Ny anbefaling om transkvinder møder kritik: »Det er nu engang sådan, at den, der kommer først over målstregen, får medaljen«

Efter to års arbejde har Danmarks Idrætsforbund nu udarbejdet anbefalinger om, hvordan sportsforbund kan inkludere transkønnede, interkønnede og nonbinære personer i sporten. Men særligt et råd er langtfra inkluderende, mener lgbt+-organisationer.

Den newzealandske vægtløfter Laurel Hubbard blev i 2021 den første åbent transkønnede kvinde, der deltog i De Olympiske Lege. Hun vandt ingen medaljer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Edgard Garrido/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Transkvinder bør blive inkluderet i den såkaldte bredde- og motionsidræt, men på eliteplan bør de ikke deltage sammen med de kvinder, der har fået tildelt kvindekønnet ved fødslen.

Det kan man læse i en pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund, DIF, som fredag har udgivet en rapport, der indeholder syv anbefalinger til, hvordan »personer med særlige kønsidentitetsforhold lettere kan blive en del af landets idrætsforeninger«.

»DIF ønsker at anerkende transpersoner og interkønnedes ret til at dyrke konkurrenceidræt. Men når valget står mellem at prioritere denne gruppe af atleters vilkår over for den, alt andet lige, større mængde af biologisk fødte kvinders vilkår, bør hensynet til de biologisk fødte kvinder veje tungere på nuværende tidspunkt, når det gælder eliteidræt eller konkurrence på højt plan,« skriver DIF i pressemeddelelsen.

Selvom seks af de syv råd handler om, at idrætsforeninger og -klubber skal være inkluderende, så møder særligt det syvende råd kritik fra Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB), som ifølge Jyllands-Posten selv var med i ekspertarbejdsgruppen bag rapporten.

»De første råd er gode, og jeg vil rigtig gerne rose DIF for at gå metodisk til værks og give de her unge mennesker mulighed for at møde andre mennesker på andre præmisser end der, hvor de kommer fra,« siger Helge Sune Nymand, der er næstforperson i FSTB, til Berlingske.

»Er det ikke vilkårene i sport?«

Men ifølge DIF er det svært at forene sportens grundlæggende værdi om at være inkluderende og medtage alle med idrættens mål om, at »konkurrencerne skal være lige«, skriver forbundet i pressemeddelelsen.

»Det er en udfordring, hvordan vi både sikrer inklusion og lige konkurrence i DIF-idrætten, når personer med forskellige kønsidentiteter deltager. Her crasher køn som en social konstruktion med køn som en fysiologisk virkelighed. Og vi er i idrætten derfor i nogle sammenhænge nødt til at vælge, hvor inklusion og hvor lige idræt vægter tungest,« siger Rikke Rønholt Albertsen, der er bestyrelsesmedlem i DIF, og som selv har vundet en række medaljer som eliteløber, i pressemeddelelsen.

Helge Nymand, tager man ikke medaljer fra andre potentielle vindere ved at lade transkvinder deltage i sportsgrene, hvor deres fysik giver dem en fordel?

»Er det ikke vilkårene i sport? Der er jo kun tre medaljer, der skal deles ud. Selvom det ville være pædagogisk korrekt, at flere kunne få medaljer, så er det nu engang sådan, at den, der kommer først over målstregen, får medaljen.«

»Hvis man skulle tage det argument helt ud, skulle man bede naturligt stærke mennesker om at lade være med at dyrke atletik, så der var plads til de andre, og alle høje mennesker om at lade være med at spille basket, så de andre kunne komme til. Jeg synes, det er et lidt underligt argument, at nogle skulle have mere ret til medaljer andre,« siger Helge Nymand.

Højde, styrke, alder frem for køn

Helge Nymand foreslår derfor, at man i stedet for eksempel kunne inddele folk efter vægtklasser, muskelmasse, testosteronniveau eller andre objektive indikatorer. Det samme mener Lars Henriksen, der er forperson for lgbt+-organisationen Copenhagen Pride.

