Nyt besættelsestidsmuseum fortæller en helt ny historie om Aarhus i krigstid

Det nye besættelsesmuseum i Aarhus åbner med en helt ny historie om byen i krigstid. Aarhus spillede på godt og ondt en vigtigere rolle under besættelsen end tidligere antaget. Den historie er fornemt fortalt i det nye museum, hvor den unge generation placeres i moralsk svære dilemmaer.

Leder og museumsinspektør Søren Tange Rasmussen står i torturrummet i Gestapos tidligere hovedkvarter i Aarhus, hvor der nu er museum. På sengen ligger en voksfigur af en ung mand, der netop er blevet tortureret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam Kristensen

Det er ikke alene en ny udstilling om besættelsestiden i Aarhus, der åbnede her i slutningen af august, men en ny fortælling om krigstiden i Aarhus. Historikere har gennemgået arkivalier og har fundet dokumentation for, at væsentlige dele af beretningen om Aarhus under nazitiden, må nyvurderes.

Bestættelsesmuseet i Aarhus er blevet renoveret og gentænkt. Leder og museumsinspektør Søren Tange Rasmussen har gennemgået arkivalier om Aarhus under krigen, og det er en helt ny historie, der fortælles på museet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam Kristensen.

Ny viden om Aarhus under krigen

Det kan således nu slås fast, at nazisterne prioriterede Aarhus højt i deres strategiske planlægning. Der var 20.000 tyske soldater stationeret i byen og Aarhus havn var af central betydning for forsyninger og tropper til Norge. Der passerede således 600.000 soldater gennem Aarhus under krigens tid. Luftwaffe havde også hovedkvarter i Aarhus.

Aarhus var et jysk jernbaneknudepunkt med stor havn og anselig metalindustri, så byen var vigtig både militært og krigsøkonomisk. De Danske Statsbaner (DSB) med Centralværkstedet i Århus blev i realiteten integreret med det tyske jernbanesystem, og Frichs Lokomotivfabrik i Åby blev en betydelig leverandør af transportmidler til tyskerne.

Det tyske marines hovedkvarter var placeret i Aarhus og man byggede intensivt tyske anlæg syd for byen.

En af de nye, vigtige forhold, som det nye museums leder Søren Tange Rasmussen har gravet frem er, at lidt over 60 jøder flygtede fra Aarhus og via København kom til Sverige. Tidligere havde man ingen viden om dette forhold.

Bestættelsesmuseet i Aarhus ligger i det tidligere Gestapo-hovedkvarter. I første rum på museet bliver man forhørt af en Gestapomand, der giver mulighed for at stikke kammerater eller tie og blive tortureret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam Kristensen.

Det er desuden nu dokumenteret, at antallet af sabotageaktioner var langt større end tidligere antaget. Hvor man tidligere regnede med ca. 280 aktioner i Aarhus, ved vi nu, at der fandt ca. 450 sted. Likvideringer af tyskere var også mere omfattende end tidligere antaget og ramte ikke mindst Gestapofolk.

De autentiske torturrum

Det nye museum afløser det tidligere museum, der blev drevet af frivillige, mens det nye er under Den gamle By. Udstillingen har ligesom det tidligere museum til huse i Gestapos tidligere hovedkvarter i byens midte. Der er altså tale om en helt ny udstilling, der bygger på ny forskning og anvender Gestapos hovedkvarter på en effektiv måde. I første rum præsenteres man for en SS-forhørsleder på en skærm, der giver arrestanten mulighed for at fortælle alt og angive sine kammerater eller tie og blive tortureret. Næste rum er det autentiske afhøringsrum, hvor nazisterne torturerede frihedskæmpere. En livagtig voksdukke ligger på en primitiv seng efter at være slået. Det må gyse i unge mennesker, der er inde i rummet.

Man kan fra starten vælge forskellige identitetskort på personer fra krigens tid. Der er sat maskiner op, hvor man ved at stikke identitetskortet ind i maskinen kan følge personens skæbne under besættelsen. På det kort, som denne anmelder har fået, følger man en ung pige ved navn Johanne, der er hjemme, da det jødiske ægtepar Fredericia dukker op for at få hjælp. Pigen kender dem ikke og museet lader publikum sætte sig i Johannes dilemma. Skal hun hjælpe ægteparret og risikere straf og ballade med tyskerne eller skal hun undlade at hjælpe? Således kan publikum følge forskellige personers moralske dilemmaer, hvilket er en god måde at give især yngre mennesker en fornemmelse af, hvilke farer og moralske valg, der eksisterede under krigen og som stadig er aktuelle.

Såsan så Gestapos hovedkvater ud under krigen. Nu er det besættelsesmuseum. Fold sammen
Læs mere

Flot formidlet

Museet er ikke stort, ca. 300 kvadratmeter, men man har udnyttet pladsen effektivt og publikum føres rundt til temaopstillinger, så man ikke føler, at pladsen er lille. Museet har indrettet en dagligstue, så man får fornemmelse af, hvad en dagligdag har set ud for en familie i byen. Man fortæller om tyskerne i byen, hvoraf SS-folkene var brutale folk, men hvor byens kommandant var samarbejdsvillig og søgte at undgå hårde konfrontationer. Det gik den kyniske SS-leder godt, idet han slap for hård straf og blev sikkerhedschef for et stort tysk firma efter krigen, mens den bløde bykommandant døde i russisk fangeskab.

Bestættelsesmuseet i Aarhus er placeret i Gestapos gamle hovedkvarter. De oprindelige rum er bevaret og i torturrummet ses nu en voksfigur af en ung dansk mand, der er blevet afhørt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam Kristensen.

Man viser en tidslinjen, der både medtager udviklingen i Aarhus, resten af Danmark og verden og, til forskel for udstillingen i det nye besættelsestidsmuseum i København, nævnes det, at nazisterne og kommunisterne var i pagt sammen 1939 til 1941 og at danskerne derfor havde rimelig grund til at nære mistanke til kommunisternes hensigter også efter pagtens afslutning.

Museet gør selvfølgelig meget ud af frihedskæmpernes historie og har en klar fremstilling og dokumentation for frihedskæmpernes grupper i Aarhus. Man bemærker særlig kvindegruppen med Hedda Lundh og Else Marie Pade som aktive sabotører og det forklares, at gruppens egentlige leder var klaverlærerinde Karen Brieg, som der forbløffende nok stadig ikke er et opslag om i Nationalencyklopædien eller Wikipedia.

Aarhus Museum har ikke haft plads eller ressourcer, der kan måle sig med det nye Frihedsmuseum i København, men museets folk har udnyttet pladsen effektivt og formidlet de nye vigtige oplysninger på en fornem måde.