV 2s nye dramaserie, der er baseret på opklaringen af ubådssagen. Video: TV 2 Fold sammen
Læs mere

Hvis man følger stranden ved den svenske by Trelleborg, kommer man til et mindesmærke for den myrdede svenske journalist Kim Wall. Mærket er dannet af hvide småsten, som hundreder af besøgende har samlet op fra stranden og lagt i en hjerteformation på sandet.

Mindesmærket er det selvsamme, som man ser i slutningen af Tobias Lindholms TV-serie »Efterforskningen«, der handler om politiets arbejde med Kim Wall-sagen. Ligesom i instruktørens foregående tre film – »R«, »Kapringen« og »Krigen« – er »Efterforskningen«, der har premiere 28. september, fuld af autentiske locations, personer og rekvisitter fra virkeligheden.

Det er således de selvsamme hunde, der optræder i filmen, som også i virkelighedens verden sporede duftstofferne fra den dræbte kvinde i vandet. Tobias Lindholm har også optaget scener på det samme skib og med det samme mandskab, der hævede ubåden dagen efter, at Peter Madsen forsøgte at ødelægge gerningsstedet for drabet på Kim Wall ved at sænke ubåden Nautilus i Øresund.

Efterforskningen i fokus, ikke mordet

På den måde spejler Tobias Lindholms afdæmpede systematiske afdækning i TV-serien drabschefen Jens Møllers og de øvrige danske politifolks efterforskning af mordet. Efterforskningens faser og drabschefens samarbejde og venskab med Kim Walls forældre er grundhistorien i »Efterforskningen«. Jens Møller spilles af Søren Malling, mens Kim Walls forældre spilles af de kendte svenske skuespillere Rolf Lassgård og Pernilla August.

Sagens anden hovedperson, Peter Madsen, hvis gerninger og psykologi optog globale medier i flere uger i 2018, får til gengæld ikke lov at komme til orde i serien. Det er der en særlig grund til, forklarer Tobias Lindholm.

»Ligesom alle andre fulgte jeg fascineret sagen, allerede fra påstanden om, at han havde sat Kim Wall i land, inden ubåden sank. Men ligesom når du får øje på et slagsmål eller en trafikulykke, og hurtigt ser væk igen med afsky, så jeg væk fra sagen, da vi begyndte at blive overmættede med beskrivelser af forbryderen og forbrydelsens detaljer. Efter de mange beskrivelser af drabet og drabsmanden i medierne var det ikke der, jeg havde behov for at finde min historie,« siger Tobias Lindholm.

»True investigation«

Som medinstruktør på Netflix-serien »Mindhunter« om FBIs opbygning af en seriemorder-afdeling, har Tobias Lindholm ikke principielt noget imod at skildre mordere, men det var først, da han fik mulighed for at møde drabschefen på sagen, Jens Møller, at han blev inspireret til en ny vinkel på det store materiale om ubådsmordet.

»Jens Møller forklarede mig, at et menneske kan dø på fire måder: naturlig død, ulykke, selvmord eller drab. Og hvis der er tale om drab, er der syv årsager: jalousi, profit, hævn, udstødelse, fanatisme, begær eller magt. Det var denne nøgterne tilgang til efterforskningsarbejdet, der fascinerede mig. Hvor alle andre svælger fascinerede i mørket, må han og de øvrige politifolk være dem, der ser objektivt på kendsgerningerne,« siger Tobias Lindholm.

»Efterforskningen«s genre er derfor ikke true crime, men det, Tobias Lindholm betegner som true investigation. Han er tilfreds med etikken i sine kunstneriske valg i »Efterforskningen«, der undgår at svælge i blodige detaljer som true crime genren har for vane. I sin tone har serien et slægtskab med Per Wahlöös og Maj Sjöwalls kriminalromaner fra 1960erne og 1970erne, hvor politiarbejdet bliver udført af almindelige mennesker med almindelige problemer.

Lyset og optimismen i historie om ubådsdrabet ligger i det store arbejde, som blev udført af politifolk og forskere, siger Tobias Lindholm, aktuel med TV-serien »Efterforskningen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»I nutidige krimifortællinger har politimanden ofte en diagnose og er alkoholiseret eller depressiv. Derfor fremstår vores rolige og logisk tænkende politifolk så anderledes. De er selvfølgelig heller ikke rene robotter. De er dedikerede, og som en af de ældre politifolk siger til sin unge kollega, der er tydeligt berørt af sagen: Jeg har aldrig oplevet at have drabssag, jeg ikke tog med hjem,« siger Tobias Lindholm.

En fortælling om håb

Verden gyste over de rædselsvækkende konklusioner, som efterforskerne nåede frem til under opklaringen af drabssagen, men midt i den afstumpede beretning er der også en fortælling om håb, omsorg og menneskelighed.

Det opdagede Tobias Lindholm den dag, han kørte med Jens Møller til Trelleborg i Sverige for at møde Kims forældre, Ingrid og Joachim Wall. Her havde Jens Møller ofte været på besøg før og efter opklaringen, for forældrene var meget engagerede i efterforskningen, og nære bånd blev knyttet til den danske drabschef.

»De boede ud til vandet, og mens Jens Møller gik tur med hunden, fik jeg en lang snak med forældrene. Det blev meget anderledes, end jeg havde forestillet mig. De er stærke mennesker, der synes afklarede med deres egen situation, men som også havde holdt deres følelser intakte,« siger Tobias Lindholm.

Kim Walls far bidrog selv til opklaringen, da det var hans idé at få tilknyttet det svenske politis såkaldte lighunde til efterforskningen. Disse hunde er i stand til at opfange duftspor fra et lig, selvom det ligger på 40 meter dybt vand. Det var disse hunde, der sammen med beregninger af strømforholdene i Køge Bugt foretaget af det danske forskningsskib Aurora og dets kaptajn, Torben Vang, der førte til det sensationelle opdagelse af de ligdele, som morderen havde forsøgt at skjule i poser på havbunden. Opklaringen førte til ny grundviden, som efterforskere over hele verden har taget til sig.

»Lyset og optimismen i denne historie ligger i det store arbejde, som blev udført af politifolk og forskere, men så sandelig også af de unge dykkere, der måned efter måned afsøgte havbunden i Køge Bugt, mens vandet blev mørkere og mørkere og koldere og koldere. For mig at se, er det den ene halvdel af store fortælling i serien,« siger Tobias Lindholm.

Den anden halvdel udsprang af mødet med Kim Walls forældre, der havde oplevet, at historien om deres elskede datter var blevet kapret af historien om en drabsmand og en forbrydelse, der overgik de flestes fantasi. Sammen med Tobias Lindholm besluttede de sig for, at »Efterforskningen« skulle blive et andet narrativ. Det skulle handle om menneskelighed og selvopofrelse. Om lyset i mørket.

»I mine tidligere film har jeg beskrevet mennesker, der falder gennem systemets sprækker. Denne serie handler om et system, der virkede. Om nogle dedikerede mennesker, der nægtede at give op. At den slags mennesker også findes, er der meget håb i, synes jeg,« siger Tobias Lindholm.