På tur med den kreative klasse til Heartland Festival: »Det ville da være rart med en verden som den her, hvor det hele er så superlækkert«

Heartland Festival er et smukt stylet dansk stykke kultur, du skyller ned med et koldt glas naturvin, mens du sidder på en halmballe og ser performancekunst. Berlingskes Nathalie Ostrynski har været rundt i den kreative klasses tryghedslomme før valgdagen.

Heartland Festival 2019. På Egeskov Slot. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

»Ej, se, det er yoga. Hvor er det fucking langt ude, at de gør det. Oh my god!«

Den unge piges forundring er stor nok til, at hun foreviger øjeblikket på sin telefon. Man forstår hende godt.

Flokken af mennesker, der står der med numserne i vejret og ansigterne vendt mod fynske Egeskov Slot, mens en yogalærer messer »tag en dyyyyyb indånding«, ligner mest af alt en sekt i færd med at tilbede kunstinstallationen ude i slottets sø: En gigantisk, oppustet, hvid svane med en strakt finger som hoved, som vi i en sen, våd time døber Fucksvanen. Rundt om slænger folk sig på halmballer, og en mor med en økologisk is i den ene hånd og en søn i tumlingealderen i den anden hånd forsøger at balancere sig gennem den tidsånd, de 18.000 gæster på Heartland Festival har indløst billet til.

»Vi skal altså hen og høre den talk,« siger hun ivrigt til den lille dreng.

Træder man ind i festivalens lækkert indrettede puppe, er der lutter symboler på et segment, der taler til sig selv, om sig selv og for sig selv. Der er østersbar, intellektuelle på programmet og en masse art, som det hedder på nydansk. Hvis en professor i oplevelsesøkonomi kom forbi, ville vedkommende formentligt græde af glæde over beviserne på, at k-klassen (de kreative, købestærke og kulturhungrende) stædigt holder fast i ideen om, at de er de mest åbne og frit tænkende i samfundshierarkiet.

Bare se de mange, der sidder inde i teltet for at høre filosoffen Judith Butler. Bare se dem, der står i kø for bevæge sig gennem en installation skabt af Henrik Vibskov. Bare se på forældrene, der står med barnevognen og to børn helt forrest til Laid Back-koncerten. Bare se køen af folk iført sneakers, der står i kø for at købe en lille krabbeburger til 125 kroner.

»Det virker meget anderledes. Her er altså meget, meget pænt. Det, der springer i øjnene, er, at der er ikke nogen, der ser ud, som om de lige er væltet ud af teltet med tømmermænd,« siger en af Heartland Festivals gæster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Står du her med et glas ufiltreret alkohol i hånden, mens du iagttager samtlige hjørner af Københavns talende elite passere forbi i en unik, men alligevel duplikeret uniform bestående af bøllehat og camouflagejakker, synes der pludselig at være lysår til valgkampen, de nedslidte arbejdere og udkanten af Danmark.

Hvis du er på, knuselsker du det med dobbelt hjerteemoji på Instagram. Hvis du derimod anser den kreative klasse for at være frelst og bundnaiv, finder du rigeligt med ammunition til argumentet.

Intet politisk

Ida Henriksen har endnu ikke rigtig besluttet sig for, hvad hun skal mene om det hele. Hun sidder med en fadøl i hånden på græsset ved talk-teltene. Den 26-årige studerende fra Odense er her for første gang. Hun er en rutineret festivalgænger, men det her har hun alligevel aldrig set før.

»Det virker meget anderledes. Her er altså meget, meget pænt. Det, der springer i øjnene, er, at der ikke er nogen, der ser ud, som om de lige er væltet ud af teltet med tømmermænd. Vi har kun været her i et par timer, men det er allerede ret tydeligt at se, at festivalen tiltrækker folk, der er kvalitetsbevidste, og som gerne vil have noget mere intellektuelt ud af tilværelsen. Nu sidder jeg her og drikker en øl, men der er betydeligt flere, der drikker kaffe eller et godt glas vin.«

Festivalen holder bevidst politikere ude af programmet. Det var Ida Henriksen slet ikke klar over, før hun hørte om det i radioen i sidste uge. Det passer hende fint, for hun vil gerne hvile ørerne før valgdagen.