»Jeg synes, at det ville give mening at overveje, om man i højere grad kunne inddele de grupper, der stiller op i eliteidræt, efter fysiske karakteristika som blandt andet højde, styrke og alder, fremfor at beholde den binære forståelse af køn. Nu er jeg ikke ekspert i golf, men det ville minde lidt om det system, golfen har, hvor man får tildelt et handicap. Det ville være langt mere inkluderende,« siger Lars Henriksen til Berlingske.

I 1998 spillede den mandlige tennisspiller Karsten Braasch et sæt hver mod de kvindelige tennisstjerner Venus (tv.) og Serena Williams. Han vandt stort over dem begge. Williams-søstrene var på det tidspunkt blandt de 20 bedste kvinder i verden, hvorimod Karsten Braasch lå nummer 200 på verdensranglisten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Greg Wood/AFP/Ritzau Scanpix.

Endnu et argument mod deltagelsen af transkvinder i kvindesport kan man læse i Jyllands-Postens dækning af DIF-rapporten.

Ifølge avisen er forskellene på verdensrekorder for mænd og kvinder cirka ti procent i svømning, løb og cykling, omkring 20 procent i spring og 35 procent i styrkeorienterede discipliner. Mændenes slagstyrke i eksempelvis boksning er i en undersøgelse målt til at være cirka 150 procent større end kvinders, skriver avisen.

Selvom de fleste transkvinder ifølge Helge Nymand tager kvindelige kønshormoner, som udvisker en del af den forskel, så vil en transkønnet kvinde, der har gennemgået den mandlige pubertet, beholde nogle fordele i form af større lunger og hjerte, mere blod og et kraftigere skelet.

Af den grund ville man i sportsgrene som rugby, boksning og andre kampsportsgrene kunne frygte, at nogle ikketranskvinder ville være udsat for en større risiko, hvis de konkurrerer mod transkvinder, end ellers. Heller ikke det mener Helge Nymand er et godt argument for eksklusion af transkvinder.

»Jeg synes, at sikkerhed er en rigtig dårlig undskyldning. Hvis sporten er for farlig, må man ved hjælp af vægtklasser eller forskellige ligaer sætte folk sammen på en måde, der sikrer deltagerne på en god og ordentlig måde – som man jo i en vis grad allerede gør i boksning,« siger Helge Nymand.

IOC: Man bør ikke diskriminere på baggrund af køn alene

Selvom Helge Nymand er kritisk over for de nye anbefalinger fra DIF, anerkender han forbundets arbejde med rapporten.

»Jeg værdsætter, at DIF har taget fat i det her, for jeg ved, at det er noget af en hvepserede, de har stukket hånden i. Jeg ved, at mange interesser har trukket i forskellige retninger, og at der er idrætsforeninger, som er gået længere end DIFs anbefalinger. Jeg glæder mig til, at DIF tager det her op igen til på et senere tidspunkt og håber på, at det ikke er sidste gang, der kommer nye anbefalinger, som inkluderer endnu flere,« siger Helge Nymand.

Berlingske har talt med kommunikationsafdelingen i DIF, som henviste til pressemeddelelsen og Rikke Rønholt Andersen. Rikke Rønholt Andersen har i skrivende stund ikke ringet tilbage på Berlingskes opkald og telefonsvarerbesked.

Berlingske har spurgt Den Internationale Olympiske Komité (IOC) om, hvad den mener om de danske regler. Svaret fra IOC er ikke direkte, man henviser til IOCs  »Framework on Fairness, Inclusion and Non-discrimination on the basis of gender identity and sex variations«, eller »retningslinjer om fairness, inklusion og ikkediskrimination på baggrund af kønsidentitet og kønsvariationer«.

I dem står der blandt andet, at idrætsforeninger og sportsorganisationer har ansvaret for at sørge for at vurdere, hvem der har en urimelig fordel i en given sport i forhold til andre, således at konkurrencen er fair. IOC skriver dog også, at man ikke systematisk bør udelukke sportsfolk alene på baggrund af deres kønsidentitet, fysiske fremtoning og/eller kønsvariationer, ligesom man bør sikre, at ingen skifter køn udelukkende for at få en fordel i en sportsgren.

Hele rapporten fra Danmarks Idrætsforbund, »Inklusion af forskellige kønsidentiteter i idræt«, kan læses her.