Ny DR-dokumentar »bekræfter mistanker« om Kunstakademiet: »Det er problematisk for institutionen, at den er ophørt med at være fri«

I »Oprør på Akademiet« kommer man tættere på nogle af de studerende på Kunstakademiet, der bliver kritiseret for at være identitetspolitisk og ledelsesmæssigt handlingslammet. At de studerende »engagerer sig i verdenen« er sådan, det skal være på en uddannelse, og sådan det er at arbejde med kunst, siger Akademiets rektor.

Fire medvirkende er til kritikklasse i dokumentarens fjerde afsnit. Siddende ses instruktørens far, kunstneren Peter Martensen, kunstner Jo Hedegaard – til venstre – samt de studerende Ihsan Ihsan midtfor og Magnus Fisker til højre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Koncern tv (DR Pressebilleder)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en ny DR2-dokumentar, »Oprør på Akademiet«, kommer man bag facaden på Københavns Kunstakademi, som det seneste år har været præget af en heftig debat om identitetspolitik.

Akademiet kom for alvor på dagsordenen efter balladen om busten af Frederik 5., der blev smidt i Københavns havn – blandt andet af en af skolens institutledere. Det satte ild i en debat om, hvorvidt identitetspolitik havde overtaget skolen, og en rapport fra Kulturministeriet konkluderede, at der var brug for en mere synlig ledelse, selvom Akademiet ikke var direkte »i krise«.

Instruktør Anna Martensen prøver at forstå en ny generation af kunstnere inden og uden for Kunstakademiet, og både nuværende studerende, en tidligere studerende og andre kunstnere er med i dokumentaren, hvor det diskuteres, om den frie kunst er truet – og om den bør være det.

Dokumentaren bekræfter mange af de mistanker, man kan have om det politiske miljø på Akademiet, mener Nikolaj Bøgh, der er konservativ rådmand på Frederiksberg, forfatter og aktiv debattør inden for kulturlivet.

»Miljøet er præget af en meget voldsom politisering af kunsten og en meget voldsom ensretning af, hvilke holdninger man kan have på akademiet, og hvilken kunst man kan lave.«

»Det er jo tankevækkende, at de oplever, at der har været racisme og fordomsfuldhed i samfundet – og så erstatter det med en anden fordomsfuldhed og en anden form for racisme, hvor man for eksempel siger, man ikke vil beskæftige sig med hvid kunst,« siger han.

»Et vilkår i et demokrati«

Også filosof og debattør Eva Selsing mener, at dokumentaren bekræfter, at der er kommet et »hårdt, ideologisk« miljø på Akademiet – og ifølge hende flugter det »venstreradikale spor« med det, der er kommet ud af universiteterne de seneste 40-50 år.

»Det er altid sådan med den type ideer, at de starter hos samfundets intellektuelle og så siver ned til resten af samfundet – og en af de måder er gennem kulturen.«

»Det er problematisk for institutionen, at den er ophørt med at være fri. Tanken er ikke fri, og derfor er kunsten det heller ikke. Derfor er spørgsmålet, om vi skal fortsætte med at finansiere en institution, som i udgangspunktet skal være fri, men som desværre er degenereret til en ideologisk ensretningsanstalt? Det klare svar er nej.«

Et af argumenterne i dokumentaren er, at kunsten er fri for dem med privilegier – men ikke for dem, der føler sig undertrykte af den »frie« kunst. Er det ikke et fair synspunkt?

»Det er jo en meget sælsom opfattelse af frihed. Hvis frihed vil sige, at du er fuldstændig friholdt for, at nogen mennesker, fænomener eller ord kan støde dig, så bliver det umuligt at leve i et samfund. For vi har allesammen forskellige tærskler i forhold til, hvad der generer, irriterer og sårer os. Det er et vilkår i et demokrati,« siger hun.

Begge har før kommenteret forholdene på Kunstakademiet i forbindelse med den debat, der blev rejst efter busteaktionen. Dengang argumenterede Eva Selsing for, at man helt bør genopfinde akademiet.

Siden er rektor skiftet ud. Men det gør formentlig ingen forskel, mener Eva Selsing.

»For at bruge deres eget begreb lader det til at være et systemisk problem. Der er en ideologisk struktur i det lag af samfundet – men vi har brug for folk, der er håndværksmæssigt dygtige, og som kan udvide vores forståelse af vores samtid, fortid og fremtid og vise et nuanceret billede af virkeligheden. Det får vi tydeligvis ikke længere med uddannelsen på Kunstakademiet,« siger hun.

Instruktør Anna Martensen sammen med sin far Peter Martensen, der også er billedkunstner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Koncern tv (DR Pressebilleder).

Nikolaj Bøgh savner en reaktion fra Kunstakademiet, hvor »det er ikke nok at sige, at de studerende har deres mening, og at det har de lov til«.

»Nu er det blevet besluttet, at der skal være en bestyrelse med eksterne repræsentanter. Det, synes jeg, er fornuftigt, for de kan få en vis indsigt i, hvad der foregår. Men jeg mener, at den tidligere rektor var handlingslammet – og det kan jeg frygte, at den nuværende rektor også er,« siger han.

Berlingske ville gerne have interviewet rektor på Kunstakademiet Lars Bent Petersen og spurgt, om han selv ser et oprør, og om kunsten er fri på Kunstakademiet, ligesom kritikken fra Nikolaj Bøgh og Eva Selsing er blevet forelagt. Men det har ikke været muligt at få et interview.

I et skriftligt svar skriver han:

»På Kunstakademiet uddanner vi billedkunstnere inden for en lang række kunstneriske discipliner; skulptur, maleri, performance, film osv. At give de studerende den viden og de praktiske færdigheder, der gør, at de kan lave deres skulpturer, malerier, performance, film osv., er uddannelsens mål.«

»De studerende er unge mennesker, som engagerer sig i den verden, vi er en del af. Sådan skal det være på en uddannelse, og sådan er det at arbejde med kunst. Når det er sagt, er det også vigtigt at slå fast, at det er Kunstakademiets studieordninger, der sætter rammerne for uddannelsen, ligesom Kunstakademiets ordensregler sætter rammerne for de studerendes og de ansattes adfærd. Der skal være plads til, at de studerende på Kunstakademiet kan ytre sig frit og lave den kunst, de vil, selvfølgelig inden for rammerne af Kunstakademiets ordensregler.«