»Når man går rundt på denne festival, kan man godt bilde sig ind, at sådan har alle folk det i Danmark. At vi har det så godt. Men det har vi ikke. Det er jeg selv blevet mere bevidst om efter Rasmus Paludan og Nye Borgerlige. Vi er mere splittede i Danmark, end jeg gik rundt og troede,« siger hun.

På Heartland Festival er der en del voksne gæster. Her er en mandlig gæst i gang med at strikke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Nede ved Tasteland-scenen er der gang i den. Tidligere på dagen har den 26-årige ostemager Marie Linea Østergaard underholdt publikum med en workshop om ost. For »ost er ikke bare ost,« som hun siger. Nu står en ung bager sammen med en bonde og taler om ældre kornsorter. Publikum kvitterer med den samme alvorlige mine, man finder i ansigterne på mennesker, der iagttager et kunstværk.

Ægteparret Janni Møgelgaard og Roland Vendelbo Pedersen har lige talt om det. Hvor mærkeligt det er, at så mange mennesker står samlet for at høre om korn, mens Peter Sommer spiller koncert bag ved dem.

»Det viser da et totalt overskud,« siger hun. De er fra Søborg, begge i 50erne, og er taget på jomfrutur ud i festivalen.

»Ja, det er virkelig en overskudsfestival, det her. Den er et glansbillede af Danmark. Men jeg synes også, at den rummer et håb for fremtiden. Det fik jeg, da jeg hørte en talk med Andreas Mogensen. I den her verden, hvor man ellers bliver bombarderet med Trump og andre dårligdomme, er det dejligt at få et skud optimisme. Man kan godt grine af, at det er en lille tryg ramme, men i disse tider er det altså et rart sted at være,« siger han.

Skål! En del af programmet på Heartland Festival 2019 består af madoplevelser. Man kan komme til store fællesmiddage og høre foredrag med forskellige producenter af mad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Kun for segmentet

Hvis man lavede prøvevalg på Heartland Festival, ville det helt sikkert blive en sejr til de Radikale og SF. Måske ville nogle konservative have listet sig ind, lyder analysen fra ægteparret. Janni Møgelgaard arbejder med udsatte unge. De ville i hvert fald have svært ved at sætte sig ind i de sociale koder her, mener hun.

»Mange af dem ville slet ikke passe ind her. De bliver aldrig en del af det her. Der er meget langt mellem dem og det, som stedet her repræsenterer.«

Roland Vendelbo Pedersen kalder festivalen delikat. Her hviler øjnene konstant på noget smukt.

»Det er ikke mere end en halv time siden, at jeg sagde til Janni, at her er meget pussenusset og poleret. Det kunne nok være lidt sjovere, hvis der også var noget lidt mere råt. Det er meget 35 plus, der er her. Man savner lidt det grimme, og at folk virkelig giver den gas. Det ville da være rart med en verden som den her, hvor det hele er så superlækkert.  Men der skal være kant. Der skal være noget, der stikker ud og udfordrer os.«

På campingpladsen kan man sove i alt fra luksustelte til telte lavet i pap. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Den sætning gør Jonathan Franzen i et kort moment til virkelighed. Den amerikanske forfatter-superstjerne har sat sig til rette i Poul Kjærholm-stolen på scenen. Foran ham står der kopper fra danske Hay placeret på et marmorbord, og med livsstilsinteriøret på plads går han i gang med at svare på spørgsmål fra Martin Krasnik. Da han som passioneret ornitolog får at vide, at den danske nationalfugl er den hvide svane, reagerer han ikke positivt.

»Er det virkelig jeres nationalfugl? Den spiser sine unger. Den er virkelig ikke særlig rar,« vrisser han ud til salen.

Ahmed Akkari kender godt til det der med at stikke ud og fremkalde en fnysende reaktion. Den tidligere talsmand for imamerne under Muhammed-krisen er efter sit farvel til den radikale del af islam kommet ind i debattør-sfæren og er nu blevet adlet af den kreative klasse i form af en optræden i en talk om danske værdier. Det er første gang, han rigtig er på festival. Han har boet i Danmark et års tid efter et længere ophold i Grønland og har ivrigt fulgt med i valgkampen.

»Danskhedsdebatten handler i dag om de dybere emner. Hvem hører til? Og hvem hører ikke til? Hvor går grænserne? Hvem kan vi have tillid til? Og hvem kan vi ikke have tillid til? Og den debat er betændt. Rigtig, rigtig betændt. Rasmus Paludan er et symptom på, at noget er gået galt i forhold til samhørigheden.«

Heartland Festival er også børnenes festival. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

En øl, tak

Vi går rundt ude på pladsen. Ahmed Akkari nikker med et stort smil til det hele. Han synes allerede overbevist.

»Det her viser virkelig et afslappet Danmark. Med højt til loftet og et glimt i de blå-brune øjne. Det er vigtigt, at vi har mennesker til venstre for midten som dem, der er her på festivalen. De tager afslappet på tingene og tror på, at friheden og kærligheden nok skal sejre. Mange menneskelige problemer bliver i sidste ende løst ved at tage den med ro. Jeg synes ikke, at der er nogen naivitet over det her sted. Det har en kulturel charme.«

Hvad ville den stærkt religiøse Ahmed Akkari have sagt, hvis han havde stået her?
»Han ville have sagt, at festivalen var et symbol på en overfladisk tilgang til livet. En mangel på en dybere bekendelse til noget større end én selv. Han ville spørge mig: »Hvad betyder det her egentlig? Du går bare rundt her.« I dag ville jeg svare: »Jamen, hvorfor skal der nødvendigvis ske en masse mere end det her? Det er skønt, at der er fryd og idyl. Er det ikke det, alle samfund kæmper for at opnå? Det kan være et fint ideologisk mål i sig selv, at man har det godt. Vi stræber jo alle efter at have nydelse og glæde i vores liv. Det er sådan et sted her et fint symbol på. Men der er nogle kræfter derude, der mener, at det er ondt og skidt at stræbe efter. Og de kræfter har jeg selv været en del af.«

Han har planer om at få sig en fadøl senere. Situationen kalder ligesom på det, lyder det. Da vi passerer to unge fyre iført trompetbukser og fløjsbukser, peger Ahmed Akkari begejstret på dem:

»Se lige dem der! Alt ved dem siger: »Hej, vi er ligeglade. Tag den med ro, alle sammen!« Det kan jeg godt lide! Når jeg ser folk gå afslappede rundt her, tænker jeg: »Det her er danskerne. Det er sådan, danskerne er.«

Debattør Ahmed Akkari er også på Heartland Festival for at deltage i en talk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Efter to dage er krabbeburgeren til 125 kroner udsolgt, fortæller skiltet på boden. De kloge vil sige, at det er et at tegnene på, at der har været en høj ROX (Return on Experience). Den eneste, der har kradset lidt i lakken, er en nøgen festivalgæst, der er svømmet ud i søen og uforvarende har ødelagt en kunstinstallation til flere tusinde kroner.

For hvad har vi set? Ikke et Danmark med ondt i sjælen, der drikker sig plørefuldt og provokerer. Det er den i grunden dybt konservative segment-drøm om at bevare det pæne, gode liv, der har været rullet ud på sin egen røde løber, vævet af økologi, æstetik og »autenticitet«.

Hvis man skulle sælge Danmark som hyggenation i en superæstetisk reklame, kunne man fint begynde med denne scene fra Heartland Festival: Et par træder ud af de inderste rækker fra en koncert. Hun er iført smarte sneakers og Gucci-taske. Han har skæg og en lyserød T-shirt med prikker på. Solen bryder gennem skyerne, og som om det ikke alt sammen er nok, bærer han i en sele på maven deres glade baby. Barnet smiler sødt til alle omkring dem: Pigerne med blomsterkranse i håret, de funky pensionister med stribede T-shirts og hipstermændene over 50 år. En fyr med hvidvin i glasset rækker ud efter barnets fod og klemmer den kærligt.

I det øjeblik er det nemt at tro på, at Danmark er harmonisk.

Foto: Linda Kastrup.